I denne korrespondance til British Journal of Dermatology, beskrives en nylig undersøgelse af selvtests for hårfarveallergi, som konkluderede følgende: 

• Hårfarveallergi selvtesten er ikke valideret blandt forbrugere og man ved derfor ikke om den kan korrekt forudsige, hvem der vil udvikle en allergisk reaktion ved hårfarvning.
• Man ved ikke om frisøren og forbrugeren kan udføre og aflæse testen korrekt.
• Der er risiko for at allergi opstår ved selve testen, da man kan få allergi ved udsættelse for allergifremkaldende stoffer på selv små hudområder.
• Selvtesten er mere en diagnostisk test end en screening test.

I denne kommentar til British Journal of Dermatology, diskuteres bl.a. en ny undersøgelse, hvori de fandt at filaggrinmutationer og atopisk eksem øger risikoen for arbejdsbetinget eksem.

Da personer med filaggrinmutationer kan identificeres enten ved genotypebestemmelse eller ved klinisk undersøgelse for kendetegnene ved ichthyosis vulgaris, kan der argumenteres for, at undersøgelserne bør være en obligatorisk del af diagnosticeringen af patienter med atopisk eksem, da det kan være til gavn for patienten og samfundet. Samtidigt er det muligt at personer med filaggrinmutationer, som ikke har en påvist atopisk eksem, bør advares mod overdrevet vådt arbejde.

Denne oversigts artikel beskriver de mange almindelige metal genstande moderne mennesker er I kontakt med fx telefoner, computere, nøgler, knapper og smykker samt risikoe for at udvikle metal allergi.

Lidt over 1/3 af den danske befolkning vil på et tidspunkt have været i kontakt med hudirritanter på deres arbejdsplads. Blandt dem der nuværende eller tidligere har haft håndeksem, er der færre personer med filaggrin-mutationer der udsættes for irritanter, set i forhold til dem der ikke har mutationer. Det ses ligeledes, at de der har haft tidlig debut af deres håndeksem (fra før de blev erhvervsmæssigt eksponeret for irritanter), senere hen fravælger et erhverv hvor de udsættes for hudirritanter, på baggrund af deres filaggrin-mutation.

Denne lille spørgeskema undersøgelse adspurgte 119 hudlæger og allergologer med interesse i metal allergi og komplikationer I forbindelse med implantater om deres holdninger og hvordan de udredte patienterne. Langt de fleste foretrak lappetestning fremfor lymphocyte transformation testning. Ca halvdelen mente at man skulle give patienter med stærke metal allergier et implantat lavet af titanium mens den anden halvdel mente at man skulle teste dem forinden.

Gentagen og længerevarende kontakt med kemikalier og metaller kan give kontaktallergi. Man har begrænset viden om, hvor stor en rolle arvelige komponenter spiller for udvikling kontaktallergi.

Vi undersøgte om risikoen for at udvikle kontaktallergi var associeret til variationer i to gener, der koder for proteiner i huden: Glutathione-s-tranferase (GST) og claudin-1 (CLDN1).

GST var ikke en risikofaktor, hvorimod nogle genotyper af CLDN1 kan vise sig at have betydning for hudens gennemtrængelighed af kemikalier.

Hudallergi over for parfume er stadig forholdsvis almindeligt og påvirker ca. 16 % af de patienter som er lappetestet grundet mistanke om kontaktallergi. Formålet med dette review er at indhente, vurdere og klassificere dokumentationen af kontaktallergi over for duftstoffer, med henblik på at udarbejde anbefalinger til målretning af primær og sekundær forebyggelse.

Foruden offentliggjorte beviser for kontaktallergi hos mennesker blev dyredata (lymfeknudeassay), årligt forbrug og struktur-aktivitets relationer (SAR), taget i betragtning under kategoriseringen af stoffer.

I alt 54 forskellige kemikalier og 28 naturlige ekstrakter (æteriske olier) kan kategoriseres som etablerede kontaktallergener i mennesker, herunder alle 26 stoffer, som tidligere er identificeret som kontaktallergener (SCCNFP/0017/98). Tolv af de 54 kemikalier anses for at være af særlig interesse på grund af det høje antal af rapporterede tilfælde af kontaktallergi (> 100). Derudover er 18 enkeltstoffer og en naturlig blanding kategoriseret som kontaktallergener i dyr.

SARs, kombineret med begrænset dokumentation fra mennesker, bidrog til kategorisering af yderligere 26 stoffer som sandsynlige kontaktallergener. Tilstedeværelsen af ​​127 enkelt-parfumestoffer og naturlige blandinger bør på grund af deres hudsensibiliserende egenskaber, indgå i fx varedeklarationer. Som en yderligere forebyggende foranstaltning, bør den maksimale koncentration af 11 stoffer af særlig interesse, begrænses til 100 ppm. Stoffet hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde og de to ingredienser chloroatranol og atranol i de naturlige ekstrakter Evernia prunastri og Evernia furfuracea, bør ikke være til stede i kosmetiske produkter.