Denne case beskriver en usædvanlig præsentation af allergisk kontakteksem forårsaget af en tatovering indeholdende para-phenylenediamine (PPD)

Kontaktallergi er hyppig og ender ofte med eksem. Pågældende review forsøger at sætte fokus på udvalgte allergener, der har vist sig særligt problematiske: methylisothiazolinon (MI), kobolt, krom, parfume stoffer og gummikemikalier. Især fokuseres der på de enkelte allergeners epidemiologi, den kliniske sygdom og den ofte mangelfulde lovgivning.

Formålet med studiet var at undersøge sammenhængen mellem vitamin D og en række sygdomme, som atopi, atopisk eksem, astma, besværet vejrtrækning og nedsat lungefunktion, blandt voksne danskere fra den generelle befolkning. Atopi blev målet ved specifik IgE. Nedsat lungefunktion blev målt ved spirometri og atopisk eksem, astma samt besværet vejrtrækning blev defineret ud fra spørgeskemasvar.

 

Studiet konkluderer, at der ikke blev fundet en sammenhæng mellem vitamin D status og de nævnte lidelser blandt voksne.  

Eksemsygdom grundet allergi over for gummiacceleratorer, benyttet i gummihandsker, er et stort problem i mange våde erhverv, fx indenfor sundhedsvæsnet.

Denne kasuistik beskriver en tandtekniker, der udvikler allergi over for gummiacceleratorer i gummihandsker med efterfølgende udvikling af et svært håndeksem. Håndeksemet går, efter behandling med hormonsalver, hurtigt i ro og patienten skifter til gummihandsker uden disse gummiacceleratorer.

Kollegaerne fortsætter med at benytte gummihandsker tilsat gummiacceleratorer. Gummikemikalierne fra disse gummihandsker hvirvler øjensynligt rundt i laboratoriet på arbejdspladsen, og patienten udvikler et svært ansigtseksem.

Først efter diagnostik med plasterprøve (lappetest) og konsultation hos hudlæge skifter kollegaerne handsketype og ansigtseksemet går i ro.

Sagen er meldt til Arbejdsskadestyrelsen

En oversigtsartikel der bredt beskriver kromallergi både historisk samt nyere tendenser og epidemiologi både nationalt og internationalt.

En metodeartikel der beskriver  en spottest til detektion af krom(VI) baseret på diphenylcarbazide. Spottesten finder i dette studie frigivelse af krom(VI) fra både metal- og lædergenstande.

Denne guidelineer beregnet til dermatologer som udreder patienter med kontaktallergi eller andre typer af overfølsomhedsreaktion.

 

Vejledningen indeholder engennemgang af epikutantest metoden med anbefalinger til teknik, testserier, aflæsning og relevansvurdering baseret på ’best practice’.

Dette studie undersøgte metalsammensætningen af 956 smykker med XRF røntgenundersøgelse og viste at 18 forskelle  metaller blev anvendt.

De 10 hyppigste var kobber, jern, zink, nikkel, sølv, krom, tin, mangan, bly og kobolt. Undersøgelse af metal frigivelse fra 96 smykker viste at både nikkel, kobolt og bly blev frigivet. ​

Denne opgørelse af 23.138 eksempatienter viser med al tydelighed det tilbagevende problem med allergi over for konserveringsmidler.

Konserveringsmidlerne tilsættes kosmetiske produkter som cremer, sæber, shampoo, etc. for at beskytte forbrugeren ved at undgå bakterie vækst i produkterne; konserveringsmidler er således et nødvendigt onde.

Enkelte konserveringsmidler med en særlig risikoprofil er dog blevet lovliggjort på et fejlagtigt grundlag. Methyldibromo glutaronitrile og methylisothiazolinon (MI) blev begge risikovurderet til ikke at være til skade for forbrugeren, men dette har desværre vist sig at være forkert. Tusinde af europæere og danskere har netop udviklet allergi over for methyldibromo glutaronitril og methylisothiazolinon.

Det lader til at epidemien med allergi over for methyldibromo glutaronitril lakker mod enden efter det er blevet forbudt at tilsætte det i kosmetiske produkter.

Den igangværende epidemi med allergi over for methylisothiazolinon (MI) udstiller til gengæld en handlingslammet Europa Kommission, der først i 2014 og 2015 har gjort tiltag til at tage dette problem seriøst. Europa Kommissionen er blevet anbefalet at forbyde MI i såkaldt "leave-on" kosmetiske produkter (cremer, lotion, mascara, vådservietter, etc), mens "rinse-off" kosmetiske produkter (sæber, shampoo, etc) kun må indeholde meget lave koncentrationer af MI.

Forhåbentlig vil disse tiltag nedbringe antallet af nye forbrugere med allergi over for MI, mens forbrugere med MI-allergi vil opleve færre eksemudbrud af deres kroniske sygdom.