Selvrapporteret håndeksem bruges i mange studier, som mål for hyppigheden af håndeksem. Det er væsentligt at vide, om selvrapporteret håndeksem er et validt mål. Blandt danske frisørelever findes der god overensstemmelse mellem selvrapporteret håndeksem og klinisk undersøgelse.

Denne kasuistik beskriver en patient med "burning mouth"-symptomer (brænden fra mundslimhinden), som havde en koboltallergi ved lappetestning. Kobolt-spottesten blev herefter anvendt til at påvise koboltfrigivelse fra patientens tandprotese. Ved skift til koboltfri tandprotese forsvandt symptomerne.
 

Dette studie viste, at billige øreringe købt fra forskellige kategorier af forretninger (markeder, indivdiuelt ejede butikker, kædebutikker) i London og Warszawa alle frigav nikkel i mængder, der medfører risiko for udvikling af nikkelallergi og eksem. Således var 15 % af 205 øreringe købt i London og 18 % af 206 øreringe købt i Warszawa positive for nikkelfrigivelse, da de blev undersøgt med nikkeltesten. Størst var risikoen for nikkeludsættelse ved køb af smykker fra markeder.

Denne informative leder sætter standarden for nomenklaturen inden for metalallergi. 

Denne artikel undersøger, hvorvidt en defekt hudbarriere i form af filaggrinmangel kan øge risikoen for at få sukkersyge. Hypotesen er baseret på, at man tidligere har vist en højere forekomst af astma hos personer med en defekt hudbarriere.

 

Nærværende undersøgelse viser, at forekomsten af filaggrin null-mutationer forekommer signifikant hyppigere blandt personer med selvrapporteret sukkersyge fra baggrundsbefolkningen i København end blandt personer, der ikke rapporterer sukkersyge.

 

Dette fund blev replikeret da en kohorte af type II-sukkersyge patienter blev typet for filaggrinmutationsstatus. Effekten var stærkest blandt personer med lavt BMI.

På trods af politisk vilje til at begrænse nikkelfrigivelse fra almindelige forbrugerprodukter, er nikkelallergi fortsat hyppigt forekommende. Det skyldes til dels brug af mobiltelefoner, hvorfor EU's nikkeldirektiv i 2009 blev revideret, således at også mobiltelefoner blev inddraget.

 

Før denne lovgivning trådte i kraft frigav ca. 20 % af mobiltelefoner for meget nikkel. Vi undersøgte igen mobiltelefoner på det danske marked et år efter lovændringen. Vores undersøgelse viste, at andelen af mobiltelefoner, der frigiver for meget nikkel, er uændret, altså ca. 20 % på trods af EU-lovændringen. Vi vil derfor igen opfordre producenterne til at måle nikkelfrigivelse fra metalliske komponenter, der anvendes i produktionen af mobiltelefoner.

Formålene med dette studie var at undersøge, om andre symptomer relateret til 11 almindeligt forekommende dufte og kemiske stoffer også er associeret med kontaktallergi samt at undersøge sammenhænge mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og ikke-allergiske reaktioner i huden ved påsætning af lappeprøver på ryggen og luftvejsallergi målt ved priktest.

 

I alt blev 3.460 deltagere i en befolkningsundersøgelse, Helbred2006, testet for kontaktallergi ved påsætning af lappeprøver på ryggen, og 2.232 af disse blev desuden testet for luftvejsallergi ved priktest. Deltagere blev inddelt i fire grupper af duft- og kemikalieoverfølsomhed ved hjælp at et standardiseret spørgeskema.

 

Vi fandt en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og både allergiske og ikke-allergiske reaktioner i huden, mens der ikke var nogen association til luftvejsallergi. Sammenhængen var stærkest for ikke-allergiske reaktioner og var uafhængig af køn, alder og andre faktorer, som kunne tænkes at påvirke resultatet.

 

Studiet bidrager til udredningen af hvilke mekanismer, der ligger bag duft- og kemikalieoverfølsomhed. Resultaterne tyder på mekanismerne er forskellige fra dem, der ligger bag luftvejsallergi og kontaktallergi, men muligvis er relaterede til mekanismerne bag ikke-allergiske hudreaktioner.

Denne artikel viser, at kobolt ikke synes at blive frigivet fra 200 stykker håndholdt værktøj i mængder, der kan udløse allergisk kobolteksem hos koboltallergikere.

 

Dette blev undersøgt ved at anvende en kobolt-spot test på 200 forskellige typer værktøj fra Silvan og Bauhaus. Til gengæld frigav 5 % af de 200 stykker værktøj nikkel i mængder, der kan give nikkeleksem hos allergikere. Typisk var der nikkelfrigivelse fra de metalringe, der sidder øverst på håndtaget. .

Unge mennesker der starter på at uddanne sig til frisører udsætter sig selv for allergifremkaldende produkter som hårfarve, bryn- og vippe farve og sorte henna tatoveringer i højere grad end andre unge mennesker fra baggrundsbefolkningen. Desuden rapporterer de flere hudreaktioner efter brug af disse produkter. Frisørelever er gennemsnitlig 12 år når de starter med at farve hår.

Didecyl dimethyl ammonium chlorid (CAS:7173-51-5) (DDAC) er et baktericide, virucidal og fugicide. En 42-årrig kvindelig laborant uden tidligere hudsygdomme udvikler over en periode på 6 måneder rødme i ansigtet, på halsen og brystet. Rødmen kommer, når patienten arbejder ved steril bænk, hvor der anvendes et desinfektionsmiddel indeholdende DDAC (10%).

 

Ved lappetest med produktet i fortynding 1:5 (2 %) og 1:20 (0,5 %) i pet., udviklede patienten et urticarielt udslæt samt ødem på hænder og fødder, og efter 8-10 timer udvikles der også prikken, brændende fornemmelser og kløen. Patienten blev testet med standardserier og relevante allergener, alt var negativt. Patienten blev derfor testet på underarmen med åben epikutantest med 15 µm af en 1:1 mio. DDAC-opløsning og vasket af med vand. Efter 20 min. udviklede patienten et urticarielt udslæt, som spredte sig til albuen, ansigtet og efter 2 timer også til ryggen. Ingen respiratoriske problemer, men patienten blev indlagt til observation og fik systemisk behandling.