Formålene med dette studie var at undersøge, om andre symptomer relateret til 11 almindeligt forekommende dufte og kemiske stoffer også er associeret med kontaktallergi samt at undersøge sammenhænge mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og ikke-allergiske reaktioner i huden ved påsætning af lappeprøver på ryggen og luftvejsallergi målt ved priktest.

 

I alt blev 3.460 deltagere i en befolkningsundersøgelse, Helbred2006, testet for kontaktallergi ved påsætning af lappeprøver på ryggen, og 2.232 af disse blev desuden testet for luftvejsallergi ved priktest. Deltagere blev inddelt i fire grupper af duft- og kemikalieoverfølsomhed ved hjælp at et standardiseret spørgeskema.

 

Vi fandt en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og både allergiske og ikke-allergiske reaktioner i huden, mens der ikke var nogen association til luftvejsallergi. Sammenhængen var stærkest for ikke-allergiske reaktioner og var uafhængig af køn, alder og andre faktorer, som kunne tænkes at påvirke resultatet.

 

Studiet bidrager til udredningen af hvilke mekanismer, der ligger bag duft- og kemikalieoverfølsomhed. Resultaterne tyder på mekanismerne er forskellige fra dem, der ligger bag luftvejsallergi og kontaktallergi, men muligvis er relaterede til mekanismerne bag ikke-allergiske hudreaktioner.

Denne artikel viser, at kobolt ikke synes at blive frigivet fra 200 stykker håndholdt værktøj i mængder, der kan udløse allergisk kobolteksem hos koboltallergikere.

 

Dette blev undersøgt ved at anvende en kobolt-spot test på 200 forskellige typer værktøj fra Silvan og Bauhaus. Til gengæld frigav 5 % af de 200 stykker værktøj nikkel i mængder, der kan give nikkeleksem hos allergikere. Typisk var der nikkelfrigivelse fra de metalringe, der sidder øverst på håndtaget. .

Unge mennesker der starter på at uddanne sig til frisører udsætter sig selv for allergifremkaldende produkter som hårfarve, bryn- og vippe farve og sorte henna tatoveringer i højere grad end andre unge mennesker fra baggrundsbefolkningen. Desuden rapporterer de flere hudreaktioner efter brug af disse produkter. Frisørelever er gennemsnitlig 12 år når de starter med at farve hår.

Didecyl dimethyl ammonium chlorid (CAS:7173-51-5) (DDAC) er et baktericide, virucidal og fugicide. En 42-årrig kvindelig laborant uden tidligere hudsygdomme udvikler over en periode på 6 måneder rødme i ansigtet, på halsen og brystet. Rødmen kommer, når patienten arbejder ved steril bænk, hvor der anvendes et desinfektionsmiddel indeholdende DDAC (10%).

 

Ved lappetest med produktet i fortynding 1:5 (2 %) og 1:20 (0,5 %) i pet., udviklede patienten et urticarielt udslæt samt ødem på hænder og fødder, og efter 8-10 timer udvikles der også prikken, brændende fornemmelser og kløen. Patienten blev testet med standardserier og relevante allergener, alt var negativt. Patienten blev derfor testet på underarmen med åben epikutantest med 15 µm af en 1:1 mio. DDAC-opløsning og vasket af med vand. Efter 20 min. udviklede patienten et urticarielt udslæt, som spredte sig til albuen, ansigtet og efter 2 timer også til ryggen. Ingen respiratoriske problemer, men patienten blev indlagt til observation og fik systemisk behandling.

Det er tidligere vist, at type I allergi er omvendt associeret til en række forskellige cancertyper, hvilket er blevet forklaret med immunosurveillance. Immunosurveillance‎ er teorien om, at allergikere har et aktiveret og overvågende immunsystem, som kan føre til en tidlig udryddelse af ondartede celler.

 

Dette er det første studie, som undersøger kontaktallergi i relation til cancer. I studiet fandt vi, at kontaktallergi er omvendt associeret til non-melanomt hudcancer (almindelig hudkræft), brystcancer og hjernecancer, hvilket indikerer et tilsvarende årvågent immunsystem som ved type I allergi (immunosurveillance‎). Yderligere fandt vi, at en øget risiko for blærecancer hos patienter med kontaktallergi, hvilket evt. kan forklares ved en opkoncentrering af nedbrydningsprodukter fra allergifremkaldende stoffer, som udskilles i urinen og kan virke kræftfremkaldende.

 

En sammenhæng mellem cancer og kontaktallergi er ikke tidligere undersøgt med så validerede databaser som overstående og medfører, at man måske bør se på kontaktallergi i en større sammenhæng og videre undersøge, hvilken systemisk påvirkning, kontaktallergi medfører.

Publikationen er baseret på guideline for diagnose og behandling af håndeksem, som Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe har udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab. Guidelinen giver anvisninger til udredning af patienter med håndeksem, klassifikation af sygdommen og behandlingsstrategier.

En ny teknik blev taget i brug til vurdering af nikkeludsættelse på arbejdspladsen hos seks patienter med formodet arbejdsbetinget håndeksem og nikkelallergi. Patienternes hænder blev aftørret med en svag opløsning af salpetersyre (acid wipe sampling) efter to timers arbejde, som sædvanligt. Der var tale om udsættelse for nøgler, elektriske komponenter, synåle, køkkenredskaber og håndholdt værktøj.

 

I alle tilfælde blev der fundet højere niveauer af nikkel på de områder af hænderne, der var i kontakt med genstandene end fra et kontrolområde på overarmen. I alle tilfælde gik eksemet væk, efter at kontakten med de nikkelfrigivende genstande ophørte.

Filaggrin null mutationer øger risikoen for atopisk eksem, men det er ikke alle personer med atopisk eksem, der har en filaggrin null mutation. De undergrupper af atopisk eksem, der hænger sammen med dét at have en filaggrin null mutation er ikke fuldt klarlagt, og sammenhængen til undergruppen af patienter med både atopisk eksem OG kontaktallergi har ikke tidligere været undersøgt.

 

430 individer fra en hospitalspopulation og 3335 individer fra den generelle befolkning blev undersøgt for forekomsten af filaggrin null mutationer, atopisk eksem og kontaktallergi. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem dét at have en filaggrin null mutation og undergruppen af patienter med BÅDE atopisk eksem OG kontaktallergi.

Frisører har en høj forekomst af erhvervsbetinget håndeksem, og mange frisører bliver kun få år i faget. I dette studie undersøges, hvor hyppigt håndeksem forekommer, og om det er en årsag til at forlade frisørfaget. Undersøgelsen blev foretaget blandt frisører uddannet i perioden 1985-2007.

 

Resultaterne viste, at en meget stor andel af frisørerne havde forladt faget efter en kort karriere. Mange havde haft håndeksem, og håndeksem havde betydning for, om de valgte at forlade faget.

Dette review gennemgår den videnskabelige evidens for sammenhængen mellem metalallergi og komplikationer efter indsættelse af ortopædiske proteser, primært kunstige hofter og knæ. Der synes ikke at være en overbevisende sammenhæng på befolkningsniveau, men der synes i enkelttilfælde at være en klar kausal sammenhæng. På basis af fornuft, evidens og konsensus foreslås kliniske kriterier, læger kan anvende til at bestemme kausal sammenhæng i de enkelte tilfælde.