Frisører har en øget risiko for at udvikle arbejdsbetingede luftvejssygdomme, da de dagligt kan indånde forskellige kemikalier, deriblandt persulfater, når de arbejder i salonen.

I denne artikel kortlægges omfanget af selvrapporteret astma, luftvejssymptomer, rygning og brug af udsugning blandt 5324 uddannede frisører i Danmark.

11,2% af frisørerne svarede, at de havde astma og specielt symptomer som hoste (25,3%), stoppet næse (24,0%) og næseflåd (18,2%) var almindelige. Mindre end 1/3 af de frisører, der selv mente, at deres astma var arbejdsbetinget, havde anmeldt det til Arbejdsskadestyrelsen.

Mere end ¼ af frisørerne røg dagligt, og rygemønsteret hos frisører med astma var ikke signifikant forskelligt fra rygemønsteret hos frisører uden astma. Derudover brugte kun 63.8% af frisørerne altid udsugning, når de permanentede eller farvede kundernes hår.

Kromgarvede læderprodukter betragtes i dag som den vigtigste årsag til udviklingen af kromallergi.

Fra Maj 2015 træder en EU lovgivning i kraft med formålet om at begrænse kromfrigivelsen fra læderprodukter. Dette studie dokumenterer sygdomsbyrden hos kromallergikere gennem de sidste 10 år. Heriblandt viser studiet at kromallergi medfører signifikant dårligere livskvalitet, højere sygefravær, tvunget skift af arbejdsplads samt større forbrug af hud medicin gennem de seneste 12 måneder sammenlignet med gennemsnitsallergikeren. Der blev ligeledes påvist en association mellem læderprodukter og kromallergi.

Komplikationer ved hofteimplantater: metaller og metalfrigivelse i 52 tilfælde. 

Når indsættelse af en kunstig hofte mislykkes, er der flere faktorer, der kan spille ind.

En hypotese er, at korrosion og slid af legeringer resulterer i metal ionfrigørelse, som derefter kan forårsage sensibilisering og endog implantatsvigt på immunologisk baggrund. I denne undersøgelse så vi på 52 patienter med komplikation ved hofteimplantat og vurderede kobolt, nikkel og krom (VI) frigivelse fra implantaterne, og metal sammensætningen i metal-ethylen hofteimplantaterne.

Vi fandt, at kobolt og nikkel blev frigivet fra nogle af implantaterne og korrosion blev også hyppigt observeret.

Metal ioner og partikler korroderet fra metal-polyethylen kan spille en rolle, når der opstår komplikationer med et hofteimplantat.

 

Filaggrinmutationer og tilfælde af kræft: en befolkning-baseret undersøgelse.

Filaggrin er et protein, der findes i det yderste lag hud. Dannelsen af filaggrin styres af vores gener.

Mutationer i filaggrin-genet (FLG) kan have modsatrettede effekter på kræftrisiko, da mutationer er forbundet med både 10% højere serum vitamin D niveauer, som måske kan beskytte mod kræft, og med nedsat hudbarriere funktion, som måske kan føre til højere kræft- risiko.

Dette blev undersøgt i fire populationsbaserede kohorter. 13376 personer blev genotype for FLG-mutationer. Oplysninger om kræft blev indhentet fra det danske Cancerregister. Personer med en forhistorie med kræft ved baseline, blev udelukket fra analyser.

Der var 1339 nye tilfælde af cancere (median follow-up 11,4 år). Hazard ratio (HRs) and 95% Konfidens intervaller (CIs) for FLG mutation-bærere i forhold til vildtype var: for en hvilken som helst cancer (HR 0·95, 95% CI 0·78-1·16), eller hvilken som helst cancer bortset fra non-melanom hudcancer (HR 1·05, 95% CI 0·84-1·31). De eneste signifikante associationer mellem FLG- mutationer og kræft var i undergruppe analyser.

I studiet indgik 536 patienter med håndeksem. Sværhedsgraden af deres eksem blev vurderet med en fotografisk guide ved inklusionen og igen syv år senere. Yderligere information blev indsamlet ved hjælp af et spørgeskema.
Ved den opfølgende undersøgelse havde 73 % oplevet en bedring af deres eksem, dog havde 20 % moderat til meget svært håndeksem. Svært håndeksem og hyppige udbrud på inklusionstidspunktet var en risikofaktor for moderat til meget svært eksem på opfølgningstidspunktet. Eksem på andre steder af kroppen var også en risikofaktor for en dårlig prognose. I løbet af de 7 år oplevede relativt flere kvinder end mænd, at deres håndeksem havde negative erhvervsmæssige konsekvenser.  Kvinderne oplevede desuden, sammenlignet med mændene, en større negativ indflydelse på deres livskvalitet. Blandt personer med vedvarende håndeksem havde kun 40 % konsulteret en hudlæge i opfølgningsperioden.

Den brede erhvervsgruppe af arbejdere rammes ofte af hudallergi

Hudallergi (kontaktallergi) hos den mandsdominerede gruppe af arbejdere (“blue-collar workers”) er hyppig, da gruppen ofte er i kontakt med forskellige og “stærke” allergener i løbet af en normal arbejdsdag, ofte endda med utilstrækkelige værnemidler.

I en ny artikel gennemgås 1471 eksempatienter tilhørende erhvervsgruppen af arbejdere fra tre universitetsafdelinger i Danmark i perioden fra 2003 til 2012. Erhvervsgruppen af arbejdere havde oftere erhvervsbetinget kontakteksem sammenlignet med en matchet kontrolgruppe, hvilket indikerede at arbejdere er mere udsatte over for allergifremkaldende – og hudirritende stoffer i arbejdsmiljøet. Desuden fandtes det, at arbejdere sjældnere havde atopisk eksem end kontrolgruppen. Dette indikerede at arbejdere var mere hudraske inden de påbegyndte deres erhvervsmæssige karriere, men alligevel udvikledes hudallergi og eksemsygdom grundet den megen hudirritation og kontakt med allergifremkaldende stoffer. Især var hudallergi over for epoxy resin, methyldibromo glutaronitrile, bronopol, krom og methylchloroisothiazolinone i kombination med methylisothiazolinone (MCI/MI) hyppig,

Specielle risikoerhverv for udvikling af eksem var malere, arbejdere i bygge- og anlægsindustrien, samt murerarbejdere.

Hudallergi er udbredt hos denne store erhvervsguppe af arbejdere. Præventive tiltag i form af  bl.a. uddannelse af korrekt håndtering af farlige kemikalier er nødvendig for at for at undgå unødig udvikling af kontaktallergi i denne erhvervsgruppe.

Irritativt kontakteksem er en hyppig diagnose hos patienter med arbejdsbetinget kontakteksem. Dog mangler der studier, som beskriver værdien af anvendelsen af sikkerhedsdatablade som kan føre til diagnosen arbejdsbetinget irritativt kontakteksem.

I dette studie gennemgik vi sikkerhedsdatablade for stoffer med lokalirriterende effekt, hos patienter som fik diagnosen arbejdsbetinget irritativt kontakteksem. Desuden evaluerede vi forekomsten af samtidig eksponeringer for kontaktallergener.

118 af de 228 inkluderede patienter blev diagnosticeret med arbejdsbetinget irritativt kontakteksem. De hyppigste årsager til diagnosen var vådt arbejde (n=64), okklusion af gummihandsker (n=45), mekaniske traumer (n=19) og kontakt med olieprodukter (n=15). Eksponeringer for specifikke stoffer med irritativ effekt blev fundet hos 9 patienter og blev identificeret via sikkerhedsdatabladet hos 8 af disse patienter. Ved gennemgang af sikkerhedsdatabladene og produkt informationer viste det sig at 41 af patienterne var eksponeret for 41 moderat til potente kontaktallergener og 18 patienter var eksponeret for 25 svage kontaktallergener på deres arbejdspladser.

Vi fandt ved dette studie ikke nogen nye stoffer med irritativ effekt og vi fandt at sikkerhedsdatablade kun har en begrænset anvendelse ved udredningen af patienter med irritativ kontakteksem.

Denne artikel undersøger hvorvidt risikoen for livmoderhalskræft er øget hos personer med en arvelig mangel på filaggrin. Baseret på danske cancer tilfælde fandt man ingen øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft hvis man har en filaggrin mutation, men risikoen for at dø var øget hos denne gruppe. 

Denne Case beskriver 51 årig kvinde der udvikler allergisk kontakteksem overfor Eucalyptus planten

Isothiazolinoner og methylisothiazolinon forårsager ofte allergi i visse erhversgrupper.

Hyppigheden af hudallergi (allergi) over for konserveringsmidler er et fortsat stigende problem hos befolkningen. Konserveringsmidler benyttes i stort set alle kosmetiske og industrielle kemiske produkter for at undgå bakteriel forurening,

Methylisothiazolinonen (MI) er et konserveringsmiddel, der tilhører den overordnede gruppe af  konserveringsmidler kaldet isothiazolinoner. Isothiazolinoner har i forskelligt omfang været benyttet i flere årtier, men det er først for nylig at MI er blevet introduceret i industrielle kemiske produkter, fx. maling, og senere tilladt til brug i kosmetik. Uagtet at MI kun har været benyttet i en relativ kort periode, er det et konserveringsmiddel der ofte udvikles allergi over for, og flere europæiske lande har beskrevet denne kraftige stigning af MI-allergi som en epidemi.

I en ny artikel gennemgås 5290 patienter undersøgt for MI-allergi fra tre universitetsafdelinger i Danmark i perioden fra 2009 til 2012. Ansigtseksem blandt MI-allergikere (og især kvindelige MI-allergikere) steg signifikant henover testperioden, hvilket indikerede at eksponeringen af MI fra kosmetik og/eller afdampning af MI fra fx. maling drev epidemien af MI-allergi. Desuden fandtes risikoerhverv for udvikling af MI-allergi, hvor især malere og maskinoperatører har en signifikant risiko for at udvikle MI-allergi. Desuden fandtes det at malererhvervet var associeret til udviklingen af allergi over for andre isothiazolinoner.

MI-allergi er udbredt i den europæiske befolkning og denne undersøgelse viser med al tydelighed at en regulering af brugen af MI i både kosmetik og industrielle kemiske produkter som fx. maling er nødvendig.