Håndeksem er en hyppig sygdom med vekslende symptomaktivitet. I et studie spurgte vi 224 patienter om deres selvvurderede sværhedsgrad af eksem, både som aktuel sygdomsaktivitet og når symptomerne var værst. Vi spurgte ad 2 omgange med et halvt års mellemrum. Hertil brugte vi en skala fra 0-10 (VAS). I studiet fandt vi, at den aktuelle symptomaktivitet påvirkede den selvvurderede sværhedsgrad af eksem. Det viste sig ved at patienter, der havde oplevet bedring af deres håndeksem i løbet af det halve år, nedjusterede deres vurdering af sværhedsgraden, når symptomerne var værst. Dette var i modsætning til de patienter, der oplevede deres håndeksem som uændret eller forværret i løbet af opfølgningstiden og som ikke ændrede deres vurdering.

Kobolt har gennem mange år været kendt for at kunne forårsage allergisk kontakt eksem. Nyere studier viser at bl.a. kobolt i læderprodukter spiller en vigtig rolle. Dette studie dokumenterer en sammenhæng mellem det at have kobolt allergi og tidligere kontakt med læderprodukter. Samtidig dokumenteres bl.a. sygdomsbyrden hos denne patientgruppe gennem de sidste 10 år.

I denne case-rapport fortælles der om en mand der arbejder som bager. Han har udviklet allergi overfor kobolt, og ved gennemgangen af hans arbejdsmiljø finder vi en bageplade der frigiver kobolt, som samtidig kan forklarer håndeksemet.

 

Denne artikel beskriver en mand der fik en alvorlig allergisk reaktion, af ukendt årsag, efter et kirurgisk indgreb. Den kirurgiske tape der blev brugt under indgrebet, og det desinficerende middel der blev brugt forud for operationen, blev vurderet til at være mulig årsag til hans reaktion. Lappetest viste en positiv reaktion på det desinficerende middel som blev brugt under operationen (Klorheksidin/Cetrimide), og det mest sandsynlige ville være allergi ovenfor Klorheksidin, da Cetrimide allergi er meget sjældent. Takket være udvidet lappetest fandt man ud af at det var Cetrimide patienten var allergisk ovenfor, og den rigtige diagnose blev stillet. Patienten undgår derved unødig at skulle udelukke Klorheksidin og ikke mindst undgår han re-eksponering for Cetrimide.

Klorhexidin bruges ofte i sundhedssektoren til at forebygge infektioner, men det giver i sjældne tilfælde allergi. Ifølge EU's kosmetikdirektiv er klorhexidin desuden tilladt at bruge som et konserveringsmiddel i kosmetik i koncentrationer op til 0.3%. Formålet med dette studie var at undersøge om klorhexidin bliver brugt i kosmetik i Danmark.

I februar-april 2013 gennemså vi varedeklarationen på alle kosmetikprodukter i 14 supermarkeder, 1 frisørsalon og 1 Matas. I alt 80 ud af 2.251 (3.6%) produkter indeholdt klorhexidin: 57 hårprodukter, 9 cremer, 4 ansigtsvaske, 4 vådservietter, 3 skin tonics, 2 make-upfjernere og 1 mundskyllevæske; 66 var fra internationale firmaer og 14 fra danske firmaer. Vi målte koncentrationen af klorhexidin i 10 udvalgte produkter ved HPLC med UV-detektor. Koncentrationen var i alle produkter under den tilladte grænse (0.01-0.15%).

I 2003-2011 blev 2594 børn og unge med eksem undersøgt for kontaktallergi. Formålet med dette studie var at undersøge hvorledes det gik denne gruppe børn og unge, samt at afdække betydningen af fortsatte hudsymptomer for deres livskvalitet. I 2013 svarede 1039 af de oprindeligt undersøgte børn og unge på spørgsmål om deres nuværende hudsymptomer. Af disse havde 80% fortsat udbrud af eksem mindst 1 gang om året og 31% havde eksem hele tiden. Lige mange børn med kontaktallergi som uden, havde kronisk eksem på opfølgningstidspunktet.

Jo hyppigere patienterne havde udbrud af eksem, jo mere nedsat var deres livskvalitet. Kronisk eksem var en stærk risikofaktor for at have svært nedsat livskvalitet.

Resultaterne tyder på, at der er stor risiko for at eksem i barne- og ungdomsalderen bliver kronisk og nedsætter livskvaliteten betydeligt

I 2008 indførtes i Danmark et undervisningsprogram på frisørskolerne med det formål at forebygge forekomsten af håndeksem hos frisøreleverne.  Vi undersøgte i et spørgeskemastudie foretaget i 2013 om danske frisørelever fortsat har øget risiko for udvikling af arbejdsbetingede hudsygdomme.

Resultaterne viste at håndeksem og nældefeber forårsaget af hudkontakt med gummihandsker, hårfarver, kosmetik eller lignende var markant hyppigere hos frisørelever end hos unge dansker på samme alder. Yderligere fandt vi, at forekomsten af arbejdsbetingede hudsygdomme steg i takt med en øget eksponeringsvarighed for frisørfaget.

Frisørelever er altså fortsat i øget risiko for arbejdsbetingede hudsygdomme og der er behov for ydereligere forebyggende tiltag på skolerne og i salonerne der uddanner frisørelever.

Ca.10% af den danske befolkning har kontaktallergi overfor indholdsstoffer i forbrugerprodukter. Allergi viser sig som udslæt med kløe og rødme.

Allergyapp kan hjælpe forbrugere med kontaktallergi

App’en downloades til  smartphone/tablet,  så indtastes de stoffer man er allergisk overfor og som skal undgås.

Aapp’en lister derefter de produkter op, som ikke indeholder de stoffer.

Produktets stregkode scannes, hvorpå app’en fortæller om produktet indeholder de stoffer som man er allergisk overfor eller ønsker at undgå.

Allergyapp indeholder på nuværende tidspunkt 3000 produkter.

Frisører har en øget risiko for at udvikle arbejdsbetingede luftvejssygdomme, da de dagligt kan indånde forskellige kemikalier, deriblandt persulfater, når de arbejder i salonen.

I denne artikel kortlægges omfanget af selvrapporteret astma, luftvejssymptomer, rygning og brug af udsugning blandt 5324 uddannede frisører i Danmark.

11,2% af frisørerne svarede, at de havde astma og specielt symptomer som hoste (25,3%), stoppet næse (24,0%) og næseflåd (18,2%) var almindelige. Mindre end 1/3 af de frisører, der selv mente, at deres astma var arbejdsbetinget, havde anmeldt det til Arbejdsskadestyrelsen.

Mere end ¼ af frisørerne røg dagligt, og rygemønsteret hos frisører med astma var ikke signifikant forskelligt fra rygemønsteret hos frisører uden astma. Derudover brugte kun 63.8% af frisørerne altid udsugning, når de permanentede eller farvede kundernes hår.