Komplikationer ved hofteimplantater: metaller og metalfrigivelse i 52 tilfælde. 

Når indsættelse af en kunstig hofte mislykkes, er der flere faktorer, der kan spille ind.

En hypotese er, at korrosion og slid af legeringer resulterer i metal ionfrigørelse, som derefter kan forårsage sensibilisering og endog implantatsvigt på immunologisk baggrund. I denne undersøgelse så vi på 52 patienter med komplikation ved hofteimplantat og vurderede kobolt, nikkel og krom (VI) frigivelse fra implantaterne, og metal sammensætningen i metal-ethylen hofteimplantaterne.

Vi fandt, at kobolt og nikkel blev frigivet fra nogle af implantaterne og korrosion blev også hyppigt observeret.

Metal ioner og partikler korroderet fra metal-polyethylen kan spille en rolle, når der opstår komplikationer med et hofteimplantat.

 

Filaggrinmutationer og tilfælde af kræft: en befolkning-baseret undersøgelse.

Filaggrin er et protein, der findes i det yderste lag hud. Dannelsen af filaggrin styres af vores gener.

Mutationer i filaggrin-genet (FLG) kan have modsatrettede effekter på kræftrisiko, da mutationer er forbundet med både 10% højere serum vitamin D niveauer, som måske kan beskytte mod kræft, og med nedsat hudbarriere funktion, som måske kan føre til højere kræft- risiko.

Dette blev undersøgt i fire populationsbaserede kohorter. 13376 personer blev genotype for FLG-mutationer. Oplysninger om kræft blev indhentet fra det danske Cancerregister. Personer med en forhistorie med kræft ved baseline, blev udelukket fra analyser.

Der var 1339 nye tilfælde af cancere (median follow-up 11,4 år). Hazard ratio (HRs) and 95% Konfidens intervaller (CIs) for FLG mutation-bærere i forhold til vildtype var: for en hvilken som helst cancer (HR 0·95, 95% CI 0·78-1·16), eller hvilken som helst cancer bortset fra non-melanom hudcancer (HR 1·05, 95% CI 0·84-1·31). De eneste signifikante associationer mellem FLG- mutationer og kræft var i undergruppe analyser.

I studiet indgik 536 patienter med håndeksem. Sværhedsgraden af deres eksem blev vurderet med en fotografisk guide ved inklusionen og igen syv år senere. Yderligere information blev indsamlet ved hjælp af et spørgeskema.
Ved den opfølgende undersøgelse havde 73 % oplevet en bedring af deres eksem, dog havde 20 % moderat til meget svært håndeksem. Svært håndeksem og hyppige udbrud på inklusionstidspunktet var en risikofaktor for moderat til meget svært eksem på opfølgningstidspunktet. Eksem på andre steder af kroppen var også en risikofaktor for en dårlig prognose. I løbet af de 7 år oplevede relativt flere kvinder end mænd, at deres håndeksem havde negative erhvervsmæssige konsekvenser.  Kvinderne oplevede desuden, sammenlignet med mændene, en større negativ indflydelse på deres livskvalitet. Blandt personer med vedvarende håndeksem havde kun 40 % konsulteret en hudlæge i opfølgningsperioden.

Den brede erhvervsgruppe af arbejdere rammes ofte af hudallergi

Hudallergi (kontaktallergi) hos den mandsdominerede gruppe af arbejdere (“blue-collar workers”) er hyppig, da gruppen ofte er i kontakt med forskellige og “stærke” allergener i løbet af en normal arbejdsdag, ofte endda med utilstrækkelige værnemidler.

I en ny artikel gennemgås 1471 eksempatienter tilhørende erhvervsgruppen af arbejdere fra tre universitetsafdelinger i Danmark i perioden fra 2003 til 2012. Erhvervsgruppen af arbejdere havde oftere erhvervsbetinget kontakteksem sammenlignet med en matchet kontrolgruppe, hvilket indikerede at arbejdere er mere udsatte over for allergifremkaldende – og hudirritende stoffer i arbejdsmiljøet. Desuden fandtes det, at arbejdere sjældnere havde atopisk eksem end kontrolgruppen. Dette indikerede at arbejdere var mere hudraske inden de påbegyndte deres erhvervsmæssige karriere, men alligevel udvikledes hudallergi og eksemsygdom grundet den megen hudirritation og kontakt med allergifremkaldende stoffer. Især var hudallergi over for epoxy resin, methyldibromo glutaronitrile, bronopol, krom og methylchloroisothiazolinone i kombination med methylisothiazolinone (MCI/MI) hyppig,

Specielle risikoerhverv for udvikling af eksem var malere, arbejdere i bygge- og anlægsindustrien, samt murerarbejdere.

Hudallergi er udbredt hos denne store erhvervsguppe af arbejdere. Præventive tiltag i form af  bl.a. uddannelse af korrekt håndtering af farlige kemikalier er nødvendig for at for at undgå unødig udvikling af kontaktallergi i denne erhvervsgruppe.

Irritativt kontakteksem er en hyppig diagnose hos patienter med arbejdsbetinget kontakteksem. Dog mangler der studier, som beskriver værdien af anvendelsen af sikkerhedsdatablade som kan føre til diagnosen arbejdsbetinget irritativt kontakteksem.

I dette studie gennemgik vi sikkerhedsdatablade for stoffer med lokalirriterende effekt, hos patienter som fik diagnosen arbejdsbetinget irritativt kontakteksem. Desuden evaluerede vi forekomsten af samtidig eksponeringer for kontaktallergener.

118 af de 228 inkluderede patienter blev diagnosticeret med arbejdsbetinget irritativt kontakteksem. De hyppigste årsager til diagnosen var vådt arbejde (n=64), okklusion af gummihandsker (n=45), mekaniske traumer (n=19) og kontakt med olieprodukter (n=15). Eksponeringer for specifikke stoffer med irritativ effekt blev fundet hos 9 patienter og blev identificeret via sikkerhedsdatabladet hos 8 af disse patienter. Ved gennemgang af sikkerhedsdatabladene og produkt informationer viste det sig at 41 af patienterne var eksponeret for 41 moderat til potente kontaktallergener og 18 patienter var eksponeret for 25 svage kontaktallergener på deres arbejdspladser.

Vi fandt ved dette studie ikke nogen nye stoffer med irritativ effekt og vi fandt at sikkerhedsdatablade kun har en begrænset anvendelse ved udredningen af patienter med irritativ kontakteksem.

Denne retrospektive opgørelse af 1000 patienter med arbejdsbetinget kontakteksem diskuterer de diagnostiske kriterier for håndeksemsdiagnosen kombineret allergisk-irritativt eksem.

Ud fra statistiske antagelser estimeres det teoretiske antal af patienter med allergisk-irritativt håndeksem blandt 1000 patienter til sammenligning med det (højere) faktiske diagnosticerede antal patienter med kombineret allergisk-irritativt håndeksem. Derudover foreslås nye diagnostiske kriterier for diagnosen kombineret allergisk-irritativt håndeksem.

Ca.10% af den danske befolkning har kontaktallergi overfor indholdsstoffer i forbrugerprodukter. Allergi viser sig som udslæt med kløe og rødme.

Allergyapp kan hjælpe forbrugere med kontaktallergi

App’en downloades til  smartphone/tablet,  så indtastes de stoffer man er allergisk overfor og som skal undgås.

Aapp’en lister derefter de produkter op, som ikke indeholder de stoffer.

Produktets stregkode scannes, hvorpå app’en fortæller om produktet indeholder de stoffer som man er allergisk overfor eller ønsker at undgå.

Allergyapp indeholder på nuværende tidspunkt 3000 produkter.

Frisører har en øget risiko for at udvikle arbejdsbetingede luftvejssygdomme, da de dagligt kan indånde forskellige kemikalier, deriblandt persulfater, når de arbejder i salonen.

I denne artikel kortlægges omfanget af selvrapporteret astma, luftvejssymptomer, rygning og brug af udsugning blandt 5324 uddannede frisører i Danmark.

11,2% af frisørerne svarede, at de havde astma og specielt symptomer som hoste (25,3%), stoppet næse (24,0%) og næseflåd (18,2%) var almindelige. Mindre end 1/3 af de frisører, der selv mente, at deres astma var arbejdsbetinget, havde anmeldt det til Arbejdsskadestyrelsen.

Mere end ¼ af frisørerne røg dagligt, og rygemønsteret hos frisører med astma var ikke signifikant forskelligt fra rygemønsteret hos frisører uden astma. Derudover brugte kun 63.8% af frisørerne altid udsugning, når de permanentede eller farvede kundernes hår.

Denne artikel undersøger hvorvidt risikoen for livmoderhalskræft er øget hos personer med en arvelig mangel på filaggrin. Baseret på danske cancer tilfælde fandt man ingen øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft hvis man har en filaggrin mutation, men risikoen for at dø var øget hos denne gruppe. 

Denne Case beskriver 51 årig kvinde der udvikler allergisk kontakteksem overfor Eucalyptus planten