Denne artikel søger at identificere årsager til koboltallergi og -eksem. Ved at anvende den nye kobolttest, der identificerer frigivelse af koboltioner fra metalgenstande, undersøgte vi tandimplantater, hofteimplantater og mobiltelefoner. Vi viser, at mobiltelefoner ikke frigav kobolt, men at kobolt ofte blev frigivet fra implantater.

Samlet set kan vi ikke forklare de høje forekomster af koboltallergi, der ses blandt eksempatienter, med de mængder kobolt, der frigives fra metalgenstande, der er i hudkontakt. Vi diskuterer muligheden for falsk positive reaktioner, sensibilisering fra implantater samt krydsreaktioner.

Vi har lavet et registestudie, hvor en database med patienter med kontaktallergi er sammenkørt med Landspatientregistret. I vores studie finder vi, at der er en invers association mellem reumatoid artrit og kontaktallergi. Årsagen til den inverse association er ukendt, men fundene kan skyldes, at patienter med reumatoid artrit har et mindsket kutant immunologisk respons (Helliwell et al. 1984) 

Denne litteraturoversigt, opdelt i tre seperate artikler, gennemgår den videnskabelige baggrund for de metoder, man anvender og tidligere har anvendt til at estimere kemikaliers risiko for at medføre kontaktallergi. Den gennemgår derudover udviklingen af kontaktallergi og eksem over for forskellige allergener og vurderer effekten af de nationale og internationale indgreb, der er foretaget for at reducere eksponering.

Denne kliniske oversigtsartikel præsenterer kliniske og videnskabelige data om kobolt sensibilisering og dermatitis. Det konkluderes, at  selvom kobolt er en stærk sensibilisator, som forekommer ofte ved lappetestning, så bør det betragtes som et meget komplekst metal til at teste med. Eksponeringsdata og kliniske data fra metalarbejdere som er stærkt eksponeret for kobolt tyder på, at lappetest reaktioner undertiden er falsk positive, og at lappetestere nøje bør vurdere reaktionens kliniske relevans.

Denne litteraturoversigt, opdelt i tre seperate artikler, gennemgår den videnskabelige baggrund for de metoder, man anvender og tidligere har anvendt til at estimere kemikaliers risiko for at medføre kontaktallergi. Den gennemgår derudover udviklingen af kontaktallergi og eksem over for forskellige allergener og vurderer effekten af de nationale og internationale indgreb, der er foretaget for at reducere eksponering.

I denne artikel beskrives en patient, der arbejdede med manuel porcelænsfremstilling, men som i forbindelse med sit arbejde fik en ny plads i produktionen, hvor hun blev placeret ved siden af en maskine, der sprøjtemalede porcelænet. Kobolt er en del af den maling, der anvendes, og hun udviklede eksem svarende til de hudområder, der ikke var dækket af tøj, forklæde og handsker. Eksemet forsvandt i ferieperioder men kom igen i forbindelse med arbejde. Den nyudviklede kobolttest bekræftede, at der var kobolt i den pigment, der blev anvendt til porcelænsfremstilling.

Dette studie konkluderer på basis af filaggrin-genotypning af 3.335 voksne danskere og forekomsten af psoriasis ud fra et spørgeskema, deltagerne udfyldte, at der ikke findes en statistisk sammenhæng mellem filaggrin-genmutationer og psoriasis. Derudover blev der foretaget en metaanalyse af alle de studier, der har undersøgt en mulig sammenhæng mellem psoriasis og filaggrin-genmutationer og heller ikke her synes der at være en sammenhæng. 

Nikkel er anvendt i mønter fordi metallet har fordelagtige egenskaber, som fx pris, farve, vægt og korrosionsbestandighed, og også fordi det er let at stemple. Det er ofte blevet hævdet, at varigheden af ​​hudkontakt med mønter er for kort til at forårsage nikkelafgivelse og dermatitis. Det er imidlertid velkendt af dermatologer med speciale i erhvervsrelaterede hudsygdomme, at håndeksem hos kassedamer og andre fagfolk, som der håndterer mønter, typisk er forårsaget eller forværret af nikkelafgivelse fra mønter. I denne gennemgang præsenterer vi dokumentation fra tidligere undersøgelser, der viser, at nikkel-holdige mønter faktisk kan udgøre en risiko for dem, der håndterer dem. Til beskyttelse af forbrugernes sundhed, kassedamer, og andre arbejdstagere, der håndterer mønter, foreslås det, at mønter uden nikkelafgivelse bør anvendes som en erstatning for de høje nikkel-frigørende mønter der i øjeblikket er udbredt. Den vigtigste risikofaktor i denne situation er evnen for metallegeringer i mønter til at frigive nikkel og forurene huden efter gentagen kontakt ved håndtering af mønter.