Den vigtigste screeningsmarkør for kontaktallergi overfor parfumestoffer, fragrance mix I (FMI), indeholder en emulgator der er nødvendig for en korrekt formulering af parfumestofferne i FMI. Emulgatoren, sorbitan sesquioleate (SSO), er dog i sig selv et allergen, og dermed opstår der mulighed for falsk positive svar på lappetest med FMI.

Vi undersøgte forekomsten af kontaktallergi overfor emulgatoren SSO i 4637 eksempatienter testet på Gentofte Hospital i perioden 2010 til 2014. I alt havde kun 9 patienter (0.2%) specifik kontaktallergi overfor SSO. Patienter der havde kontaktallergi overfor både SSO og FMI udgjorde kun 1.4% af alle patienter med en positiv lappetest for FMI.

Konklusionen på studiet er, at kontaktallergi overfor SSO ikke har nogen stor betydning i forhold til hyppigheden af positive lappetest for FMI. For den enkelte patient er det dog vigtigt at vide om man er allergisk overfor parfumestoffer eller emulgatoren SSO, hvorfor alle patienter også i fremtiden bliver testet med både FMI og SSO

Hver 10. dansker oplever i løbet af et år at have håndeksem; en sygdom der ofte bliver kronisk. I et større lodtrækningsforsøg har vi afprøvet, om en patienthjemmeside med information, små film, logbog, quizzer og patientforum kan hjælpe patienter med håndeksem. Vi målte effekten ved at vurdere på både klinisk og subjektiv sværhedsgrad af eksemet, på livskvalitet og på om patienterne ændrede vaner og adfærd i løbet af forsøget.

Der var 140 potentielle brugere af hjemmesiden. Heraf brugte 88 patienter hjemmesiden med et gennemsnitligt antal besøg på 5. De patienter, der brugte hjemmesiden, viste efter 6 måneder større forbedring af livskvalitet samt mindre kløe og subjektiv sygdomsbyrde, sammenlignet med de patienter der ikke havde anvendt hjemmesiden. Desuden havde flere af brugerne ændret vaner sammenlignet med ikke-brugerne. Nogle af brugerne blev efterfølgende interviewet og gav udtryk for at hjemmesiden havde været brugbar, men at adgangsproceduren (NemID) kunne være en barriere for at bruge siden.

Store dele af hjemmesidens indhold er efterfølgende gjort tilgængeligt for alle her på Videncenter for Allergis hjemmeside.

Rosacea er en hyppig hudlidelse primært lokaliseret til ansigtet. Patogenesen er ikke fuldt forstået, men matrix metalloproteinaser (MMPer) ser ud til at spille en vigtig rolle i sygdommen. Gliomer (hjernesvulster) udgør 80% af alle maligne tumorer i centralnervesystemet, og disse har også opreguleret niveauer af visse MMPer. Vi undersøgte derfor sammenhængen mellem rosacea og risiko for udvikling af Gliom i den danske befolkning.

Vi fandt en signifikant øget risiko for udvikling af gliomer hos patienter med rosacea i forhold til den generelle befolkning. Sammenhængen skyldes muligvis MMP-aktivitet, men yderligere studier er nødvendige før dette kan bekræftes.

Rosacea er en hyppig inflammatorisk hudlidelse, der deler genetiske risiko-loci med autoimmune sygdomme såsom type 1 diabetes og cøliaki. Nylige studier har identificeret 90 genetiske regioner der er associeteret med type 1 diabetes, cøliaki, multiple sklerose, og rheumatoid artrit. Dog har rosacea ikke været undersøgt i samme omfang. Ved hjælp af de danske landsdækkende registre undersøgte vi sammenhængen mellem rosacea og de fire ovennævnte sygdomme. Vi fandt overbevisende evidens for associationer mellem rosacea og hhv. type 1 diabetes, cøliaki, multiple sklerose, og rheumatoid artrit, iblandt kvinder, hvorved kun rheumatoid artrit var associeret med rosacea iblandt mænd.

Huden er en vigtig barriere som beskytter os mod allergener, mikroorganismer og kemikalier og er med til at regulere vandtab fra kroppen. Et fællestræk for mange hudsygdomme er en kompromitteret hudbarriere og man kunne forestille sig at dette øger risikoen for udvikling af allergi ved at allergener nemmere penetrerer huden. I dette bogkapitel vil sammenhængen mellem tre almindelige hudsygdomme (psoriasis, atopisk eksem og irritativt kontakt eksem) og risikoen for udvikling af allergisk kontakt eksem gennemgås, og det viser sig at forholdet er komplekst og afhænger af både immunologiske mekanismer og hudens barrierefunktion.

Det er velkendt at vind og vejr kan påvirke huden i negativ retning. I sær dem der bor i lande langt væk fra ækvator, så som de nordlige dele af Europa og Nordamerika, udsættes for kulde og tør luft i løbet af vinteren, og mange oplever tør og kløende hud og forværring af allerede eksisterende hudproblemer. I denne oversigts artikel har vi søgt i litteraturen efter studier som har undersøgt effekten af tør luft og kulde på huden og dens barrierefunktion og hvordan de forskellige årstider påvirker huden og risikoen for eksem.

Vi fandt evidens for at lav luftfugtighed og kulde påvirker huden i negativ retning. Huden bliver mere skrøbelig og mindre modstandsdygtig mod mekanisk stres og den mister fugtighed. Der er også en årstidsafhængig variation i hudens barrierefunktion og egenskaber. Om vinteren i forhold til om sommeren har man set en nedgang i hudens fugtighed og indhold af lipider. En konsekvens af at huden bliver tørrere og mere skrøbelig i perioder med lave temperaturer og lav luftfugtighed, er at risikoen for eksem stiger. Prævalensen af atopisk eksem og risikoen for forværring af symptomer har i flere studier vist sig at være større om vinteren end om sommeren og i lav luftfugtighed og kulde

Det er uvidst om patienter med acrylat allergi har en øget risiko for at udvikle kontaktallergiske reaktioner i mundhulen i forbindelse med tandarbejde hvor der typisk anvendes acrylat. Vi har set en patient der fik skiftet 7 plomber og hvor der blev anvendt acrylater ved disse indgreb. Trods det at hun havde en forudgående svær acrylat allergi udviklede hun ingen reaktioner

 

 

Baseret på en stort norsk spørgeskema undersøgelse viser denne artikel at sygefravær på mere end 16 dage hang signifikant sammen at være udsat på huden for rengøringsprodukter og skrald/affald hos mænd og vand hos kvinder. Arbejdsbetinget udsættelse for irritanter og allergener på huden forklarede ca 15% af al sygefravær

Gummikemikalier benyttes i gummihandsker til at blødgøre og give gummihandsker de velkendte favorable barriere-egenskaber. Desværre kan udsættelse for gummiacceleratorer resultere i kontaktallergi, som ved gentagne udsættelser vil resultere i allergisk kontakteksem.

Her præsenteres to patient-cases hvor begge patienter udvikler kontaktallergi over for gummiacceleratorer efter erhvervsmæssig brug af gummihandsker. I begge tilfælde oplever begge at de udvikler eksem omkring munden og i mundhulen efter besøg hos tandlægen, der benytter gummihandsker. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at indirekte udsættelse for gummiacceleratorer brugt i gummihandsker, fx. hos tandlægen eller i øvrige sundhedsvæsen, kan resultere i opblussen af velkendt eksemsygdom. Hvis man har en allergi over for gummiacceleratorer eller latex bør man derfor nævne dette ved kontakt med sundhedsvæsnet.

 

Klorhexidin bliver brugt i stor udstrækning som desinfektionsmiddel i sundhedssektoren og som konserveringsmiddel i kosmetik. De fleste mennesker tolerer kontakt med klorhexidin, men enkelte patienter udvikler kontakt-allergi. I denne artikel har vi opgjort, at ca. 1% af alle patienter, der blev lappetestet på Hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital fra 2003-2013, havde en positiv test med klorhexidin. Disse patienter fik tilsendt et spørgeskema omkring allergien. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste, at allergien kan været forårsaget af klorhexidin i mange forskellige produkter brugt i sundhedssektoren og i kosmetik. Det blev desuden fundet, at 32% af patienterne havde været udsat for klorhexidin efter de havde fået konstateret allergien og de fleste udviklede symptomer ved kontakten med klorhexidin. Dette fund viser vigtigheden af, at patienterne informeres grundigt om mulige kilder med klorhexidin når allergien bliver konstateret, og at sundhedspersonale er opmærksom på at undgå klorhexidin når de behandler en patient med allergien.