Dette review gennemgår den videnskabelige evidens for sammenhængen mellem metalallergi og komplikationer efter indsættelse af ortopædiske proteser, primært kunstige hofter og knæ. Der synes ikke at være en overbevisende sammenhæng på befolkningsniveau, men der synes i enkelttilfælde at være en klar kausal sammenhæng. På basis af fornuft, evidens og konsensus foreslås kliniske kriterier, læger kan anvende til at bestemme kausal sammenhæng i de enkelte tilfælde.  

I artiklen analyseres data fra 16 allerede publicerede artikler om dosis-respons relationer for otte forskellige allergifremkaldende stoffer.

 

Den dosis som mediant udløste reaktion hos 10 % af de allergiske patienter var 0.8 µg/cm² og varierede med en faktor 7, hvis tre studier, hvor resultaterne af forklarlige grunde faldt anderledes ud, blev udeladt.

 

Der blev således fundet en lille variation i den dosis, som kan provokere eksem hos de 10 % mest følsomme allergikere. Denne viden kan anvendes til eventuelt at fastsætte generelle grænseværdier for allergifremkaldende stoffer, der allerede har givet anledning til allergi hos mange mennesker.

Når frisørelever starter på deres uddannelse, har færre af dem oplevet at have eksem på hænder eller underarme og færre har eller har haft børneeksem sammenlignet med andre unge mennesker fra baggrundsbefolkningen. De er altså mere hudraske når de starter på deres uddannelse end en sammenlignelig gruppe af unge mennesker.

Kortikosteroider bruges blandt andet til at behandle allergisk kontakteksem, men paradoksalt kan man også udvikle allergi over for kortikosteroider. Hyppigheden af kortikosteroid-allergi varierer mellem forskellige undersøgelser blandt andet pga. regionale forskelle i brug og tilgængelighed af diverse kortikosteroid-præparater.

 

Dette studium havde til formål at undersøge hyppigheden af kortikosteroid-allergi i Danmark samt at karakterisere patienter med denne allergi. To procent af alle undersøgte patienter havde en kortikosteroid-allergi. Kroniske hudsygdomme som atopisk eksem og staseeksem var risikofaktorer for gruppe A kortikosteroid-allergi. Dette skyldes mest sandsynligt et mere udtalt forbrug af gruppe A kortikosteroid-holdige præparater blandt patienter med disse sygdomme, da disse præparater ikke er receptpligtige og derfor nemt tilgængelige. Herudover viste studiet, at sygdomsvarighed frem for sygdomme i sig selv var af betydning for udvikling af kortikosteroid-allergi over for gruppe B kortikosteroider.

I studiet afprøves den guideline som Dansk Kontaktdermatitis Gruppe har udviklet til klassifikation af håndeksem i kliniske og aethiologiske typer. Studiet omfatter 710 håndeksempatienter, der er set i dermatologisk speciallægepraksis i løbet af 1 år. Der blev ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem håndeksemets årsag (aethiologi) og udseende (morfologi), hvorfor der altid skal gennemføres en eksponeringsanalyse og allergitest. En særlig type af håndeksem-det hyper-keratotiske palmare eksem- blev identificeret som en særlig undertype, der ofte sås hos ældre mænd og ofte opstået uden der kunne påvises en relation til miljøpåvirkninger.

Kontaktallergi og psoriasis er hudsygdomme forårsagede af inflammatoriske mekanismer, der involverer immunsystemet. Psoriasis opfattes desuden som en autoimmun sygdom. Nylige studier har peget på en invers relation mellem kontaktallergi og autoimmune sygdomme.

 

Formålet med dette studie var at undersøge potentialet for haptensensibilisering og reaktion på challenge hos patienter med autoimmun sygdom. I et sensibiliseringsstudie med anvendelse af det stærke hapten Diphenylcyclopropenone (DPCP) gennemgik fire grupper af patienter induktion og challenge: psoriasis, diabetes type I, mono-allergi og raske kontroller. Sensibiliseringsratioer for patienter med psoriasis og diabetes type I var signifikant lavere end raske kontroller, med odds ratioer på 0,18 (CI 95 % 0,039 – 0,85) P=0,031 og 0,74 (95 % CI 0,548 – 1,008) P= 0,056 respektive. Der fandtes en trend mod lavere reaktivitet i psoriasisgruppen. Mekanismer bag den fundne lavere reaktivitet hos psoriasispatienter undersøgtes ved hjælp af hudbiopsier fra challenge-reaktioner. Disse blev undersøgt for mulige nedregulerende forhold i elicitationsfasen. Ved immunhistokemisk farvning fandtes der ingen regulatoriske FOXP3+ T-celler i challenge-reaktionerne fra deltagere med negative reaktioner ej heller signifikante ændringer i mRNA ekspression med microarray analyse. Dette indikerer, at negativ reaktion ikke var grundet en aktiv nedregulering i challenge-områderne hos patienter med psoriasis eller raske kontroller.

 

Studiet bidrager med evidens til at støtte teorien om, at kontaktallergi og autoimmune sygdomme er invers relaterede og demonstrerer, at patienter med autoimmune sygdomme har et nedsat potentiale for udvikling af kontaktallergi. Flere studier er nødvendige for at kortlægge årsagen til denne sammenhæng.

Denne artikel viser udviklingen i kontaktallergi over for lokalbedøvelsesmidlerne lidokain og benzokain over tid i Danmark. Forekomsten af allergi over for disse midler er relativt lav. Det kan konkluderes, at lidokain ikke behøver være i standardserien, og at benzokain snarere bør være i de serier, der påsættes ved mistanke om allergi over for behandlingsmidler og lignende.

Denne kasuistik beskriver udredningen af en særdeles nikkelallergisk patient ved hjælp af kemiske analyser. Den viser bl.a., at nedslidning af beskyttende legeringer på smykker kan medføre betydelig nikkelfrigivelse fra smykker.

Filaggrinmutationer er associerede med allergi over for luftbårne proteiner. I dette studie undersøges, om filaggrinmutationer også var en risikofaktor for allergi over for latexprotein fra gummihandsker blandt 20 latexallergiske og 24 ikke-latexallergiske tandlæger/tandlægeassistenter. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem filaggrinmutationer og latexallergi i dette studie.

Udvidet beskrivelse af en poster præsenteret til det 11. IDS-møde i Korea:

Gentagen behandling med kontaktallergen hæmmer udviklingen af diabetes i NOD-mus, og yderligere undersøgelser har vist, at der sker en øgning i antallet af NKT-celler i de pankreatiske lymfeknuder et døgn efter påføring på musene.