Filaggrin er et protein i huden, og er en vigtig del af vores hudbarrierer. I Danmark er det almindeligt at have mutationer i det gen der koder for filaggrin, og det menes, at mindst 8 % af befolkningen har en filaggrin-genmutation. Hvis man har en filaggrin-genmutation mangler man helt eller delvist filaggrin i huden.

 

Risiko for at udvikle atopisk eksem, også kaldet børneeksem, har vist sig at være højere blandt personer med filaggrin-genmutationer. Derudover ved man, at personer med atopisk eksem og filaggrin-genmutation har en større risiko for at udvikle håndeksem. Det er dog uvist, om personer med filaggrin-genmutationer generelt rapporterer mere eksem, end de personer der har et normalt filaggrin-niveau.

 

I denne artikel benyttes data fra et befolkningsstudie hvor 2143 tilfældigt udvalgte voksne danskere svarede på spørgsmål omkring eksem forskellige steder på kroppen. Alle deltagere blev yderligere testet for filaggrin-genmutation.

 

Studiet viste, at filaggrin-genmutationer påvirker hyppigheden af hånd – og fodeksem blandt deltagere med atopisk eksem. Hyppigheden af fodeksem var signifikant associeret med atopisk eksem, og var højest blandt de deltagere der helt manglede filaggrin.

Oplysninger på produkter om forekomsten af kontaktallergener og irritanter er vigtig for at kunne stille diagnosen arbejdsbetinget kontakteksem. Sikkerhedsdatablade (MSDS) er vigtige kilder i forbindelse med en kortlægning af hvilke eksponeringer der er på arbejdspladsen. Formålet med dette studie var, fra en medicinsk synsvinkel, at evaluere informationerne fra sikkerhedsdatabladene, at fastslå om de var nemme at forstå og om de tjente deres formål, således at den korrekte diagnose kunne gives.

Vi fandt at 18,6% (137/738) af de indleverede sikkerhedsdatablade havde en eller flere fejl/mangler.

Den hyppigste fejl/mangel der blev observeret var i 63,1% (84/137) af sikkerhedsdatabladene at ”manglende mærkning med R43/H317, ved samtidig indhold af et kendt allergen”. Andre fejl og mangler som blev lokaliseret var i 48,9% (67/137) af sikkerhedsdatabladene ”Navnene på de anvendte konserveringsmidler var ikke inkluderet i sektion 3” og i 20,4% (28/137) af sikkerhedsdatabladene var ”intet om allergi var nævnt i sektion 2, 3, 11, 15 eller 16 trods af, at produktet indeholdt et allergen”.

Frisører er udsat for en lang række kemikalier, sæbe og vand gennem deres arbejde, hvilket kan forårsage håndeksem. Håndeksem er rapporteret af 42,3% af alle danske frisører.

Frisører rådes til at bruge handsker som beskyttelse ved vådt arbejde og ved arbejde med kemikalier, men de modtager ingen undervisning under deres uddannelse, som fokuserer på, hvordan handsker bruges korrekt.

Forsøget viste, at frisører og frisørelever ikke bruger handsker optimalt, så på trods af at de bar handsker, fik de stadig betydelige mængder kemi på hænderne.

Forsøget viste også, at undervisning i korrekt handskebrug nedbragte mængden af kemi på hænderne betydeligt.

Den europæiske (og danske) forbruger er i stor stil eksponeret for det allergifremkaldende methylisothiazolinon i maling.

 

Hyppigheden af kontaktallergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinon (MI) er fortsat stærkt stigende i den europæiske befolkning. Brugen af MI i kosmetiske produkter, fx mascara, cremer og sæber, har især eksponeret den almene forbruger. Dog skønnes det ca. 1/3 af alle MI-allergiske patienter har været eksponeret for MI gennem dets brug i maling. Ofte oplever disse patienter alvorlige allergiske hudreaktioner, hvorfor ophold i fx deres nymalede hjem bliver umuliggjort.

 

Dette multicenter studie forsøgte, som det første af sin art, at klarlægge brugen af MI i europæiske malinger indkøbt på det europæiske marked. I alt blev 71 malinger fra Danmark, England, Frankrig, Tyskland og Sverige tilfældigt indkøbt til kemisk analyse for indholdet af MI og BIT.

I 93% af malingerne blev der fundet MI-koncentrationer i koncentrationsspændet 0,7-180,9 ppm. Indholdet af BIT blev fundet i 96% af malingerne i koncentrationsspændet 0,1-462,5 ppm. Danmark og Sverige benyttede sig signifikant oftere af BIT til konservering af maling. Der var ingen signifikante forskelle landede imellem, når det drejede sig om konservering med MI: Samtlige lande benyttede høje koncentrationer af MI, der ikke var deklareret på hverken malingbøtten eller sikkerhedsdatabladet. Det fandtes ligeledes at miljømærkede malinger ikke var konserveret med lavere MI-koncentrationer end ikke-miljømærkede malinger.

På tværs af fem europæiske lande findes brugen af MI i maling som værende for høj. Sammenholdt med den manglende deklarering og miljømærkningernes mangelfulde krav til MI-indhold i maling giver dette en usædvanlig uholdbar situation for den europæiske (og danske) forbruger.

Kobolt har gennem mange år været kendt for at kunne forårsage allergisk kontakt eksem. Nyere studier viser at bl.a. kobolt i læderprodukter spiller en vigtig rolle. Dette studie dokumenterer en sammenhæng mellem det at have kobolt allergi og tidligere kontakt med læderprodukter. Samtidig dokumenteres bl.a. sygdomsbyrden hos denne patientgruppe gennem de sidste 10 år.

I denne case-rapport fortælles der om en mand der arbejder som bager. Han har udviklet allergi overfor kobolt, og ved gennemgangen af hans arbejdsmiljø finder vi en bageplade der frigiver kobolt, som samtidig kan forklarer håndeksemet.

Denne artikel beskriver en mand der fik en alvorlig allergisk reaktion, af ukendt årsag, efter et kirurgisk indgreb. Den kirurgiske tape der blev brugt under indgrebet, og det desinficerende middel der blev brugt forud for operationen, blev vurderet til at være mulig årsag til hans reaktion. Lappetest viste en positiv reaktion på det desinficerende middel som blev brugt under operationen (Klorheksidin/Cetrimide), og det mest sandsynlige ville være allergi ovenfor Klorheksidin, da Cetrimide allergi er meget sjældent. Takket være udvidet lappetest fandt man ud af at det var Cetrimide patienten var allergisk ovenfor, og den rigtige diagnose blev stillet. Patienten undgår derved unødig at skulle udelukke Klorheksidin og ikke mindst undgår han re-eksponering for Cetrimide.

Klorhexidin bruges ofte i sundhedssektoren til at forebygge infektioner, men det giver i sjældne tilfælde allergi. Ifølge EU's kosmetikdirektiv er klorhexidin desuden tilladt at bruge som et konserveringsmiddel i kosmetik i koncentrationer op til 0.3%. Formålet med dette studie var at undersøge om klorhexidin bliver brugt i kosmetik i Danmark.

I februar-april 2013 gennemså vi varedeklarationen på alle kosmetikprodukter i 14 supermarkeder, 1 frisørsalon og 1 Matas. I alt 80 ud af 2.251 (3.6%) produkter indeholdt klorhexidin: 57 hårprodukter, 9 cremer, 4 ansigtsvaske, 4 vådservietter, 3 skin tonics, 2 make-upfjernere og 1 mundskyllevæske; 66 var fra internationale firmaer og 14 fra danske firmaer. Vi målte koncentrationen af klorhexidin i 10 udvalgte produkter ved HPLC med UV-detektor. Koncentrationen var i alle produkter under den tilladte grænse (0.01-0.15%).

I 2003-2011 blev 2594 børn og unge med eksem undersøgt for kontaktallergi. Formålet med dette studie var at undersøge hvorledes det gik denne gruppe børn og unge, samt at afdække betydningen af fortsatte hudsymptomer for deres livskvalitet. I 2013 svarede 1039 af de oprindeligt undersøgte børn og unge på spørgsmål om deres nuværende hudsymptomer. Af disse havde 80% fortsat udbrud af eksem mindst 1 gang om året og 31% havde eksem hele tiden. Lige mange børn med kontaktallergi som uden, havde kronisk eksem på opfølgningstidspunktet.

Jo hyppigere patienterne havde udbrud af eksem, jo mere nedsat var deres livskvalitet. Kronisk eksem var en stærk risikofaktor for at have svært nedsat livskvalitet.

Resultaterne tyder på, at der er stor risiko for at eksem i barne- og ungdomsalderen bliver kronisk og nedsætter livskvaliteten betydeligt

I 2008 indførtes i Danmark et undervisningsprogram på frisørskolerne med det formål at forebygge forekomsten af håndeksem hos frisøreleverne.  Vi undersøgte i et spørgeskemastudie foretaget i 2013 om danske frisørelever fortsat har øget risiko for udvikling af arbejdsbetingede hudsygdomme.

Resultaterne viste at håndeksem og nældefeber forårsaget af hudkontakt med gummihandsker, hårfarver, kosmetik eller lignende var markant hyppigere hos frisørelever end hos unge dansker på samme alder. Yderligere fandt vi, at forekomsten af arbejdsbetingede hudsygdomme steg i takt med en øget eksponeringsvarighed for frisørfaget.

Frisørelever er altså fortsat i øget risiko for arbejdsbetingede hudsygdomme og der er behov for ydereligere forebyggende tiltag på skolerne og i salonerne der uddanner frisørelever.