Kontaktallergi er hyppig og ender ofte med eksem. Pågældende review forsøger at sætte fokus på udvalgte allergener, der har vist sig særligt problematiske: methylisothiazolinon (MI), kobolt, krom, parfume stoffer og gummikemikalier. Især fokuseres der på de enkelte allergeners epidemiologi, den kliniske sygdom og den ofte mangelfulde lovgivning.
Formålet med studiet var at undersøge sammenhængen mellem vitamin D og en række sygdomme, som atopi, atopisk eksem, astma, besværet vejrtrækning og nedsat lungefunktion, blandt voksne danskere fra den generelle befolkning. Atopi blev målet ved specifik IgE. Nedsat lungefunktion blev målt ved spirometri og atopisk eksem, astma samt besværet vejrtrækning blev defineret ud fra spørgeskemasvar.
Studiet konkluderer, at der ikke blev fundet en sammenhæng mellem vitamin D status og de nævnte lidelser blandt voksne.
Eksemsygdom grundet allergi over for gummiacceleratorer, benyttet i gummihandsker, er et stort problem i mange våde erhverv, fx indenfor sundhedsvæsnet.
Denne kasuistik beskriver en tandtekniker, der udvikler allergi over for gummiacceleratorer i gummihandsker med efterfølgende udvikling af et svært håndeksem. Håndeksemet går, efter behandling med hormonsalver, hurtigt i ro og patienten skifter til gummihandsker uden disse gummiacceleratorer.
Kollegaerne fortsætter med at benytte gummihandsker tilsat gummiacceleratorer. Gummikemikalierne fra disse gummihandsker hvirvler øjensynligt rundt i laboratoriet på arbejdspladsen, og patienten udvikler et svært ansigtseksem.
Først efter diagnostik med plasterprøve (lappetest) og konsultation hos hudlæge skifter kollegaerne handsketype og ansigtseksemet går i ro.
Sagen er meldt til Arbejdsskadestyrelsen
Dette studie undersøgte metalsammensætningen af 956 smykker med XRF røntgenundersøgelse og viste at 18 forskelle metaller blev anvendt.
De 10 hyppigste var kobber, jern, zink, nikkel, sølv, krom, tin, mangan, bly og kobolt. Undersøgelse af metal frigivelse fra 96 smykker viste at både nikkel, kobolt og bly blev frigivet.
Denne opgørelse af 23.138 eksempatienter viser med al tydelighed det tilbagevende problem med allergi over for konserveringsmidler.
Konserveringsmidlerne tilsættes kosmetiske produkter som cremer, sæber, shampoo, etc. for at beskytte forbrugeren ved at undgå bakterie vækst i produkterne; konserveringsmidler er således et nødvendigt onde.
Enkelte konserveringsmidler med en særlig risikoprofil er dog blevet lovliggjort på et fejlagtigt grundlag. Methyldibromo glutaronitrile og methylisothiazolinon (MI) blev begge risikovurderet til ikke at være til skade for forbrugeren, men dette har desværre vist sig at være forkert. Tusinde af europæere og danskere har netop udviklet allergi over for methyldibromo glutaronitril og methylisothiazolinon.
Det lader til at epidemien med allergi over for methyldibromo glutaronitril lakker mod enden efter det er blevet forbudt at tilsætte det i kosmetiske produkter.
Den igangværende epidemi med allergi over for methylisothiazolinon (MI) udstiller til gengæld en handlingslammet Europa Kommission, der først i 2014 og 2015 har gjort tiltag til at tage dette problem seriøst. Europa Kommissionen er blevet anbefalet at forbyde MI i såkaldt "leave-on" kosmetiske produkter (cremer, lotion, mascara, vådservietter, etc), mens "rinse-off" kosmetiske produkter (sæber, shampoo, etc) kun må indeholde meget lave koncentrationer af MI.
Forhåbentlig vil disse tiltag nedbringe antallet af nye forbrugere med allergi over for MI, mens forbrugere med MI-allergi vil opleve færre eksemudbrud af deres kroniske sygdom.
Kontaktallergi over for parfumestoffer er almindelig, og forringer livskvaliteten, især hos unge kvinder.
I dette studie undersøgte man testresultater for patienter som var lappetestet testet mellem 2009 og 2012 i 12 europæiske lande. Over 50.000 patienter var testet med de allergifremkaldende parfumestoffer, der er i baseline-serien.
Man fandt at kontaktallergi over for parfumestoffer er almindelig i hele Europa, dog med regionale forskelle, som formentlig kan forklares med forskelle i epikutantestmetoden, forskelle i eksponering og forskelligehenvisningsmønstre. De nuværende markører for parfume i baseline-serien bør suppleres med yderligere allergifremkaldende parfumestoffer.
Konserveringsmidlet methylisothiazolinon (MI) kan give allergi og svær eksemsygdom.
I denne case beskrives en sygeplejerske der efter at have benyttet vådservietter til flader og instrumenter i hospitalsvæsnet udvikler svært håndeksem.
Lappetest (plasterprøve) afslører MI kontaktallergi. Eksponeringen over for MI kan først ikke findes, da ingen af produkterne (inkl. vådservietterne) på arbejdspladsen eller patientens egne kosmetiske produkter indeholder MI. Efter kontakt med producenten af vådservietterne oplyses det, at disse faktisk indeholder MI.
Patientens eksem bedres efter hun søger over i administrativt arbejde uden patientkontakt.
Manglende deklarering af produkter brugt i sundhedsvæsnet og på arbejdspladser er generelt et problem. Det er ofte vanskeligt at finde frem til eksponeringen og ofte sygemeldes patienterne i lang tid. Tidssvarende lovgivning og deklareringspligt af produkter kan være løsningen