Denne patienthistorie omhandler en 61 årig mand der viste sig at være allergisk ovenfor et stof der kaldes sesquiterpene lactone (SL) og som findes i planter brugt til både dekor og mad.

I over 20 år havde han haft problemer med tilbagevendende hævelse og svie i ansigtet som typisk varede i 7-14 dage. Han var tidligere blevet set flere gange af sin egen læge og af allergologer, men ingen kunne finde årsagen til hans symptomer.

Han blev henvist til vor afdeling da han i løbet af efteråret og vinteren 2013-2014 havde haft en øgning i antal anfald og nu ønskede hjælp til at finde årsagen.

Ved hjælp af grundig anamnese og lappetestning kom man frem til hans allergi, og hans forværring viste sig at skyldes indtag af naturmedicinen Echinaforce (indeholder SL).

Historien illustrerer tre vigtige pointer; 1) hævelse af ansigt kan skyldes kontaktallergi mod planter, 2) lappetestning er essentielt for at påvise SL-allergi og 3) brug af naturmedicin kan føre til uventede og alvorlige bivirkninger.

Dette studie undersøgte ca 200 kosmetiske produkter markedsført til børn i USA og hvor der på deklarationen fremgik at produktet var 'lav-allergent', 'hypo-allergent', 'parfume frit' eller på andre måder sikkert i forhold til risikoen for at udvikle allergi.

Vi undersøgte indholdet af kemikalier der kan give kontaktallergi og fandt at en meget stor andel indeholdt kontaktallergener.

Det var især interessant at ca. 10% indholdt methylisothiazolinone (MI) som er et betydende allergen. 

Denne case-rapport omhandler en 59-årig kvinde med eksemforandringer i ansigt- og halsregion, som blev henvist til allergiudredning.

Hun arbejdede som anæstesisygeplejerskei en øre-næse-hals klinik, og passede primært patienter i opvågningen.

 

Gassen sevofluran blev hyppigt anvendt som anæstesimiddel. Ca. 2 måneder efter hun startede at arbejde i klinikken debuterede eksemet. Hun oplevede bedring i ferieperioder. Epikutantest for europeisk basisserie, supplerende standard og deklarerede parfumestoffer var negativ.

 

Da sevofluran er en ekstremt flygtig gas, blev der testet med repeated open application test (ROAT) hvor patienten udviklede positiv reaktion på dag 10. Patienten holdt op med at arbejde i klinikken, og blev symptomfri.

Denne patienthistorie beskriver hvordan en ældre kvinde med alvorlig børneeksem i barndommen har klaret at holde sig symptomfri igennem livet, selv da hun arbejdede som frisør.

Patienter med børneeksem har en øget risiko for at udvikle håndeksem i erhverv der indebærer meget vådt arbejde og eksponering for kemikalier.

Patienten fulgte alligevel sin drøm om at blive frisør og ved hjælp af forhåndsregler som handskebrug og undgåelse af alt vådt arbejde både i sin salon og i hjemmet, har hun klaret at holde sin sygdom under kontrol. Hun har undgået alle parfumerede produkter og produkter der indeholdt parabener eller kendte hudirritanter og har kun brugt guldsmykker da hun tidligere havde reageret på nikkel.

Historien illustrerer at det er muligt for patienter med børneeksem at arbejde i højrisiko erhverv, såfremt man har indsigt, motivation, støtte og hjælp. Alligevel rådes alle vores højrisiko patienter med børneeksem til at undgå erhverv med meget vådt arbejde og eksponering for kemikalier.

Efeu er ikke en ukendt årsag til kontakt eksem. Dette fremkommer sædvanligvis grundet berøring med planten. Denne rapport fortæller om en gartner der allerede var allergisk overfor Efeu og om hvordan hans kontakteksem kunne fremprovokeres af luftbåren Efeu når planterne blev beskåret i nærheden af ham.

'Klorhexidin bruges i vid udstrækning i sundhedssektoren til at forebygge infektioner.

Nogle klorhexidin-allergiske patienter bliver ved en fejl udsat for klorhexidin når de er på hospitalet formentlig på grund af manglende viden om hvor klorhexidin bruges. 

Formålet med dette studie var således at opgøre hvor klorhexidin bruges i sundhedsvæsenet. Ved søgning i Region Hovedstadens Sygehusapoteks system fandt vi, at klorhexidin bliver brugt disse steder:

Produkter brugt i mundhulen (dental gel, mundskyllevæske, trøskebehandling, tablet mod ondt i halsen); 

produkter brugt i urinvejene (blæreskyllevæske, uretral-gel); 

produkt brugt i vagina (creme); 

produkt brugt på huden (huddesinfektionsmiddel, creme, gel, salve, scrub, forbinding);

produkt brugt i øjne (øjendråber).

Disse produkter udgør imidlertid formentlig ikke alle klorhexidin-holdige produkter brugt i sundhedsvæsenet. Således kan der godt være flere produkter med klorhexidin, som ikke formidles gennem sygehusapoteket men gennem Koncern Indkøb (for eksempel centrale vene katetre). Det er dog ikke muligt at lave en søgning for klorhexidin-holdige produkter i Koncern Indkøbs system, det vil kræve en gennemgang af datablad for hvert af de over 100.000 produkter. Det er således umuligt at danne et samlet overblik over produkter med klorhexidin brugt i sundhedsvæsenet.

Filaggrin er et protein i huden, og er en vigtig del af vores hudbarrierer. I Danmark er det almindeligt at have mutationer i det gen der koder for filaggrin, og det menes, at mindst 8 % af befolkningen har en filaggrin-genmutation. Hvis man har en filaggrin-genmutation mangler man helt eller delvist filaggrin i huden.

 

Risiko for at udvikle atopisk eksem, også kaldet børneeksem, har vist sig at være højere blandt personer med filaggrin-genmutationer. Derudover ved man, at personer med atopisk eksem og filaggrin-genmutation har en større risiko for at udvikle håndeksem. Det er dog uvist, om personer med filaggrin-genmutationer generelt rapporterer mere eksem, end de personer der har et normalt filaggrin-niveau.

 

I denne artikel benyttes data fra et befolkningsstudie hvor 2143 tilfældigt udvalgte voksne danskere svarede på spørgsmål omkring eksem forskellige steder på kroppen. Alle deltagere blev yderligere testet for filaggrin-genmutation.

 

Studiet viste, at filaggrin-genmutationer påvirker hyppigheden af hånd – og fodeksem blandt deltagere med atopisk eksem. Hyppigheden af fodeksem var signifikant associeret med atopisk eksem, og var højest blandt de deltagere der helt manglede filaggrin.

Oplysninger på produkter om forekomsten af kontaktallergener og irritanter er vigtig for at kunne stille diagnosen arbejdsbetinget kontakteksem. Sikkerhedsdatablade (MSDS) er vigtige kilder i forbindelse med en kortlægning af hvilke eksponeringer der er på arbejdspladsen. Formålet med dette studie var, fra en medicinsk synsvinkel, at evaluere informationerne fra sikkerhedsdatabladene, at fastslå om de var nemme at forstå og om de tjente deres formål, således at den korrekte diagnose kunne gives.

Vi fandt at 18,6% (137/738) af de indleverede sikkerhedsdatablade havde en eller flere fejl/mangler.

Den hyppigste fejl/mangel der blev observeret var i 63,1% (84/137) af sikkerhedsdatabladene at ”manglende mærkning med R43/H317, ved samtidig indhold af et kendt allergen”. Andre fejl og mangler som blev lokaliseret var i 48,9% (67/137) af sikkerhedsdatabladene ”Navnene på de anvendte konserveringsmidler var ikke inkluderet i sektion 3” og i 20,4% (28/137) af sikkerhedsdatabladene var ”intet om allergi var nævnt i sektion 2, 3, 11, 15 eller 16 trods af, at produktet indeholdt et allergen”.

Frisører er udsat for en lang række kemikalier, sæbe og vand gennem deres arbejde, hvilket kan forårsage håndeksem. Håndeksem er rapporteret af 42,3% af alle danske frisører.

Frisører rådes til at bruge handsker som beskyttelse ved vådt arbejde og ved arbejde med kemikalier, men de modtager ingen undervisning under deres uddannelse, som fokuserer på, hvordan handsker bruges korrekt.

Forsøget viste, at frisører og frisørelever ikke bruger handsker optimalt, så på trods af at de bar handsker, fik de stadig betydelige mængder kemi på hænderne.

Forsøget viste også, at undervisning i korrekt handskebrug nedbragte mængden af kemi på hænderne betydeligt.

Den europæiske (og danske) forbruger er i stor stil eksponeret for det allergifremkaldende methylisothiazolinon i maling.

 

Hyppigheden af kontaktallergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinon (MI) er fortsat stærkt stigende i den europæiske befolkning. Brugen af MI i kosmetiske produkter, fx mascara, cremer og sæber, har især eksponeret den almene forbruger. Dog skønnes det ca. 1/3 af alle MI-allergiske patienter har været eksponeret for MI gennem dets brug i maling. Ofte oplever disse patienter alvorlige allergiske hudreaktioner, hvorfor ophold i fx deres nymalede hjem bliver umuliggjort.

 

Dette multicenter studie forsøgte, som det første af sin art, at klarlægge brugen af MI i europæiske malinger indkøbt på det europæiske marked. I alt blev 71 malinger fra Danmark, England, Frankrig, Tyskland og Sverige tilfældigt indkøbt til kemisk analyse for indholdet af MI og BIT.

I 93% af malingerne blev der fundet MI-koncentrationer i koncentrationsspændet 0,7-180,9 ppm. Indholdet af BIT blev fundet i 96% af malingerne i koncentrationsspændet 0,1-462,5 ppm. Danmark og Sverige benyttede sig signifikant oftere af BIT til konservering af maling. Der var ingen signifikante forskelle landede imellem, når det drejede sig om konservering med MI: Samtlige lande benyttede høje koncentrationer af MI, der ikke var deklareret på hverken malingbøtten eller sikkerhedsdatabladet. Det fandtes ligeledes at miljømærkede malinger ikke var konserveret med lavere MI-koncentrationer end ikke-miljømærkede malinger.

På tværs af fem europæiske lande findes brugen af MI i maling som værende for høj. Sammenholdt med den manglende deklarering og miljømærkningernes mangelfulde krav til MI-indhold i maling giver dette en usædvanlig uholdbar situation for den europæiske (og danske) forbruger.