Hand eczema – prognosis and consequences: a 7 year follow-up study.

I studiet indgik 536 patienter med håndeksem. Sværhedsgraden af deres eksem blev vurderet med en fotografisk guide ved inklusionen og igen syv år senere. Yderligere information blev indsamlet ved hjælp af et spørgeskema.
Ved den opfølgende undersøgelse havde 73 % oplevet en bedring af deres eksem, dog havde 20 % moderat til meget svært håndeksem. Svært håndeksem og hyppige udbrud på inklusionstidspunktet var en risikofaktor for moderat til meget svært eksem på opfølgningstidspunktet. Eksem på andre steder af kroppen var også en risikofaktor for en dårlig prognose. I løbet af de 7 år oplevede relativt flere kvinder end mænd, at deres håndeksem havde negative erhvervsmæssige konsekvenser.  Kvinderne oplevede desuden, sammenlignet med mændene, en større negativ indflydelse på deres livskvalitet. Blandt personer med vedvarende håndeksem havde kun 40 % konsulteret en hudlæge i opfølgningsperioden.

Occupational contact dermatitis in blue-collar workers: results from a multicentre study from the Danish Contact Dermatitis Group (2003-2012).

Den brede erhvervsgruppe af arbejdere rammes ofte af hudallergi

Hudallergi (kontaktallergi) hos den mandsdominerede gruppe af arbejdere (“blue-collar workers”) er hyppig, da gruppen ofte er i kontakt med forskellige og “stærke” allergener i løbet af en normal arbejdsdag, ofte endda med utilstrækkelige værnemidler.

I en ny artikel gennemgås 1471 eksempatienter tilhørende erhvervsgruppen af arbejdere fra tre universitetsafdelinger i Danmark i perioden fra 2003 til 2012. Erhvervsgruppen af arbejdere havde oftere erhvervsbetinget kontakteksem sammenlignet med en matchet kontrolgruppe, hvilket indikerede at arbejdere er mere udsatte over for allergifremkaldende – og hudirritende stoffer i arbejdsmiljøet. Desuden fandtes det, at arbejdere sjældnere havde atopisk eksem end kontrolgruppen. Dette indikerede at arbejdere var mere hudraske inden de påbegyndte deres erhvervsmæssige karriere, men alligevel udvikledes hudallergi og eksemsygdom grundet den megen hudirritation og kontakt med allergifremkaldende stoffer. Især var hudallergi over for epoxy resin, methyldibromo glutaronitrile, bronopol, krom og methylchloroisothiazolinone i kombination med methylisothiazolinone (MCI/MI) hyppig,

Specielle risikoerhverv for udvikling af eksem var malere, arbejdere i bygge- og anlægsindustrien, samt murerarbejdere.

Hudallergi er udbredt hos denne store erhvervsguppe af arbejdere. Præventive tiltag i form af  bl.a. uddannelse af korrekt håndtering af farlige kemikalier er nødvendig for at for at undgå unødig udvikling af kontaktallergi i denne erhvervsgruppe.

Occupational irritant contact dermatitis diagnosed by analysis of contact irritants and allergens in the work environment.

Irritativt kontakteksem er en hyppig diagnose hos patienter med arbejdsbetinget kontakteksem. Dog mangler der studier, som beskriver værdien af anvendelsen af sikkerhedsdatablade som kan føre til diagnosen arbejdsbetinget irritativt kontakteksem.

I dette studie gennemgik vi sikkerhedsdatablade for stoffer med lokalirriterende effekt, hos patienter som fik diagnosen arbejdsbetinget irritativt kontakteksem. Desuden evaluerede vi forekomsten af samtidig eksponeringer for kontaktallergener.

118 af de 228 inkluderede patienter blev diagnosticeret med arbejdsbetinget irritativt kontakteksem. De hyppigste årsager til diagnosen var vådt arbejde (n=64), okklusion af gummihandsker (n=45), mekaniske traumer (n=19) og kontakt med olieprodukter (n=15). Eksponeringer for specifikke stoffer med irritativ effekt blev fundet hos 9 patienter og blev identificeret via sikkerhedsdatabladet hos 8 af disse patienter. Ved gennemgang af sikkerhedsdatabladene og produkt informationer viste det sig at 41 af patienterne var eksponeret for 41 moderat til potente kontaktallergener og 18 patienter var eksponeret for 25 svage kontaktallergener på deres arbejdspladser.

Vi fandt ved dette studie ikke nogen nye stoffer med irritativ effekt og vi fandt at sikkerhedsdatablade kun har en begrænset anvendelse ved udredningen af patienter med irritativ kontakteksem.

The combined diagnosis of allergic and irritant contact dermatitis in a retrospective cohort of 1000 consecutive patients with occupational contact dermatitis.

Denne retrospektive opgørelse af 1000 patienter med arbejdsbetinget kontakteksem diskuterer de diagnostiske kriterier for håndeksemsdiagnosen kombineret allergisk-irritativt eksem.

Ud fra statistiske antagelser estimeres det teoretiske antal af patienter med allergisk-irritativt håndeksem blandt 1000 patienter til sammenligning med det (højere) faktiske diagnosticerede antal patienter med kombineret allergisk-irritativt håndeksem. Derudover foreslås nye diagnostiske kriterier for diagnosen kombineret allergisk-irritativt håndeksem.

Common filaggrin gene mutations and risk of cervical cancer.

Denne artikel undersøger hvorvidt risikoen for livmoderhalskræft er øget hos personer med en arvelig mangel på filaggrin. Baseret på danske cancer tilfælde fandt man ingen øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft hvis man har en filaggrin mutation, men risikoen for at dø var øget hos denne gruppe. 

Occupations at risk of developing contact allergy to isothiazolinones in Danish contact dermatitis patients: results from a Danish multicentre study (2009-2012).

Isothiazolinoner og methylisothiazolinon forårsager ofte allergi i visse erhversgrupper.

Hyppigheden af hudallergi (allergi) over for konserveringsmidler er et fortsat stigende problem hos befolkningen. Konserveringsmidler benyttes i stort set alle kosmetiske og industrielle kemiske produkter for at undgå bakteriel forurening,

Methylisothiazolinonen (MI) er et konserveringsmiddel, der tilhører den overordnede gruppe af  konserveringsmidler kaldet isothiazolinoner. Isothiazolinoner har i forskelligt omfang været benyttet i flere årtier, men det er først for nylig at MI er blevet introduceret i industrielle kemiske produkter, fx. maling, og senere tilladt til brug i kosmetik. Uagtet at MI kun har været benyttet i en relativ kort periode, er det et konserveringsmiddel der ofte udvikles allergi over for, og flere europæiske lande har beskrevet denne kraftige stigning af MI-allergi som en epidemi.

I en ny artikel gennemgås 5290 patienter undersøgt for MI-allergi fra tre universitetsafdelinger i Danmark i perioden fra 2009 til 2012. Ansigtseksem blandt MI-allergikere (og især kvindelige MI-allergikere) steg signifikant henover testperioden, hvilket indikerede at eksponeringen af MI fra kosmetik og/eller afdampning af MI fra fx. maling drev epidemien af MI-allergi. Desuden fandtes risikoerhverv for udvikling af MI-allergi, hvor især malere og maskinoperatører har en signifikant risiko for at udvikle MI-allergi. Desuden fandtes det at malererhvervet var associeret til udviklingen af allergi over for andre isothiazolinoner.

MI-allergi er udbredt i den europæiske befolkning og denne undersøgelse viser med al tydelighed at en regulering af brugen af MI i både kosmetik og industrielle kemiske produkter som fx. maling er nødvendig.

Positive patch test reactions to oxidized limonene: exposure and relevance.

Positive lappetest reaktioner på oxideret limonene: udsættelser og relevans.

R-Limonene er et almindeligt parfumestof, der findes i forbruger- og industrielleprodukter. R-Limonene oxideres ved åbning af produkterne og det er denne iltning der gør at stoffet kan forårsage kontaktallergi.

I et multicenterstudie, med 2900 patienter havde 5,2 % (interval 2,3-12,1%) en positiv lappeprøve reaktion på oxideret R-limonene.

Der blev fundet en lang række af forbrugerprodukter og erhvervsmæssige produkter som indeholdt R-limonene.

Limonene blev ofte fundet i ingredienslisten på patienternes produkter, og det blev vurderet som relevant for patienternes kontakteksem.

 

Patch testing with a textile dye mix - a multicentre study

Epikutantest med tekstilfarvestofmix – et multicenter studie.

Disperse farvestoffer er kendt allergifremkaldende, men der findes ikke en tilgængelig test til at undersøge for allergi over for disse farvestoffer.

En tekstilfarvestof mix (TFM), der bestod af otte allergifremkaldende dispersionsfarvestoffer blev afprøvet i 12 hudklinikker i 9 forskellige lande.

2907 patienter blev testet med TFM i en koncentration på 6,6%.

Kontaktallergi overfor TFM blev fundet hos 108 patienter og hos cirka en tredjedel havde det klinisk relevans, da man med TFM fandt en forklaring på kontaktallergien.

TFM bør overvejes at blive inkluderet i den europæiske basisserie.

Standardized testing with chlorhexidine in perioperative allergy–a large single-centre evaluation

Allergiske reaktioner over for klorhexidin er ofte alvorlige og overses let, fordi klorhexidin ikke bliver mistænkt som årsag.

Testning foregår ved hudtests (priktest og intracutantest) og ud fra en blodprøve (specifik IgE og Histamin release test).

Til at vurdere, hvor god en given test er, benyttes to begreber: sensitivitet og specificitet. Sensitivitet angiver sandsynligheden for at testen er positiv hos en person, der har sygdommen. Specificitet angiver sandsynligheden for at testen er negativ hos en person, der ikke har sygdommen.

I dette studie undersøgte vi sensitivitet og specificitet for de fire tests blandt 228 patienter med mistænkte allergiske reaktioner under en operation.

Vi fandt at 9.6% af de 228 patienter var allergiske over for klorhexidin. Sensitivitet og specificitet var høj for både priktest (sensitivitet 95%, specificitet 97%) og specifik IgE (sensitivitet 100%, specificitet 97%). Specificiteten var høj men sensitiviteten lavere for HR (sensitivitet 55%, specificitet 99%) og intracutantest (sensitivitet 68%, specificitet 100%).

Det anbefales således, at undersøgelser for klorhexidin-allergi som minimum omfatter priktest og måling af specifik IgE.

1 32 33 34 35 36 100