Epikutantest med methylchloroisothiazolinone / methylisothiazolinone 200 ppm aq. detekterer betydeligt mere kontaktallergi end 100 ppm. En multicenterundersøgelse i Den Europæiske Kontakt Dermatitis Gruppe.

Methylchloroisothiazolinone (MCI) og methylisothiazolinon (MI) er konserveringsmidler, der ofte anvendes og som man tester med det i den europæiske basisserie. Formålet med dette studie var at finde den optimale koncentration til epikutantest for MCI/MI allergi.

3300 eksem patienter blev testet med 2 forskellige koncentrationer: MCI /MI 100 ppm i vand og MCI /MI 200 ppm i vand. Patienterne blev lappetestet i otte europæiske hudklinikker og en amerikansk hudklinik. Kontaktallergi over for MCI /MI med 100 og 200 ppm blev fundet i henholdsvis 1,2% og 2,1% af patienterne (p <0,001). MCI/MI 200 ppm bør overvejes at inkluderes i den europæiske basisserie, da man fandt flere med kontaktallergi, uden at det resulterede i flere bivirkninger.

Filaggrin er et protein, der findes i de aller yderste hudlag. I Danmark har op mod 10% af den voksne befolkning hel eller delvis mangel på filaggrin, hvilket har vist sig at være relateret til en forøget risiko for at udvikle nikkelallergi.  Når nikkelholdige emner kommer i kontakt med huden, bindes nikkelionerne i de hudlag, hvor filaggrin findes. Filaggrinmængden kan derfor potentielt have betydning for, hvor meget nikkel der trænger dybere ned i huden, til de lag hvor immunapparatet fungerer. Derfor blev det undersøgt, om nikkelallergikere med nedsat filaggrinmængde i huden (dvs. med genetiske ændringer i filaggrin genet) reagerede på lavere doser af nikkel sammenlignet med nikkelallergikere med en almindelig mængde filaggrin i huden. Tretten nikkelallergikere (7 med og 6 uden genetiske ændringer, rekrutteret på Gentofte Hospital) blev provokeret med stigende doser af nikkel på huden. I dette lille patientstudie, synes der ikke at være forskel på den mængde nikkel der skal til for at udløse et allergisk respons, hvad enten man har mere eller mindre filaggrin i huden.        

I dette lille case control studie viste man at risikoen for at udvikle spinocellulært carcinom (hudkræft) ikke var øget hos personer der har en enkelt mutation i filaggrin genet. Såfremt en person har 2 mutationer i filaggrin genet var risikoen for carcinom dog signifikant forøget. Årsagen til dette kan være øget penetration af lys gennem hud uden filaggrin proteiner eller alternativt at personer med to mutationer meget ofte har atopisk eksem og at det behandles med lys.

Filaggrin er et protein der findes i de yderste lag af huden, og proteinet nedbrydes naturligt når luftfugtigheden falder. Nedbrydningsprodukterne har forskellige funktioner, heriblandt at holde huden fugtig, at yde solbeskyttelse samt vedligeholde hudens sure pH, grundet nedbrydning til sure osmolytter. Surhedsgraden af huden er vigtig for hudens bakterielle kolonisering, immunforsvar, lipider samt for pH-reguleret enzym aktivitet.

Filaggrin mutationer er hyppige i befolkningen og særligt hyppige blandt personer med børneeksem. Filaggrin mutationer medfører nedsat mængde af filaggrin i huden, hvilket således teoretisk vil medføre en mere basisk pH.

Resultaterne fra dette kliniske forsøg kunne dog ikke genfinde at personer med filaggrin mutationer havde den mest basiske pH. Dette kan betyde en eller flere ting: at påvirkningen af filaggrin på den aktuelle pH i huden er marginal, at pH er mere afhængig af andre faktorer end filaggrin eller at kompensations mekanismer til regulering af pH træder i kraft ved mangel på filaggrin i huden.

Undersøgelser har vist, at mutationer i filaggrin-genet (FLG) er positivt forbundet med sensibilisering over for luftbårne allergener. Vi antager, at FLG mutationer også vil have en effekt på den gennemsnitlige størrelse af reaktionen ved positiv hudpriktest (SPT), samt antallet af positive reaktioner.

Formål: At undersøge effekten af ​​FLG mutationer på den gennemsnitlige størrelse og antallet af positive SPT reaktioner, såvel som sammen med positive specifikt IgE.

Metode: En tilfældig stikprøve på 3.335 voksne fra den almindelige befolkning i Danmark blev genotypebestemt for R501X og 2282del4 mutationer i FLG. SPT og specifikke IgE-målinger for fælles luftbårne allergener blev også udført.

Resultat: FLG mutationer påvirkede ikke den gennemsnitlige størrelse og antal af positive SPT- reaktioner. Ligeledes blev ingen sammenhæng fundet mellem FLG-mutationer og specifikke IgE-målinger.

Filaggrin er et protein, der findes i det yderste hudlag, mundhulen, spiserøret og livmoderhals- slimhinden. Dannelsen af filaggrin styres af vores gener. I Danmark har op mod 10 % af den voksne befolkning hel eller delvis mangel på filaggrin.

13.376 personer fra 4 befolkningsundersøgelser fra Københavnsområdet blev undersøgt for filaggrinmutationer. Disse oplysninger blev sammenholdt med informationer om cancer fra det Danske Cancer Register.

Man fandt at filaggrinmangel var forbundet med en højere forekomst af HPV-relaterede kræftformer og cancerforstadier, som der screenes for og som kan forebygges med vaccine.

De allergifremkaldende konserveringsmidlerne methylisothiazolinone (MI), methylchloroisothiazolinone (MCI) og benzisothiazolinone (BIT) bliver brugt i en lang række forskellige industrielle produkter deriblandt maling og kosmetik. Isothiazolinonerne er en hyppig årsag til kontakt allergi hos malere og der er publiceret flere tilfælde af voldsomme allergiske reaktioner på grund af afdampning af især MI fra nymalede overflader. I undersøgelsen blev koncentrationerne af MI, MCI og BIT i vandbaseret maling analyseret og afdampningen fra maling blev undersøgt i et klimakammer samt i en nymalet lejlighed. Undersøgelsen viste, at de 19 malinger alle indeholdt MI, 16 af malinger indeholdt BIT og 4 indeholdt MCI. I kammer undersøgelsen peakede afdampningen efter få timer, men fortsatte efterfølgende i mere end 40 dage. I lejligheden kunne vi detektere MI flere dage efter malingen var påført. Den langvarige afdampning og derved kroniske eksponering bekræfter de kliniske observationer at MI kan være en årsag til luftbåren kontakt allergi blandt malere og forbrugere.  

Duftstoffer kan forårsage kontaktallergi, hvilket kan påvirke livskvaliteten (QoL). I dette studie undersøges livskvaliteten blandt patienter med en parfumeallergi ift. andre eksempatienter.

• Antallet af parfumeallergier
• Sværhedsgraden af lappetestreaktionen
• Alder kombineret med nyere diagnose
• Allergi overfor bestemte duftstoffer/markører

Parfumeallergi er en livslang tilstand, som kan være årsag til vedvarende eksem eller gentagne tilfælde af eksem, hvilket kunne påvirke livskvaliteten. Dette er ikke tidligere undersøgt og et sygdoms-specifikt livskvalitets spørgeskema til parfumeallergi eksisterer ikke. Derfor var formålet med dette studie at udvikle og validere et sygdoms-specifikt spørgeskema til at undersøge livskvaliteten blandt folk med parfumeallergi.

Spørgsmålene i det sygdoms-specifikke spørgeskema blev udviklet på baggrund af beskrivelser fra 68 personer med parfumeallergi, hvor de beskriver hvorledes deres parfumeallergi påvirker deres livskvalitet. Spørgeskemaet kom til at indeholde i alt 13 spørgsmål.  Det blev testet i en spørgeskema undersøgelse blandt 1650 personer , der alle tidligere havde været undersøgt for allergi på Gentofte Hospital. Endvidere blev der foretaget en re-test 3-6 måneder efter.  I alt var det 1084 personer (66%) der besvarende spørgeskema undersøgelsen, som var sendt ud med post.

Det overordnede resultat af studiet var at det sygdoms-specifikke spørgeskema, som blev udviklet var et godt instrument til at undersøge livskvaliteten hos folk med parfumeallergi.