Denne korte historie fortæller om en patient der udviklede allergisk kobolt eksem som følge af kontakt med en lædersofa. Indholdet og frigivelsen af kobolt I læder blev bekræftiget med diverse test metoder.

Denne artikel undersøgte nikkel frigivelse fra nye mønter I England og viste at de ofte frigav nikkel og efter kun kortvarig håndtering.

Den case beskrive en ung frisør med håndeksem og astma forårsaget af hårblegemiddel indeholdende persulfater. I tillæg beskrives proceduren for priktestning med persulfater

Nikkel er anvendt i mønter fordi metallet har fordelagtige egenskaber, som fx pris, farve, vægt og korrosionsbestandighed, og også fordi det er let at stemple. Det er ofte blevet hævdet, at varigheden af ​​hudkontakt med mønter er for kort til at forårsage nikkelafgivelse og dermatitis. Det er imidlertid velkendt af dermatologer med speciale i erhvervsrelaterede hudsygdomme, at håndeksem hos kassedamer og andre fagfolk, som der håndterer mønter, typisk er forårsaget eller forværret af nikkelafgivelse fra mønter. I denne gennemgang præsenterer vi dokumentation fra tidligere undersøgelser, der viser, at nikkel-holdige mønter faktisk kan udgøre en risiko for dem, der håndterer dem. Til beskyttelse af forbrugernes sundhed, kassedamer, og andre arbejdstagere, der håndterer mønter, foreslås det, at mønter uden nikkelafgivelse bør anvendes som en erstatning for de høje nikkel-frigørende mønter der i øjeblikket er udbredt. Den vigtigste risikofaktor i denne situation er evnen for metallegeringer i mønter til at frigive nikkel og forurene huden efter gentagen kontakt ved håndtering af mønter.

Malere udsættes gennem deres arbejdsmiljø for en lang række kemikalier, der kan forårsage kontaktallergi. Vi undersøgte forekomsten af kontaktallergi hos 219 malere, udredt hos speciallæger i Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe, og sammenlignede med 1095 matchede kontroller.

Arbejdsbetinget eksem og håndeksem var signifikant hyppigere hos malerne sammenlignet med kontrollerne. Lappetestresultater fra den europæiske basisserie viste, at MC I/MI, epoxy resin, formaldehyd og Quaternium-15 ligeledes var hyppigere forekommende hos malerne. For kemikalier, der ikke er inkluderet i basisserien, var især forskellige isothiazolinoner årsag til flere tilfælde af kontaktallergi hos malerne. Det samme var gældende for Cresylglycidyl ether og bisphenol F, der bruges i lim.
 

Sammenlagt kan siges, at konserveringsmidler og limstoffer er de hyppigste årsager til kontaktallergi blandt malere, og eksemet sidder især på hænderne.

I løbet af de sidste 2 år har vi udført genotypning af filaggrin hos patienter med eksem fra vores håndeksem klinik. Vi præsenterer billeder af raske og syge hænder fra individer med mutationer i filaggrin-genet (FLG), for at beskrive en klinisk aspekt af håndeksem. Vi viser, at xerosis og hyperkeratose på de dorsale dele af hænder og fingre samt palmar hyperlinearity, bør gøre klinikeren opmærksom på en mulig nedarvet abnormitet af hudens barriere som følge af FLG mutationer. 

I et tidligere studie: ”Arbejdsmæssige fødevarerelaterede hudlidelser over en ti-års periode”, blev der fundet at proteinkontaktdermatitis er en hyppig hudlidelse blandt håndeksempatienter med arbejdsrelateret fødevarekontakt. På trods af dette, er kendskabet til hvilke konsekvenser proteinkontaktdermatitis kan have, meget mangelfuldt. 

Proteinkontaktdermatitis blev oprindeligt formuleret i 1976 af Hjorth og Roed-Petersen og tilføjet som en tredje kategori af arbejdsbetinget kontaktdermatitis ud over irritativ kontaktdermatitis og allergisk kontaktdermatitis. De diagnostiske kriterier for proteinkontaktdermatitis er kronisk eksem hos en person med kontakt medl proteinholdigt materiale og med en positiv priktestreaktion over for fødevarer.

Siden 1976 har kun få studier beskæftiget sig med proteinkontaktdermatitis.

I dette studie undersøgte vi frekvensen af arbejdsmæssige fødevarerelaterede hudlidelser blandt personer, der professionelt håndterede fødevarer og som var undersøgt på Dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital i løbet af de sidste 10 år (n = 372).

Vi fandt, at 57 % havde irritativ kontaktdermatitis, 22 % havde proteinkontaktdermatitis, 2,4 % havde kontakturtikaria og 1,8 % havde allergisk kontaktdermatitis. Derudover fandt vi, at væsentlig flere af disse patienter reagerede positivt ved priktest med friske fødevarer i forhold til priktest med fødevareekstrakter. De hyppigst repræsenterede erhverv blandt de undersøgte patienter var kokke, bagere og køkkenmedarbejdere.

På baggrund af resultaterne må proteinkontaktdermatitis betragtes som en hyppig lidelse blandt patienter med erhvervsmæssig fødevarekontakt og bør anses som en selvstændig kategori inden for arbejdsbetinget kontaktdermatitis på linje med irritativ kontaktdermatitis og allergisk kontaktdermatitis.

I studiet er desuden foreslået et sæt diagnostiske kriterier for de aktuelle hudlidelser.