Artiklen rapporterer fra et klinisk kontrolleret studie med inklusion af 306 patienter henvist til behandling for håndeksem ved Klinik for Hudsygdomme på Gentofte Hospital og ved Hudklinik Nord i Aalborg. Halvdelen af patienterne (kontrolgruppen) fik vanlig information, dvs. skriftligt informationsmateriale udleveret af hudlæge. Den anden halvdel (interventionsgruppen) fik herudover vejledning af en sygeplejerske og kunne bruge en nyudviklet hjemmeside med information, dialogforum og mulighed for at føre logbog. Ved opfølgning efter 6 måneder havde interventionsgruppen haft en større klinisk forbedring af håndeksemet og denne forskel mellem grupperne var signifikant blandt de patienter, der udelukkende blev behandlet med hormoncreme. Herudover var der i interventionsgruppen flere patienter, der havde en hudbeskyttende adfærd ved follow-up, sammenlignet med kontrolgruppen. Der sås ingen forskel i livskvalitet mellem de to grupper

Hududsættelse for nikkel inducerer nikkelallergi i mus via en MyD88-afhængig og interleukin-1-afhængig vej.

Formålet med denne undersøgelses, var at udvikle en musemodel, som afspejler den måde mennesker udvikler nikkelallergi på, altså gennem huden. Vi ville også undersøge de mekanismer der er involveret i sådanne allergiske reaktioner.

Undersøgelsen viste at hududsættelse for nikkel fremprovokerer nikkelallergi i mus.

Den allergiske reaktion over for nikkel efter hudeksponering er afhængig af MyD88 og interleukin 1 receptorer.

Epikutantest med tekstilfarvestofmix – et multicenter studie.

Disperse farvestoffer er kendt allergifremkaldende, men der findes ikke en tilgængelig test til at undersøge for allergi over for disse farvestoffer.

En tekstilfarvestof mix (TFM), der bestod af otte allergifremkaldende dispersionsfarvestoffer blev afprøvet i 12 hudklinikker i 9 forskellige lande.

2907 patienter blev testet med TFM i en koncentration på 6,6%.

Kontaktallergi overfor TFM blev fundet hos 108 patienter og hos cirka en tredjedel havde det klinisk relevans, da man med TFM fandt en forklaring på kontaktallergien.

TFM bør overvejes at blive inkluderet i den europæiske basisserie.

Allergiske reaktioner over for klorhexidin er ofte alvorlige og overses let, fordi klorhexidin ikke bliver mistænkt som årsag.

Testning foregår ved hudtests (priktest og intracutantest) og ud fra en blodprøve (specifik IgE og Histamin release test).

Til at vurdere, hvor god en given test er, benyttes to begreber: sensitivitet og specificitet. Sensitivitet angiver sandsynligheden for at testen er positiv hos en person, der har sygdommen. Specificitet angiver sandsynligheden for at testen er negativ hos en person, der ikke har sygdommen.

I dette studie undersøgte vi sensitivitet og specificitet for de fire tests blandt 228 patienter med mistænkte allergiske reaktioner under en operation.

Vi fandt at 9.6% af de 228 patienter var allergiske over for klorhexidin. Sensitivitet og specificitet var høj for både priktest (sensitivitet 95%, specificitet 97%) og specifik IgE (sensitivitet 100%, specificitet 97%). Specificiteten var høj men sensitiviteten lavere for HR (sensitivitet 55%, specificitet 99%) og intracutantest (sensitivitet 68%, specificitet 100%).

Det anbefales således, at undersøgelser for klorhexidin-allergi som minimum omfatter priktest og måling af specifik IgE.

Dette korte brev til tidsskriftredaktøren beskriver hvordan at der er en stigende viden om at gentagen applikation af kontaktallergener på huden hos personer med børneeksem kan være med til at drive og fastholde deres sygdom

Denne undersøgelse ser på omkostningerne ved patinter med kontakteksem.

De vigtigste resultater af denne undersøgelse var, at der var store udgifter til sundhedsvæsenet både for børn og voksne, og der sås også tab produktivitet for voksne.

Denne hypotese artikel viser at filaggrin genmutationer er hyppigere jo længere man kommer fra ækvator og foreslår er der har været en fordel ved at have mutationen da den har øget vitamin D koncentrationen i boldet hos dem med mutation, hvilket har ført til bedre overlevelse.

 

De seneste år har der, i Europa, været en stigning forekomsten af arbejdsbetinget kontaktallergi overfor isothiazolinoner.

I denne artikel blev det undersøgt, via udtræk fra Produktregisteret, hvilke isothiazolinoner der kan forekomme på danske arbejdspladser og i hvilke produkttyper de er anvendt i. Vi fandt via litteraturen frem til i alt syv forskellige isothiazolinoner, som alle var registret i Produktregisteret.

De tre hyppigst anvendte isothiazolinoner var benzisothiazolinone (BIT), registeret i 985 produkter, methylisothiazolinone (MI), registeret i 884 produkter og methylchloroisothiazolinone (MCI)/MI som var registeret i 611 produkter. De registrerede koncentrationer var 0,01 ppm til 45% for BIT, 0,01 ppm til 10% for MI og 0,01 ppm til 14,1% for MCI/MI. Den hyppigste produkttype var ”maling og lak”, her var fem af de syv isothiazolinoner var registeret.

Konklusionen af dette studie viser, at isothiazolinoner er registeret i en lang række produkter til brug på danske arbejdspladser og de kan forekomme i høje koncentrationer.

I dette randomiserede  studie undersøgte vi 52 patienter der enten fik en Metal-on-meta(MOM) hofte indsat eller en standard  metal-on-polyethylene (MOP) hofte. Patienter blev fulgt i en 5 årig periode. Efter 5 år blev patienterne testet for allergi overfor metal og svarede på et spørgeskema. Trods 10-20 gange højere urin niveauer af kobolt og krom i hele studieperioden var der ikke øget risiko for metalallergi i gruppen af patienter med MOM hofter.

Filaggrin er et protein, der findes i de aller yderste hudlag. I Danmark har op mod 10% af den voksne befolkning hel eller delvis mangel på filaggrin, hvilket har vist sig at være relateret til en forøget risiko for at udvikle nikkelallergi.  Når nikkelholdige emner kommer i kontakt med huden, bindes nikkelionerne i de hudlag, hvor filaggrin findes. Filaggrinmængden kan derfor potentielt have betydning for, hvor meget nikkel der trænger dybere ned i huden, til de lag hvor immunapparatet fungerer. Derfor blev det undersøgt, om nikkelallergikere med nedsat filaggrinmængde i huden (dvs. med genetiske ændringer i filaggrin genet) reagerede på lavere doser af nikkel sammenlignet med nikkelallergikere med en almindelig mængde filaggrin i huden. Tretten nikkelallergikere (7 med og 6 uden genetiske ændringer, rekrutteret på Gentofte Hospital) blev provokeret med stigende doser af nikkel på huden. I dette lille patientstudie, synes der ikke at være forskel på den mængde nikkel der skal til for at udløse et allergisk respons, hvad enten man har mere eller mindre filaggrin i huden.