Denne oversigtsartikel gennemgår evidensen bag lappetestning af patienter, der skal udredes for mulig metalallergi over for implantater og stents, der indsættes i kroppen.

Vi har tidligere vist at personer med mild til moderat atopisk eksem, også kaldet børneeksem, havde en overhyppighed af specielt parfumeallergi. Det skyldes formentlig at huden er mere gennemtrængelig, når man har eksem og at man har et øget forbrug af cremer, der kan være parfumerede, hvis man har eksemsygdom.

I denne registerundersøgelse ses på personer med svært atopisk eksem, som har været i behandling på en hudafdeling. Man fandt at også personer med svært atopisk eksem havde en tendens til mere af parfumeallergi samt allergi over for  behandlingsmidler, men overhyppigheden var ikke statistisk signifikant.

Kromgarvet læderfodtøj, der frigiver mere end 3 ppm hexavalent krom, øger risikoen for at give kromallergi og eksem betragteligt. I denne artikel undersøgte vi kromindhold og -frigivelse fra 60 stykker fodtøj indkøbt i København.

Denne artikel viser, at de personer, der har total mangel på filaggrinproteiner i huden (defineret ved at være homozygote for filaggringenmutationerne R5012X og 2282del4), ofte har svær behandlingskrævende atopisk eksem og håndeksem.

Desuden viser den, at nogle personer aldrig oplever eksem, og at mange af dem med eksem har lange perioder uden eksem. Undersøgelsen er baseret på eksempatienter fra Gentofte Hospital, voksne danskere fra baggrundsbefolkningen og en børnekohorte med mange eksembørn.

…

Denne artikel omhandler, hvorvidt en defekt hudbarriere i form af filaggrinmangel kan påvirke sammenhængen mellem tobaksrygning og astma. Denne undersøgelse viser, at rygning er en større risikofaktor for at udvikle astma blandt personer, der er genetisk disponeret for filaggrinmangel. Sammenhængen var stærkest i gruppen af personer, der røg mest.

Denne litteraturoversigt, opdelt i tre seperate artikler, gennemgår den videnskabelige baggrund for de metoder, man anvender og tidligere har anvendt til at estimere kemikaliers risiko for at medføre kontaktallergi. Den gennemgår derudover udviklingen af kontaktallergi og eksem over for forskellige allergener og vurderer effekten af de nationale og internationale indgreb, der er foretaget for at reducere eksponering.

Parfumestoffer er en hyppig årsag til allergisk kontakteksem. EU's kosmetikbekendtgørelse kræver, at 26 specifikke parfumestoffer skal deklareres på ingredienslisten af kosmetiske produkter. Vi har foretaget en undersøgelse af hyppigheden af allergi over for de 26 parfumestoffer og vurderet deres betydning i udredning af parfumeallergi.

Undersøgelsen er en retrospektiv undersøgelse baseret på data fra Dermato-allergologisk afd, Gentofte UniversitetsHospital. Eksempatienter (n = 1508), der var epikutantestet med de 26 parfumestoffer, blev inkluderet. Resultaterne viste, at 115 (7,6 %) havde en allergi over for et eller flere af de 26 parfumestoffer. De parfumestoffer, som hyppigst var årsag til allergi, var Evernia furfuracea (n = 50), Evernia prunastri (n = 31) og hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (n = 24). Inkluderer man de øvrige screeningsmarkører for parfumeallergi (fragrance mix I, fragrance mix II og Myroxylon pereirae) fandt man, at 196 personer (13,0 %) havde en parfumeallergi. Såfremt de 26 individuelle parfumestoffer ikke var med i udredningen for allergi var 23 personer (11,7 %) ikke blevet identificeret med en parfumeallergi. Størstedelen (75,7 %) af de positive epikutantestreaktioner over for de 26 parfumestoffer var klinisk relevante reaktioner.

Konklusion: Allergi over for de 26 individuelle parfumestoffer forekom hos 7,6 % af eksempatienter undersøgt for allergi. Det er af stor værdi at inkluderere de 26 parfumestoffer i udredning af allergi, da det hjælper med at identificere allergier, der ellers ville være gået ubemærket hen. De vigtigste eksponeringer til parfumeallergisk kontakteksem var kosmetik (95,8 %), navnlig cremer, shampoo og parfumer.

Konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) blev omkring år 2000 tilladt i industrielle produkter og i 2005 tilladt i kosmetik. MI er siden 1980'erne blevet brugt i kombination med methylchloroisothiazolinone (MCI), og denne kombination er en af de mest hyppige årsager til kontaktallergi over for konserveringsmidler. Både MI og MCI er sensibiliserende.

Prævalensen af MI kontaktallergi er ca. 1,5 %, og allergi over for MI er forbundet med eksponeringer fra arbejde, kosmetiske produkter og husholdningsprodukter. Brugen af MI i industrielle produkter er ikke underlagt nogen lovgivning, og abejdsrelateret kontaktallergi hos malere er rapporteret flere gange. Omkring 1 % af kosmetiske produkter indeholder MI, mens det for husholdningsprodukter er op til 16,5 %.

Vi fandt MI i 19 (1,5 %) ud af 1.272 kosmetiske produkter og analyserede indholdet af MI med UV-HPLC-MS. Koncentrationerne af MI lå mellem 2 og 100 ppm MI, og de fleste produkter var "wash-off", såsom shampoo og balsam. Gentagne eksponeringer over for MI viste, at mange patienter med MI-allergi udviklede allergiske reaktioner ved 50 ppm, hvilket er halvdelen af den maksimalt tilladte koncentration af MI i kosmetik.

De seneste studier om årsager og prævalens af MI-kontaktallergi kunne være de første tegn på en epidemi af MI-kontaktallergi, og det er vigtigt fortsat at monitorere udviklingen af MI-allergi ved blandt andet at indføre stoffet i den europæiske basisserie.