At leve med håndeksem er blevet forbundet med nedsat livskvalitet, angst og depression, men omfanget af denne sammenhæng er ikke klart.

Formålet med denne systematiske gennemgang og meta-analyse var at bestemme den psykologiske byrde i form af angst, depression og livskvalitet hos patienter med håndeksem.

Studiet viste at håndeksem har en moderat til alvorlig indvirkning på livskvaliteten med en stærk sammenhæng mellem sygdommens sværhedsgrad og dens effekt på livskvaliteten. Patienter med håndeksem har en påvirkning på livskvaliteten, der kan sammenlignes med andre kroniske sygdomme, når det måles med generelle livskvalitetsvurderingssystemer.

Original overskrift: Psychological burden, anxiety, depression and quality of life in patients with hand eczema: A systematic review and meta-analysis

Resumé Atopiske sygdomme som atopisk eksem, fødevareallergi, allergisk næse- og øjenbetændelse og/eller astma er almindelige. I Danmark er der dog mange forskellige måder, man kan blive henvist til behandling for disse sygdomme i sundhedssystemet, og det er ikke altid klart, hvordan det foregår. For at beskrive, hvordan børn med atopiske sygdomme navigerer i det danske sundhedssystem, blev der delt et spørgeskema ud til børn på 17 år og derunder, som blev behandlet for atopiske sygdomme mellem august 2020 og juni 2021, enten af en praktiserende specialist eller på en hospitalsafdeling i Region Hovedstaden.

I alt 279 børn udfyldte spørgeskemaet, og de fleste blev henvist til en specialist eller et hospital af deres praktiserende læge. Der fandtes ikke en “fælles vej” til hospitalet for patienter med tre eller flere atopiske sygdomme. Disse patienter blev oftere henvist til et hospital sammenlignet med børn med to eller færre atopiske sygdomme. De vigtigste årsager til, at børn blev behandlet på hospitalet, var fødevareallergi) og astma

Sammenfattende kan man sige, at børn med flere atopiske sygdomme oftere blev henvist til hospitalernes afdelinger end til praktiserende specialister, hovedsageligt på grund af fødevareallergi.

Original overskrift: Referral Pathways for Children with Atopic Diseases in Denmark

Lappetestning er den eneste klinisk anvendelige metode der kan bruges til at diagnosticere Type IV-allergi (kontaktallergi). Desværre er det svært at få fat i de nødvendige allergener til lappetestning i Europa. Det gør det derfor svært at stille en korrekt diagnose, hvilket fører til alvorlige konsekvenser for de berørte patienter. Derfor har European Society of Contact Dermatitis (ESCD) oprettet en arbejdsgruppe for at undersøge den nuværende tilgængelighed af allergener i de forskellige medlemslande, at fremhæve forskellene mellem Type IV-allergener og andre allergener, og at foreslå måder at sikre tilgængeligheden af højkvalitets lappeprøve allergener til at diagnosticere Type IV-allergier i hele Europa. Forslagene fra arbejdsgruppen om, hvordan man kan forbedre tilgængeligheden af lappeprøve allergener, støttes af ESCD, European Academy of Allergy and Clinical Immunology og European Academy of Dermatology and Venereology og sigter mod at løse denne medicinske krise.

Original overskrift: Severely compromised supply of patch test allergens in Europe hampers adequate diagnosis of occupational and non-occupational contact allergy. A European Society of Contact Dermatitis (ESCD), European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI), European Academy of Dermatology and Venereology (EADV) task forces ‘Contact Dermatitis’ and ‘Occupational Skin Disease’ position paper

Det er en international standard at anbefale patienter med atopisk eksem (AD) at bruge fugtighedscreme. Men man ved ikke meget om fugtighedscremens effekt på lipiderne i stratum corneum (SC).

I dette randomiserede kliniske forsøg med 30 kaukasiske deltagere (15 med AD og 15 raske kontrolpersoner) blev SC-lipidprofilen vurderet gennem tapestripping af ikke-læsionel hud efter behandling tre gange dagligt i syv dage med en fugtighedscreme, og sammenlignet med ubehandlet hud.

Den nylige identifikation af forskelle i SC-lipidsammensætningen mellem AD og sund hud blev bekræftet af vores resultater. Aktuel påføring af fugtighedscreme viste, på trods af en reduktion i de samlede totale lipider, en tendens til en sundere lipidsammensætning i AD-hud.

Original overskrift: Stratum Corneum Lipids in Non-Lesional Atopic and Healthy Skin following Moisturizer Application: A Randomized Clinical Experiment

Lappetest er the golden standard indenfor diagnosticering af allergisk kontakteksem. Identifikation og undgåelse af allergener er afgørende i behandlingen af denne sygdom. Hvert år identificeres nye allergener. Forfatterne diskuterer allergener, der er almindelige, varige, nye, endnu ikke anerkendte og kontroversielle for praktiserende allergologer og dermatologer. Dette kliniske Review omfatter en gennemgang af parfume, konserveringsmidler, gummi, akrylater, metaller og medicin, deres almindelige eksponeringskilder, uoverensstemmelser i diagnosen og patch-testning, håndtering og hvordan man undgår disse allergener. Denne gennemgang vil også indeholde praktiske aspekter af diagnose og håndtering og information, der kan bruges som vejledning for læger og patienter om nikkel, MCI/MI, parfumestoffer, de mest almindelige allergener der er positive ved lappetest.

Original overskrift: “Recognizing and managing allergic contact dermatitis: Focus on major allergens”

Selvom metalimplantatallergi er sjælden, så repræsenterer de allergiske reaktioner på metalimplantater en diagnostisk udfordring på grund af manglende retningslinjer.

Målet med dette review var at udvikle en europæisk ekspertkonsensus om karakteristika ved metalallergi-reaktioner og brugen af forskellige diagnostiske værktøjer ved mistanke om metalimplantatallergi.

Original overskrift: A literature review and expert consensus statement on diagnostics in suspected metal implant allergy

Nikkel er stadig den primære årsag til kontaktallergi i Europa, selvom der er regler for at begrænse nikkelfrigivelse fra forbrugerprodukter.

Formålet med denne undersøgelse var at vurdere kroppens reaktion på lavdosis nikkeleksponering, hos personer med nikkelallergi.

Resultaterne viste, at 15% af de nikkel-allergiske deltagere havde kliniske reaktioner på selv lave doser nikkel, der lå inden for de regulerende grænseværdier. Immunforsvaret blev aktiveret i alle hudområder efter nikkeleksponering, og flere kendte immun-signalstoffer blev aktiveret.

Desuden blev der også observeret aktivering af immunforsvaret i hudområder, der blev udsat for små mængder nikkel, selvom der ikke var nogen synlige kliniske tegn på allergiske reaktioner. Konklusionen blev, at immunaktivering kan forekomme i hud, der tidligere har været udsat for nikkel, selv ved udsættelse for mængder nikkel, der ligger indenfor de nuværende reguleringsgrænser. Resultaterne tyder på, at de eksisterende reguleringsgrænser måske ikke er tilstrækkelige til at beskytte forbrugere mod lave doser af nikkeleksponeringer

Original titel: Subclinical immune responses to nickel in sensitized individuals – a dose-response study

I vores seneste publikation præsenterer vi BIOSKIN – et dansk prospektivt kohortestudie og translationelt forskningsprogram, der har til formål at øge vores forståelse af inflammatoriske hudsygdomme, herunder psoriasis, atopisk eksem og kontakteksem.

Projektet er støttet af @LEOFoundation og er et samarbejde mellem Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev-Gentofte Hospital og LEO Foundation Skin Immunology Research Center, Københavns Universitet.

Vores mål er at indsamle kliniske data og biologiske prøver fra 3000 patienter over en periode på mindst 5 år. Første patient blev inkluderet i 2022 og med udgangen af 2023 havde 825 patienter bidraget til vores undersøgelse.

Original overskrift: BIOSKIN: A Protocol for the Copenhagen Translational Skin Immunology Biobank and Research Programme

Håndeksem er en hyppig sygdom blandt frisører. I et tidligere spørgeskemastudie blandt frisører der blev udlært fra 1985 til 2007 fandt man, at kun 20.7% af frisører med selvrapporteret arbejdsbetinget håndeksem, mente at det var blevet anmeldt som arbejdsskade.

I dette studie har vi undersøgt om en større del af frisører udlært fra 2008-2018 får anmeldt deres håndeksem som arbejdsskade. Vi fandt, at 27% af frisører med selvrapporteret arbejdsbetinget håndeksem mente, at det var blevet anmeldt. Læger skal være bedre til at anmelde håndeksem og frisører skal være klar over, hvor vigtigt det er, at deres håndeksem anmeldes.

Original overskrift: Notification of hand eczema as an occupational disease among Danish hairdressers: a national survey on patients’ perception

Brug af medicinsk udstyr, glukosesensorer og insulinpumper, hos patienter med type 1 diabetes har vist sig at være en enorm fordel for sygdomskontrol. Uønskede hudreaktioner fra dette udstyr kan dog hæmme compliance.

Formålet med denne undersøgelse var systematisk at gennemgå og analysere undersøgelser, der vurderer forekomsten af eksem, herunder allergisk kontakteksem relateret til det medicinske udstyr, der anvendes hos patienter med type 1 diabetes og at sammenligne henvisningsveje og de kliniske undersøgelsesrutiner mellem klinikker i Europa som er en del af European Environmental and Contact Dermatitis Research Group (EECDRG)

Original overskrift: Prevalence of dermatitis including allergic contact dermatitis from medical devices used by children and adults with Type 1 diabetes mellitus: A systematic review and questionnaire study