Clustering of autoimmune diseases in patients with rosacea.

Rosacea er en hyppig inflammatorisk hudlidelse, der deler genetiske risiko-loci med autoimmune sygdomme såsom type 1 diabetes og cøliaki. Nylige studier har identificeret 90 genetiske regioner der er associeteret med type 1 diabetes, cøliaki, multiple sklerose, og rheumatoid artrit. Dog har rosacea ikke været undersøgt i samme omfang. Ved hjælp af de danske landsdækkende registre undersøgte vi sammenhængen mellem rosacea og de fire ovennævnte sygdomme. Vi fandt overbevisende evidens for associationer mellem rosacea og hhv. type 1 diabetes, cøliaki, multiple sklerose, og rheumatoid artrit, iblandt kvinder, hvorved kun rheumatoid artrit var associeret med rosacea iblandt mænd.

Skin Barrier Function and Allergens

Huden er en vigtig barriere som beskytter os mod allergener, mikroorganismer og kemikalier og er med til at regulere vandtab fra kroppen. Et fællestræk for mange hudsygdomme er en kompromitteret hudbarriere og man kunne forestille sig at dette øger risikoen for udvikling af allergi ved at allergener nemmere penetrerer huden. I dette bogkapitel vil sammenhængen mellem tre almindelige hudsygdomme (psoriasis, atopisk eksem og irritativt kontakt eksem) og risikoen for udvikling af allergisk kontakt eksem gennemgås, og det viser sig at forholdet er komplekst og afhænger af både immunologiske mekanismer og hudens barrierefunktion.

The effect of environmental humidity and temperature on skin barrier function and dermatitis

Det er velkendt at vind og vejr kan påvirke huden i negativ retning. I sær dem der bor i lande langt væk fra ækvator, så som de nordlige dele af Europa og Nordamerika, udsættes for kulde og tør luft i løbet af vinteren, og mange oplever tør og kløende hud og forværring af allerede eksisterende hudproblemer. I denne oversigts artikel har vi søgt i litteraturen efter studier som har undersøgt effekten af tør luft og kulde på huden og dens barrierefunktion og hvordan de forskellige årstider påvirker huden og risikoen for eksem.

Vi fandt evidens for at lav luftfugtighed og kulde påvirker huden i negativ retning. Huden bliver mere skrøbelig og mindre modstandsdygtig mod mekanisk stres og den mister fugtighed. Der er også en årstidsafhængig variation i hudens barrierefunktion og egenskaber. Om vinteren i forhold til om sommeren har man set en nedgang i hudens fugtighed og indhold af lipider. En konsekvens af at huden bliver tørrere og mere skrøbelig i perioder med lave temperaturer og lav luftfugtighed, er at risikoen for eksem stiger. Prævalensen af atopisk eksem og risikoen for forværring af symptomer har i flere studier vist sig at være større om vinteren end om sommeren og i lav luftfugtighed og kulde

How should we advise patients with allergic contact dermatitis caused by (meth-)acrylates about future dental work?

Det er uvidst om patienter med acrylat allergi har en øget risiko for at udvikle kontaktallergiske reaktioner i mundhulen i forbindelse med tandarbejde hvor der typisk anvendes acrylat. Vi har set en patient der fik skiftet 7 plomber og hvor der blev anvendt acrylater ved disse indgreb. Trods det at hun havde en forudgående svær acrylat allergi udviklede hun ingen reaktioner

 

 

Self-reported Occupational Exposure to Chemical and Physical Factors and Risk of Skin Problems: A 3-year Follow-up Study of the General Working Population of Norway.

Baseret på en stort norsk spørgeskema undersøgelse viser denne artikel at sygefravær på mere end 16 dage hang signifikant sammen at være udsat på huden for rengøringsprodukter og skrald/affald hos mænd og vand hos kvinder. Arbejdsbetinget udsættelse for irritanter og allergener på huden forklarede ca 15% af al sygefravær

Allergic perioral contact dermatitis caused by rubber chemicals during dental treatment.

Gummikemikalier benyttes i gummihandsker til at blødgøre og give gummihandsker de velkendte favorable barriere-egenskaber. Desværre kan udsættelse for gummiacceleratorer resultere i kontaktallergi, som ved gentagne udsættelser vil resultere i allergisk kontakteksem.

Her præsenteres to patient-cases hvor begge patienter udvikler kontaktallergi over for gummiacceleratorer efter erhvervsmæssig brug af gummihandsker. I begge tilfælde oplever begge at de udvikler eksem omkring munden og i mundhulen efter besøg hos tandlægen, der benytter gummihandsker. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at indirekte udsættelse for gummiacceleratorer brugt i gummihandsker, fx. hos tandlægen eller i øvrige sundhedsvæsen, kan resultere i opblussen af velkendt eksemsygdom. Hvis man har en allergi over for gummiacceleratorer eller latex bør man derfor nævne dette ved kontakt med sundhedsvæsnet.

 

Contact allergy to chlorhexidine in a tertiary dermatology clinic in Denmark.

Klorhexidin bliver brugt i stor udstrækning som desinfektionsmiddel i sundhedssektoren og som konserveringsmiddel i kosmetik. De fleste mennesker tolerer kontakt med klorhexidin, men enkelte patienter udvikler kontakt-allergi. I denne artikel har vi opgjort, at ca. 1% af alle patienter, der blev lappetestet på Hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital fra 2003-2013, havde en positiv test med klorhexidin. Disse patienter fik tilsendt et spørgeskema omkring allergien. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste, at allergien kan været forårsaget af klorhexidin i mange forskellige produkter brugt i sundhedssektoren og i kosmetik. Det blev desuden fundet, at 32% af patienterne havde været udsat for klorhexidin efter de havde fået konstateret allergien og de fleste udviklede symptomer ved kontakten med klorhexidin. Dette fund viser vigtigheden af, at patienterne informeres grundigt om mulige kilder med klorhexidin når allergien bliver konstateret, og at sundhedspersonale er opmærksom på at undgå klorhexidin når de behandler en patient med allergien.

Elicitation threshold of cobalt chloride: analysis of patch test dose-response studies.

Denne artikel har anvendt data fra 5 eksperimentelle studier der allerede er publiceret til at bestemme tærskelværdien for elicitering af allergisk kobolt eksem. De tidligere studier har alle lappetestet en række kobolt allergikere med seriefortyndinger af kobolt og udfra kliniske reaktioner defineret hvornår de reagerede.

Udfra de mange data har vi i denne artikel udregnet og defineret den koncentration der skal til at elicitere allergisk kobolt eksem hos 10% (efficient dose 10%=ED10). Vi fandt at ED10 værdien havde et range mellem 0.0663 og 1.95 µg cobalt/cm(2) svarende til 30.8-259 ppm. Disse data kan anvendes til profylakse af allergisk kobolt eksem.

Sensitization to cyanoacrylates caused by prolonged exposure to a glucose sensor set in a diabetic child.

Cyanoacrylater benyttes som komponent i lim og er stærkt allergifremkaldende.

Her præsenteres en case, hvor et barn med diabetes mellitus type I udvikler svært eksem efter at være udsat for cyanoacrylat benyttet som limkomponent i blodsukker-måleren. Avanceret medicinsk udstyr er unægteligt med til at gøre livet lettere for mange patienter med kroniske lidelser, men medicinsk udstyr er desværre dårligt reguleret sammenlignet med fx. medicin.

 

1 26 27 28 29 30 100