I dette lille case control studie viste man at risikoen for at udvikle spinocellulært carcinom (hudkræft) ikke var øget hos personer der har en enkelt mutation i filaggrin genet. Såfremt en person har 2 mutationer i filaggrin genet var risikoen for carcinom dog signifikant forøget. Årsagen til dette kan være øget penetration af lys gennem hud uden filaggrin proteiner eller alternativt at personer med to mutationer meget ofte har atopisk eksem og at det behandles med lys.

Filaggrin er et protein der findes i de yderste lag af huden, og proteinet nedbrydes naturligt når luftfugtigheden falder. Nedbrydningsprodukterne har forskellige funktioner, heriblandt at holde huden fugtig, at yde solbeskyttelse samt vedligeholde hudens sure pH, grundet nedbrydning til sure osmolytter. Surhedsgraden af huden er vigtig for hudens bakterielle kolonisering, immunforsvar, lipider samt for pH-reguleret enzym aktivitet.

Filaggrin mutationer er hyppige i befolkningen og særligt hyppige blandt personer med børneeksem. Filaggrin mutationer medfører nedsat mængde af filaggrin i huden, hvilket således teoretisk vil medføre en mere basisk pH.

Resultaterne fra dette kliniske forsøg kunne dog ikke genfinde at personer med filaggrin mutationer havde den mest basiske pH. Dette kan betyde en eller flere ting: at påvirkningen af filaggrin på den aktuelle pH i huden er marginal, at pH er mere afhængig af andre faktorer end filaggrin eller at kompensations mekanismer til regulering af pH træder i kraft ved mangel på filaggrin i huden.

Undersøgelser har vist, at mutationer i filaggrin-genet (FLG) er positivt forbundet med sensibilisering over for luftbårne allergener. Vi antager, at FLG mutationer også vil have en effekt på den gennemsnitlige størrelse af reaktionen ved positiv hudpriktest (SPT), samt antallet af positive reaktioner.

Formål: At undersøge effekten af ​​FLG mutationer på den gennemsnitlige størrelse og antallet af positive SPT reaktioner, såvel som sammen med positive specifikt IgE.

Metode: En tilfældig stikprøve på 3.335 voksne fra den almindelige befolkning i Danmark blev genotypebestemt for R501X og 2282del4 mutationer i FLG. SPT og specifikke IgE-målinger for fælles luftbårne allergener blev også udført.

Resultat: FLG mutationer påvirkede ikke den gennemsnitlige størrelse og antal af positive SPT- reaktioner. Ligeledes blev ingen sammenhæng fundet mellem FLG-mutationer og specifikke IgE-målinger.

Methylisothiazolinone (MI) uden methylchloroisothiazolinone har været markedsført siden begyndelsen af ​​2000, først i industrielle produkter såsom malinger og vandbaserede lim, og senere også i kosmetik, med en anbefalet koncentration i leave-on produkter i intervallet 50-100 ppm. I begyndelsen af ​​2000’erne, var det ukendt hvilken koncentration det var optimalt at lappeteste med, og det førte til denne undersøgelse. Otte Europæiske hudklinikker og en klinik fra USA deltog i studiet.

I studiet konkluderedes, at MI kan testes i koncentrationen 2000 ppm i vand (0.2%) uden nogen bivirkninger såsom lappetest sensibilisering, og at dosis skal dispenseres nøjagtigt, det vil sige, at en mikropipette skal anvendes.

Oak moss er et naturligt ekstrakt fra lavplanten Evernia prunastri, der anvendes som naturligt duftstof i parfumer på grund af dets trælignende aroma og fikserende egenskab. Oak moss er et stort problem for patienter med parfumeallergi. Oak moss er en blanding af en række allergener, deriblandt Atranol og Chloroatranol. Det er blevet foreslået, at Atranol og Chloroatranol er de vigtigste allergener i Oak moss og at man ved at fjerne disse, kan reducere den immunologiske reaktion til Oak moss. Dog er de immunologiske reaktioner til Oak moss, Atranol og Chloroatranol ikke særligt velbeskrevet.

Formålet med dette projekt var at undersøge ovenstående nærmere ved hjælp af celleforsøg og musemodeller. Vi fandt, at eksponering til Atranol, Chloroatranol og Oak moss inducerer en allergisk reaktion dog med forskellige effektivitet; Oak moss var det mest potente, efterfulgt af Chloroatranol og til sidst Atranol. Derudover fandt vi, at forskellen på Chloroatranol og Atranol skyldes, at Chloroatranol er mere effektivt inducere det inflammatoriske respons end Atranol er. Konklusionen heraf er, at både Atranol og Chloroatranol kan inducer en allergisk reaktion, dog ikke i samme omfang som Oak moss, hvilket sætter spørgsmålstegn ved om fjernelse af Atranol og Chloroatranol er nok for at fjerne den immunologiske reaktion induceret af Oak moss.

Association mellem fillaggrin mutationer, urin ftalat metabolitter og testikelfunktion hos unge danske mænd.

Filaggrin er et protein, der findes i det yderste hudlag (hornlaget) og er en vigtig del af hudens barrierefunktion.

Dannelsen af filaggrin styres af vores gener. I Danmark har op mod 10 % af den voksne befolkning hel eller delvis mangel på filaggrin.

I dette studie ville vi undersøge om unge mænd med filaggrin-mangel kan have en øget optagelse af hormonforstyrrende stoffer, herunder ftalater.

Vi undersøgte urinudskillelse af ftalatmetabolitter og testikelfunktion hos unge mænd med og uden filaggrinmangel i en tværsnitsundersøgelse af 861 unge mænd fra den generelle danske befolkning. Vi målte urin koncentrationer af 14 ftalat metabolitter og serumniveauer af reproduktive hormoner. Vi evaluerede også sædkvalitet.

Undersøgelsen dokumenterer, at mænd med filaggrinmangel kan have højere eksponering for ftalater, muligvis på grund af øget optagelse gennem huden. Der sås ingen signifikant påvirkning af de reproduktive hormoner eller sædkvalitet.

Health2006-kohorten blev oprettet for at forsøge at besvare forskningsspørgsmål omhandlende livsstilsrelaterede kroniske sygdomme som hjertesygdomme, diabetes, muskel-og skeletbesvær, astma, allergi, kroniske lungesygdomme og psykiske lidelser. Deltagerne i Health2006-kohorten udgør en tilfældig stikprøve fra baggrundsbefolkningen i alderen 18-69 år, der bor i den syd-vestlige del af Storkøbenhavn. I alt 3.471 personer indgik i studiet og deltog i en helbredsundersøgelse mellem juni 2006 og juni 2008. Fem-års follow-up undersøgelser pågår.

Alle deltagere udfyldte to spørgeskemaer med fokus på symptomer og diagnoser af sygdomme, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, spisevaner, opfattet stress, fem-faktor personlighedstræk, psykiske problemer, livskvalitet, socioøkonomiske variabler og mange andre områder. Den fysiske undersøgelse omfattede målinger af hjerte-respiratorisk tilstand, muskelstyrke, lungefunktion, allergi og antropometriske mål. Desuden blev der indsamlet blodprøver, der anvendes til genotypebestemmelse og måling af metaboliske og ernæringsmæssige biomarkører.