Undersøgelser har vist, at mutationer i filaggrin-genet (FLG) er positivt forbundet med sensibilisering over for luftbårne allergener. Vi antager, at FLG mutationer også vil have en effekt på den gennemsnitlige størrelse af reaktionen ved positiv hudpriktest (SPT), samt antallet af positive reaktioner.

Formål: At undersøge effekten af ​​FLG mutationer på den gennemsnitlige størrelse og antallet af positive SPT reaktioner, såvel som sammen med positive specifikt IgE.

Metode: En tilfældig stikprøve på 3.335 voksne fra den almindelige befolkning i Danmark blev genotypebestemt for R501X og 2282del4 mutationer i FLG. SPT og specifikke IgE-målinger for fælles luftbårne allergener blev også udført.

Resultat: FLG mutationer påvirkede ikke den gennemsnitlige størrelse og antal af positive SPT- reaktioner. Ligeledes blev ingen sammenhæng fundet mellem FLG-mutationer og specifikke IgE-målinger.

Filaggrin er et protein, der findes i det yderste hudlag, mundhulen, spiserøret og livmoderhals- slimhinden. Dannelsen af filaggrin styres af vores gener. I Danmark har op mod 10 % af den voksne befolkning hel eller delvis mangel på filaggrin.

13.376 personer fra 4 befolkningsundersøgelser fra Københavnsområdet blev undersøgt for filaggrinmutationer. Disse oplysninger blev sammenholdt med informationer om cancer fra det Danske Cancer Register.

Man fandt at filaggrinmangel var forbundet med en højere forekomst af HPV-relaterede kræftformer og cancerforstadier, som der screenes for og som kan forebygges med vaccine.

De allergifremkaldende konserveringsmidlerne methylisothiazolinone (MI), methylchloroisothiazolinone (MCI) og benzisothiazolinone (BIT) bliver brugt i en lang række forskellige industrielle produkter deriblandt maling og kosmetik. Isothiazolinonerne er en hyppig årsag til kontakt allergi hos malere og der er publiceret flere tilfælde af voldsomme allergiske reaktioner på grund af afdampning af især MI fra nymalede overflader. I undersøgelsen blev koncentrationerne af MI, MCI og BIT i vandbaseret maling analyseret og afdampningen fra maling blev undersøgt i et klimakammer samt i en nymalet lejlighed. Undersøgelsen viste, at de 19 malinger alle indeholdt MI, 16 af malinger indeholdt BIT og 4 indeholdt MCI. I kammer undersøgelsen peakede afdampningen efter få timer, men fortsatte efterfølgende i mere end 40 dage. I lejligheden kunne vi detektere MI flere dage efter malingen var påført. Den langvarige afdampning og derved kroniske eksponering bekræfter de kliniske observationer at MI kan være en årsag til luftbåren kontakt allergi blandt malere og forbrugere.  

Duftstoffer kan forårsage kontaktallergi, hvilket kan påvirke livskvaliteten (QoL). I dette studie undersøges livskvaliteten blandt patienter med en parfumeallergi ift. andre eksempatienter.

• Antallet af parfumeallergier
• Sværhedsgraden af lappetestreaktionen
• Alder kombineret med nyere diagnose
• Allergi overfor bestemte duftstoffer/markører

Oak moss er et naturligt ekstrakt fra lavplanten Evernia prunastri, der anvendes som naturligt duftstof i parfumer på grund af dets trælignende aroma og fikserende egenskab. Oak moss er et stort problem for patienter med parfumeallergi. Oak moss er en blanding af en række allergener, deriblandt Atranol og Chloroatranol. Det er blevet foreslået, at Atranol og Chloroatranol er de vigtigste allergener i Oak moss og at man ved at fjerne disse, kan reducere den immunologiske reaktion til Oak moss. Dog er de immunologiske reaktioner til Oak moss, Atranol og Chloroatranol ikke særligt velbeskrevet.

Formålet med dette projekt var at undersøge ovenstående nærmere ved hjælp af celleforsøg og musemodeller. Vi fandt, at eksponering til Atranol, Chloroatranol og Oak moss inducerer en allergisk reaktion dog med forskellige effektivitet; Oak moss var det mest potente, efterfulgt af Chloroatranol og til sidst Atranol. Derudover fandt vi, at forskellen på Chloroatranol og Atranol skyldes, at Chloroatranol er mere effektivt inducere det inflammatoriske respons end Atranol er. Konklusionen heraf er, at både Atranol og Chloroatranol kan inducer en allergisk reaktion, dog ikke i samme omfang som Oak moss, hvilket sætter spørgsmålstegn ved om fjernelse af Atranol og Chloroatranol er nok for at fjerne den immunologiske reaktion induceret af Oak moss.

Methylisothiazolinone (MI) uden methylchloroisothiazolinone har været markedsført siden begyndelsen af ​​2000, først i industrielle produkter såsom malinger og vandbaserede lim, og senere også i kosmetik, med en anbefalet koncentration i leave-on produkter i intervallet 50-100 ppm. I begyndelsen af ​​2000’erne, var det ukendt hvilken koncentration det var optimalt at lappeteste med, og det førte til denne undersøgelse. Otte Europæiske hudklinikker og en klinik fra USA deltog i studiet.

I studiet konkluderedes, at MI kan testes i koncentrationen 2000 ppm i vand (0.2%) uden nogen bivirkninger såsom lappetest sensibilisering, og at dosis skal dispenseres nøjagtigt, det vil sige, at en mikropipette skal anvendes.

Association mellem fillaggrin mutationer, urin ftalat metabolitter og testikelfunktion hos unge danske mænd.

Filaggrin er et protein, der findes i det yderste hudlag (hornlaget) og er en vigtig del af hudens barrierefunktion.

Dannelsen af filaggrin styres af vores gener. I Danmark har op mod 10 % af den voksne befolkning hel eller delvis mangel på filaggrin.

I dette studie ville vi undersøge om unge mænd med filaggrin-mangel kan have en øget optagelse af hormonforstyrrende stoffer, herunder ftalater.

Vi undersøgte urinudskillelse af ftalatmetabolitter og testikelfunktion hos unge mænd med og uden filaggrinmangel i en tværsnitsundersøgelse af 861 unge mænd fra den generelle danske befolkning. Vi målte urin koncentrationer af 14 ftalat metabolitter og serumniveauer af reproduktive hormoner. Vi evaluerede også sædkvalitet.

Undersøgelsen dokumenterer, at mænd med filaggrinmangel kan have højere eksponering for ftalater, muligvis på grund af øget optagelse gennem huden. Der sås ingen signifikant påvirkning af de reproduktive hormoner eller sædkvalitet.

Health2006-kohorten blev oprettet for at forsøge at besvare forskningsspørgsmål omhandlende livsstilsrelaterede kroniske sygdomme som hjertesygdomme, diabetes, muskel-og skeletbesvær, astma, allergi, kroniske lungesygdomme og psykiske lidelser. Deltagerne i Health2006-kohorten udgør en tilfældig stikprøve fra baggrundsbefolkningen i alderen 18-69 år, der bor i den syd-vestlige del af Storkøbenhavn. I alt 3.471 personer indgik i studiet og deltog i en helbredsundersøgelse mellem juni 2006 og juni 2008. Fem-års follow-up undersøgelser pågår.

Alle deltagere udfyldte to spørgeskemaer med fokus på symptomer og diagnoser af sygdomme, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, spisevaner, opfattet stress, fem-faktor personlighedstræk, psykiske problemer, livskvalitet, socioøkonomiske variabler og mange andre områder. Den fysiske undersøgelse omfattede målinger af hjerte-respiratorisk tilstand, muskelstyrke, lungefunktion, allergi og antropometriske mål. Desuden blev der indsamlet blodprøver, der anvendes til genotypebestemmelse og måling af metaboliske og ernæringsmæssige biomarkører.