Duftstoffer kan forårsage kontaktallergi, hvilket kan påvirke livskvaliteten (QoL). I dette studie undersøges livskvaliteten blandt patienter med en parfumeallergi ift. andre eksempatienter.

• Antallet af parfumeallergier
• Sværhedsgraden af lappetestreaktionen
• Alder kombineret med nyere diagnose
• Allergi overfor bestemte duftstoffer/markører

Parfumeallergi er en livslang tilstand, som kan være årsag til vedvarende eksem eller gentagne tilfælde af eksem, hvilket kunne påvirke livskvaliteten. Dette er ikke tidligere undersøgt og et sygdoms-specifikt livskvalitets spørgeskema til parfumeallergi eksisterer ikke. Derfor var formålet med dette studie at udvikle og validere et sygdoms-specifikt spørgeskema til at undersøge livskvaliteten blandt folk med parfumeallergi.

Spørgsmålene i det sygdoms-specifikke spørgeskema blev udviklet på baggrund af beskrivelser fra 68 personer med parfumeallergi, hvor de beskriver hvorledes deres parfumeallergi påvirker deres livskvalitet. Spørgeskemaet kom til at indeholde i alt 13 spørgsmål.  Det blev testet i en spørgeskema undersøgelse blandt 1650 personer , der alle tidligere havde været undersøgt for allergi på Gentofte Hospital. Endvidere blev der foretaget en re-test 3-6 måneder efter.  I alt var det 1084 personer (66%) der besvarende spørgeskema undersøgelsen, som var sendt ud med post.

Det overordnede resultat af studiet var at det sygdoms-specifikke spørgeskema, som blev udviklet var et godt instrument til at undersøge livskvaliteten hos folk med parfumeallergi.

I dette lille case control studie viste man at risikoen for at udvikle spinocellulært carcinom (hudkræft) ikke var øget hos personer der har en enkelt mutation i filaggrin genet. Såfremt en person har 2 mutationer i filaggrin genet var risikoen for carcinom dog signifikant forøget. Årsagen til dette kan være øget penetration af lys gennem hud uden filaggrin proteiner eller alternativt at personer med to mutationer meget ofte har atopisk eksem og at det behandles med lys.

Oak moss er et naturligt ekstrakt fra lavplanten Evernia prunastri, der anvendes som naturligt duftstof i parfumer på grund af dets trælignende aroma og fikserende egenskab. Oak moss er et stort problem for patienter med parfumeallergi. Oak moss er en blanding af en række allergener, deriblandt Atranol og Chloroatranol. Det er blevet foreslået, at Atranol og Chloroatranol er de vigtigste allergener i Oak moss og at man ved at fjerne disse, kan reducere den immunologiske reaktion til Oak moss. Dog er de immunologiske reaktioner til Oak moss, Atranol og Chloroatranol ikke særligt velbeskrevet.

Formålet med dette projekt var at undersøge ovenstående nærmere ved hjælp af celleforsøg og musemodeller. Vi fandt, at eksponering til Atranol, Chloroatranol og Oak moss inducerer en allergisk reaktion dog med forskellige effektivitet; Oak moss var det mest potente, efterfulgt af Chloroatranol og til sidst Atranol. Derudover fandt vi, at forskellen på Chloroatranol og Atranol skyldes, at Chloroatranol er mere effektivt inducere det inflammatoriske respons end Atranol er. Konklusionen heraf er, at både Atranol og Chloroatranol kan inducer en allergisk reaktion, dog ikke i samme omfang som Oak moss, hvilket sætter spørgsmålstegn ved om fjernelse af Atranol og Chloroatranol er nok for at fjerne den immunologiske reaktion induceret af Oak moss.

Methylisothiazolinone (MI) uden methylchloroisothiazolinone har været markedsført siden begyndelsen af ​​2000, først i industrielle produkter såsom malinger og vandbaserede lim, og senere også i kosmetik, med en anbefalet koncentration i leave-on produkter i intervallet 50-100 ppm. I begyndelsen af ​​2000’erne, var det ukendt hvilken koncentration det var optimalt at lappeteste med, og det førte til denne undersøgelse. Otte Europæiske hudklinikker og en klinik fra USA deltog i studiet.

I studiet konkluderedes, at MI kan testes i koncentrationen 2000 ppm i vand (0.2%) uden nogen bivirkninger såsom lappetest sensibilisering, og at dosis skal dispenseres nøjagtigt, det vil sige, at en mikropipette skal anvendes.

Association mellem fillaggrin mutationer, urin ftalat metabolitter og testikelfunktion hos unge danske mænd.

Filaggrin er et protein, der findes i det yderste hudlag (hornlaget) og er en vigtig del af hudens barrierefunktion.

Dannelsen af filaggrin styres af vores gener. I Danmark har op mod 10 % af den voksne befolkning hel eller delvis mangel på filaggrin.

I dette studie ville vi undersøge om unge mænd med filaggrin-mangel kan have en øget optagelse af hormonforstyrrende stoffer, herunder ftalater.

Vi undersøgte urinudskillelse af ftalatmetabolitter og testikelfunktion hos unge mænd med og uden filaggrinmangel i en tværsnitsundersøgelse af 861 unge mænd fra den generelle danske befolkning. Vi målte urin koncentrationer af 14 ftalat metabolitter og serumniveauer af reproduktive hormoner. Vi evaluerede også sædkvalitet.

Undersøgelsen dokumenterer, at mænd med filaggrinmangel kan have højere eksponering for ftalater, muligvis på grund af øget optagelse gennem huden. Der sås ingen signifikant påvirkning af de reproduktive hormoner eller sædkvalitet.

Health2006-kohorten blev oprettet for at forsøge at besvare forskningsspørgsmål omhandlende livsstilsrelaterede kroniske sygdomme som hjertesygdomme, diabetes, muskel-og skeletbesvær, astma, allergi, kroniske lungesygdomme og psykiske lidelser. Deltagerne i Health2006-kohorten udgør en tilfældig stikprøve fra baggrundsbefolkningen i alderen 18-69 år, der bor i den syd-vestlige del af Storkøbenhavn. I alt 3.471 personer indgik i studiet og deltog i en helbredsundersøgelse mellem juni 2006 og juni 2008. Fem-års follow-up undersøgelser pågår.

Alle deltagere udfyldte to spørgeskemaer med fokus på symptomer og diagnoser af sygdomme, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, spisevaner, opfattet stress, fem-faktor personlighedstræk, psykiske problemer, livskvalitet, socioøkonomiske variabler og mange andre områder. Den fysiske undersøgelse omfattede målinger af hjerte-respiratorisk tilstand, muskelstyrke, lungefunktion, allergi og antropometriske mål. Desuden blev der indsamlet blodprøver, der anvendes til genotypebestemmelse og måling af metaboliske og ernæringsmæssige biomarkører.

Denne case-report viser hvor vigtigt der er at undersøge råmaterialerne i produkter, da det kan forekomme at ingredienslisterne på produkterne er mangelfulde.

Denne case handler om en 49 årig kvinde, som bliver testet positiv for formaldehyde, kolofonium, 4-tert-butylchatechol, 2-tertbutyl-4-methoxyphenol, chlorhexidine diacetate, hydrogen peroxide og diverse spritservietter, som indeholder chlorhexidine.

Patienten reagere også på en spritserviet, som ifølge produktinformationen, kun skulle indeholde vand og ethanol (82%), men det viser sig ved analyse af råmaterialerne samt oplysninger fra underleverandøren, at selve servietdelen er konserveret med formaldehyde.