Omkring 10 % af den danske befolkning vil i løbet af et år have symptomer på håndeksem.  Håndeksem opstår typisk efter gentagen hudkontakt med stoffer som kan forårsage en irritativ og/eller allergisk reaktion. Personer der har haft atopisk eksem i barndommen er særligt disponerede for at udvikle håndeksem senere i livet, særligt hvis man også har en mutation i det gen der koder for hudproteinet filaggrin. Filaggrinproteinet er med til at opbygge vores hudbarriere, der beskytter imod stoffer fra omgivelserne. Studier har vist, at mindst 8 % af den danske befolkning har en filaggrin-genmutation der medfører en hel eller delvis filaggrinmangel i huden. Samspillet mellem håndeksem, atopisk eksem og filaggin gen-mutationer er endnu ikke fuldt belyst. 

I denne artikel benyttes data fra et befolkningsstudie hvor 2270 tilfældigt udvalgte voksne danskere svarede på spørgsmål omkring eksem og hudsymptomer. Alle deltagere blev yderligere testet for filaggrin-genmutationer. 

Studiet viste, at atopisk eksem i barndommen er den største risikofaktor for både vedvarende og nyudviklede tilfælde af håndeksem hos voksne. Derimod var filaggrin gen-mutationer kun associeret med persisterende håndeksem blandt personer med tidligere atopisk eksem. Slutteligt fandt vi, at kontakt allergi, der f.eks. kan forårsages af allergener i kosmetik og hudplejeprodukter, var associeret med persisterende håndeksem også blandt personer uden tidligere atopisk eksem. 

 

Flere studier peger på, at den primære årsag til arbejdsbetinget astma og snue hos frisører skyldes indånding af persulfater, der findes i hårblegemidler. Mekanismen hvormed persulfater forårsager astma og snue hos frisørerne er endnu ukendt, og dermed er udredningen af disse en udfordring, idet værdien af typisk allergitests, så som priktesten og histamin release testen, er usikker.

Formålet med dette studie var at optimere diagnostiske test til udredning af patienter med mistænkt arbejdsbetinget astma og snue forårsaget af persulfater.

Metode: 19 frisører med luftvejssymptomer fremkaldet af udsættelse for hårblegemidler og 12 kontroller blev testet med priktest, histamine release test og den specifikke inhalationstest med persulfater.

Resultaterne viste at hverken priktesten eller histamin release testen kan benyttes til at påvise luftvejssymptomer forårsaget af persulfater, men at den specifikke inhalationstest med persulfater egnede sig godt til at adskille personer med luftvejssymptomer forårsaget af persulfater fra personer med almindelig astma og snue

Som følge af at vi har set flere patienter hvor kobolt allergi og eksem opstod som følge af hudkontakt med læder har vi i denne undersøgelse forsøgt at estimere hvor hyppigt kobolt forekommer i læder og om der findes metoder der relativt let kan bestemme om kobolt findes i læder. Baseret på 131 læderprøver fra det amerikanske marked fandt vi at 5 indeholdt kobolt når vi anvendte en kobolt spot test. Da disse blev undersøgt med inductively-coupled plasma mass spectrometry (ICPMS) fandt vi at indholdet af kobolt var mellem 1 og 190 ppm. X-ray fluorescence (XRF) analyse viste at >5% af læderprøverne indeholdt mere end 100 ppm kobolt og at der blandt disse var flere der indeholdt mere end 100 ppm kobolt og at en enkelt indeholdt mere end 1000 ppm kobolt ved efterfølgende ICPMS undersøgelse. Vi konkluderede på basis af disse undersøgelser at kobolt forekommer i læder i relativt store mængder, men også at mange af disse læderprøver ikke indeholdt kobolt. Både spot testen og XRF kan anvendes til identifikation af kobolt i læder.

 

I dette sudie bruger vi krom spottesten til at undersøge 848 smykker købt i Danmark, Polen, Japan eller Storbritanien. Mange af smykkerne (160) viste sig at indeholde krom ved skanning, men krom spottesten viste ikke frigivelse af krom fra disse smykker. Konklusionen på dette studie er at smykker formentlig ikke spiller en større rolle for kromallergikere, men en endegyldig konklusion ligger i fremtidige studier.

 

Et studie der undersøger deponering af krom i huden efter kontakt med kromholdige emner. Fem forsøgsdeltagere gnubber hhv et stykke læder og en metalskive i 30 minutter, hvorefter der ved hjælp af Acid-wipe metoden observeres signifikante mængder af krom på fingre både fra læder og metalskiven.

 

Atopisk dermatit (AD) er en hyppig inflammatorisk hudsygdom som kan have markant indflydelse på patienters livskvalitet. Studier fra USA og Asien har vist mulig forhøjet risiko for hjerte-kar sygdomme hos patienter med AD. Vi analyserede data fra de danske registre og fandt at risikoen for myokardieinfarkt, iskæmisk apopleksi og kardiovaskulær død var forhøjet blandt patienter med svær AD, men efter justering for risiko faktorer som rygning og hypertension, var risikoen den samme som baggrundbefolkningen. Patienter med mild AD havde en let nedsat risiko for hjerte-kar sygdom.

 

Dette review gennemgår den historisk baggrund for atopisk eksem med udgangspunkt i terminologi og diagnostiske kriterier. Det fremgår heraf at de fleste kriterier for diagnosen er baseret på et syndrom, hvor flere forhold skal være opfyldt. I artiklen filosoferes det hvorvidt man i stedet kan anvende mere kvantitative kriterier i fremtidige diagnostiske kriterier.

Denne artikel er baseret på et udsnit af mor-barn kohorten hvor 1547 børn er undersøgt.

I artiklen undersøges det hvorvidt filaggrin mutationer er associeret med andre børne sygdomme end atopisk eksem. Det konkluderes at risikoen for hudsygdom i barndommen er let øget hos børn med filaggrin mutationer for atopisk eksem, generelt uspecifikt udslet, og nældefeber.

 

Sundhedsarbejdere har øget risiko for at udvikle håndeksem grundet vådt arbejdsmiljø og udtalt hudkontakt med allergener i arbejdsmiljøet.

Denne opgørelse af 1402 sundhedsarbejdere og 1402 matchede kontroller viste at sundhedsarbejdere havde øget risiko for at udvikle håndeksem og arbejdsbetinget eksem. Desuden fandt vi at sundhedsarbejdere oftere havde kontaktallergi over for thiuram mix. Vi efterviser således at sundhedspersonale har en øget risiko for håndeksem qua deres arbejde. Fremtidig fokus og bedre undervisning for korrekt brug af værnemidler kan benyttes til at nedbringe antallet af cases blandt sundhedspersonale.

Frisører er gennem deres arbejde særligt i risiko for at udvikle håndeksem som følge af deres daglige arbejde med vand og kemikalier fra hårprodukter. Som et led i forebyggelsen af håndeksem hos ny-uddannede frisører blev der i 2008-2010 gennemført et interventions studie på de danske frisør skoler. En del af skolerne indførte et specielt designet trænings program om forebyggelse af håndeksem og allergi med gode arbejdsvaner. Træningsprogrammet gav gode resulter efter 18 måneder, hvor de elever der havde fået den ekstra træning havde mindre håndeksem end elever med den traditionelle træning. 

6 år efter blev alle de tidligere deltagere kontaktet fra både skoler med og uden den ekstra træning, og spurgt ind til eksem, arbejdsvaner og allergi. Deltagerne ville efter planen nu være færdig uddannet frisører, såfremt de blev i faget. Begge grupper viste forbedrede arbejdsrutiner, især brugen af handsker var blevet bedre. Der var dog ikke forskel på antallet af personer der udviklede håndeksem i perioden, eller hvor mange der blev i faget. Den ekstra uddannelse har derfor ikke hjulpet nok til at give en målbar forskel efter 6 år og der må derfor gøres mere for at forebygge håndeksem.