.

Nogle gange kan det være meget vanskeligt at diagnosticere arbejdsbetinget kontakteksem. Det er vigtigt for lægen at få en detaljeret beskrivelse af arbejdsprocedurene og udsættelsen for kemikalier og arbejdsredskaber, samt brugen af beskyttelsesforanstaltninger. Dette kan især være svært, hvis patienten ikke længere er på arbejdspladsen.

Vi præsenterer et tilfælde, hvor en tegning hjalp hudlægen med at stille den korrekte diagnose.

Den aktuelt anvendte lappetestkoncentration af formaldehyd er 1,0% (vægt / vol) i vand. Klinisk erfaring og tidligere undersøgelser tyder på, at 1,0% kan være utilstrækkelig til at detektere et større antal klinisk relevante tilfælde af kontaktallergi over for formaldehyd. På grundlag af resultaterne i denne multicenterundersøgelse, samt tidligere undersøgelser, foreslås der at en opløsning på 2,0% (vægt / vol) formaldehyd i vand bør anvendes rutinemæssigt i baseline serien til lappetest.

Frisører har en høj forekomst af håndeksem på grund af den daglige eksponering for vand, allergener og irritanter. I dette studie kortlægges det ugentlige omfang af denne eksponering samt frisørernes brug af beskyttelseshandsker. I alt deltog 2.918 frisører i studiet.

Resultaterne viste, at langt størstedelen af frisørerne dagligt havde våde hænder i to timer eller mere. Handskebrug var udbredt til hårfarvning, mens kun 28 % brugte handsker til permanent. Frisørerne brugte sjældent handsker til hårvask (10 %); dog brugte 49 % handsker til hårvask efter hårfarvning.

Patienter med håndeksem er ofte bærere af bakterien Staphylococcus aureus, og dette kan være medvirkende til at forværre sværhedsgraden af eksemet. Vi undersøgte, om de håndcremer, som patienter med håndeksem bruger, er kontamineret med mikroorganismer og især S. aureus.
 

Håndcremerne fra 20 patienter med håndeksem blev undersøgt, og resultaterne viste, at 63 % (20/32) af cremerne indeholdt bakterier og i 90 % (18/20) var der Gram+-kokker i. I 6 produkter blev der fundet S. aureus. Ingen af produkterne indeholdt store koncentrationer af mikroorganismer, og størstedelen af mikroorganismerne blev isoleret fra åbningen af produkterne. Det betyder, at de fleste mikroorganismer sandsynligvis kommer fra brugeren, og derfor er det vigtigt, at brugerne så vidt som det er muligt undgår for meget kontakt med åbningen. Især fra krukker anbefaler vi, at patienterne bruger en ske eller en spatel til at få cremen ud i stedet for at putte fingrene ned i krukken.
 

Denne patienthistorie beskriver en 23-årig kvinde, der efter at have arbejdet i en nyrenoveret restaurant, hvor væggene netop var blevet malet med methylisothiazolinone (MI)-holdig maling, udviklede ansigtseksem og hævelse.

Endvidere klagede hun over svimmelhed og brændende smerter i ansigtet. Symptomerne svandt, når hun havde længere perioder fri men forværredes ved intensiveret arbejde. Ved lappetest fandt lægen positive allergiske reaktioner over for MCI/MI (2+) og MI (2+).

Lægen tolkede, at patienten var blevet primært sensibiliseret af MI frigivet fra de nymalede vægge.
 

Linalool er et almindelig parfumestof, som ikke er allergifremkaldende i ren form. Linalool kan oxideres ved udsættelse for luft, og oxidationsprodukterne kan forårsage kontaktallergi. I et internationalt studie, har oxideret linalool vist sig at være en hyppig årsag til allergi.

De vigtigste allergener er samlet i den europæiske basisserie. Denne artikel opgør kontaktallergiforekomsten over for disse allergener i forskellige lande i Europa testet i årene 2007 og 2008. Data fra 39 afdelinger i 11 europæiske lande er blevet samlet og analyseret vedrørende 25.181 patienter.

Resultaterne varierede markant mellem landene. Metaller og duftstoffer er stadig de hyppigste allergener i hele Europa. Nogle allergener testet nationalt kan være nyttige fremtidige tilføjelser til den europæiske basisserien, for eksempel methylisothiazolinon.

Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) er et parfumestof, som ofte bruges i kosmetiske produkter. Det er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem på grund af dets hyppige anvendelse og brug i høje koncentrationer. Adskillige tiltag er foretaget for at reducere forekomsten af kontaktallergi over for HICC af parfume industrien (International Fragrance Association). Det første tiltag (2003) var at anbefale en maksimal koncentration i kosmetiske produkter på 1,5 %. Det seneste tiltag var i 2009, hvor det blev anbefalet at koncentrationen maksimalt skulle være på 0,02 % i læbe produkter, deodoranter og intime vådservietter. I alle andre kosmetiske produkter anbefales en maksimal koncentration på 0,2 %. EU’s Kosmetikdirektiv har HICC som et af de 26 parfumestoffer, der specifikt skal angives på ingredienslisten af kosmetiske produkter. EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer Produkter og Non-food Produkter til forbrugere (SCCNFP) har anbefalet en maksimal koncentration på 0,02 % i alle kosmetiske produkter, men dette er aldrig blevet implementeret i lovgivningen.