En oversigtsartikel der bredt beskriver kromallergi både historisk samt nyere tendenser og epidemiologi både nationalt og internationalt.

En metodeartikel der beskriver  en spottest til detektion af krom(VI) baseret på diphenylcarbazide. Spottesten finder i dette studie frigivelse af krom(VI) fra både metal- og lædergenstande.

Formålet med studiet var at undersøge sammenhængen mellem vitamin D og en række sygdomme, som atopi, atopisk eksem, astma, besværet vejrtrækning og nedsat lungefunktion, blandt voksne danskere fra den generelle befolkning. Atopi blev målet ved specifik IgE. Nedsat lungefunktion blev målt ved spirometri og atopisk eksem, astma samt besværet vejrtrækning blev defineret ud fra spørgeskemasvar.

 

Studiet konkluderer, at der ikke blev fundet en sammenhæng mellem vitamin D status og de nævnte lidelser blandt voksne.  

Eksemsygdom grundet allergi over for gummiacceleratorer, benyttet i gummihandsker, er et stort problem i mange våde erhverv, fx indenfor sundhedsvæsnet.

Denne kasuistik beskriver en tandtekniker, der udvikler allergi over for gummiacceleratorer i gummihandsker med efterfølgende udvikling af et svært håndeksem. Håndeksemet går, efter behandling med hormonsalver, hurtigt i ro og patienten skifter til gummihandsker uden disse gummiacceleratorer.

Kollegaerne fortsætter med at benytte gummihandsker tilsat gummiacceleratorer. Gummikemikalierne fra disse gummihandsker hvirvler øjensynligt rundt i laboratoriet på arbejdspladsen, og patienten udvikler et svært ansigtseksem.

Først efter diagnostik med plasterprøve (lappetest) og konsultation hos hudlæge skifter kollegaerne handsketype og ansigtseksemet går i ro.

Sagen er meldt til Arbejdsskadestyrelsen

Denne guidelineer beregnet til dermatologer som udreder patienter med kontaktallergi eller andre typer af overfølsomhedsreaktion.

 

Vejledningen indeholder engennemgang af epikutantest metoden med anbefalinger til teknik, testserier, aflæsning og relevansvurdering baseret på ’best practice’.

Dette studie undersøgte metalsammensætningen af 956 smykker med XRF røntgenundersøgelse og viste at 18 forskelle  metaller blev anvendt.

De 10 hyppigste var kobber, jern, zink, nikkel, sølv, krom, tin, mangan, bly og kobolt. Undersøgelse af metal frigivelse fra 96 smykker viste at både nikkel, kobolt og bly blev frigivet. ​

Denne opgørelse af 23.138 eksempatienter viser med al tydelighed det tilbagevende problem med allergi over for konserveringsmidler.

Konserveringsmidlerne tilsættes kosmetiske produkter som cremer, sæber, shampoo, etc. for at beskytte forbrugeren ved at undgå bakterie vækst i produkterne; konserveringsmidler er således et nødvendigt onde.

Enkelte konserveringsmidler med en særlig risikoprofil er dog blevet lovliggjort på et fejlagtigt grundlag. Methyldibromo glutaronitrile og methylisothiazolinon (MI) blev begge risikovurderet til ikke at være til skade for forbrugeren, men dette har desværre vist sig at være forkert. Tusinde af europæere og danskere har netop udviklet allergi over for methyldibromo glutaronitril og methylisothiazolinon.

Det lader til at epidemien med allergi over for methyldibromo glutaronitril lakker mod enden efter det er blevet forbudt at tilsætte det i kosmetiske produkter.

Den igangværende epidemi med allergi over for methylisothiazolinon (MI) udstiller til gengæld en handlingslammet Europa Kommission, der først i 2014 og 2015 har gjort tiltag til at tage dette problem seriøst. Europa Kommissionen er blevet anbefalet at forbyde MI i såkaldt "leave-on" kosmetiske produkter (cremer, lotion, mascara, vådservietter, etc), mens "rinse-off" kosmetiske produkter (sæber, shampoo, etc) kun må indeholde meget lave koncentrationer af MI.

Forhåbentlig vil disse tiltag nedbringe antallet af nye forbrugere med allergi over for MI, mens forbrugere med MI-allergi vil opleve færre eksemudbrud af deres kroniske sygdom.

Kontaktallergi over for parfumestoffer er almindelig, og forringer livskvaliteten, især hos unge kvinder.

 

I dette studie undersøgte man testresultater for patienter som var lappetestet testet mellem 2009 og 2012 i 12 europæiske lande. Over 50.000 patienter var testet med de allergifremkaldende parfumestoffer, der er i baseline-serien.

 

Man fandt at kontaktallergi over for parfumestoffer er almindelig i hele Europa, dog med regionale forskelle, som formentlig kan forklares med forskelle i epikutantestmetoden, forskelle i eksponering og forskelligehenvisningsmønstre. De nuværende markører for parfume i baseline-serien bør suppleres med yderligere allergifremkaldende parfumestoffer.

Konserveringsmidlet methylisothiazolinon (MI) kan give allergi og svær eksemsygdom.

I denne case beskrives en sygeplejerske der efter at have benyttet vådservietter til flader og instrumenter i hospitalsvæsnet udvikler svært håndeksem.

Lappetest (plasterprøve) afslører MI kontaktallergi. Eksponeringen over for MI kan først ikke findes, da ingen af produkterne (inkl. vådservietterne) på arbejdspladsen eller patientens egne kosmetiske produkter indeholder MI. Efter kontakt med producenten af vådservietterne oplyses det, at disse faktisk indeholder MI.

Patientens eksem bedres efter hun søger over i administrativt arbejde uden patientkontakt. 

 

Manglende deklarering af produkter brugt i sundhedsvæsnet og på arbejdspladser er generelt et problem. Det er ofte vanskeligt at finde frem til eksponeringen og ofte sygemeldes patienterne i lang tid. Tidssvarende lovgivning og deklareringspligt af produkter kan være løsningen

I denne artikel har vi undersøgt om der er en sammenhæng mellem tør hud og astma. Dette er relevant da man i øgende grad har begyndt at interessere sig for hudbarrieren og dens rolle i udviklingen af de atopiske sygdomme (børneeksem, høfeber og astma). Ved tør og skællende hud har man en nedsat hudbarriere og man forestiller sig at denne barrieredefekt gør det nemmere for allergener at trænge igennem huden og fremprovokere en sensibilisering. Denne sensibilisering kan udvikle sig til en klinisk betydende allergi, som igen øger risikoen for de atopiske sygdomme.

Vi fandt en sammenhæng mellem tør hud og astma, også uafhængig af genmutationer som nedsætter hudbarrieren og børneeksem. Sammenhængen var tydeligere hos mænd end hos kvinder, i sær hos mænd med allergisk astma og tør hud. Dette støtter vår hypotese om at tør hud og en nedsat hudbarriere i sig selv måske kan være nok til at udvikle astma. Vi mener at grunden til at sammenhængen er større hos mænd end hos kvinder kan skyldes at kvinder er bedre til at tage vare på sin hud og bruge fugtighedscreme, således at huden bliver mere modstandsdygtig. Hvis dette er korrekt, vil regelmæssig brug af fugtighedscreme måske være et nyt og let tilgængelig tiltag for at forebygge de atopiske sygdomme.