Når frisørelever starter på deres uddannelse, har færre af dem oplevet at have eksem på hænder eller underarme og færre har eller har haft børneeksem sammenlignet med andre unge mennesker fra baggrundsbefolkningen. De er altså mere hudraske når de starter på deres uddannelse end en sammenlignelig gruppe af unge mennesker.
Kortikosteroider bruges blandt andet til at behandle allergisk kontakteksem, men paradoksalt kan man også udvikle allergi over for kortikosteroider. Hyppigheden af kortikosteroid-allergi varierer mellem forskellige undersøgelser blandt andet pga. regionale forskelle i brug og tilgængelighed af diverse kortikosteroid-præparater.
Dette studium havde til formål at undersøge hyppigheden af kortikosteroid-allergi i Danmark samt at karakterisere patienter med denne allergi. To procent af alle undersøgte patienter havde en kortikosteroid-allergi. Kroniske hudsygdomme som atopisk eksem og staseeksem var risikofaktorer for gruppe A kortikosteroid-allergi. Dette skyldes mest sandsynligt et mere udtalt forbrug af gruppe A kortikosteroid-holdige præparater blandt patienter med disse sygdomme, da disse præparater ikke er receptpligtige og derfor nemt tilgængelige. Herudover viste studiet, at sygdomsvarighed frem for sygdomme i sig selv var af betydning for udvikling af kortikosteroid-allergi over for gruppe B kortikosteroider.
I studiet afprøves den guideline som Dansk Kontaktdermatitis Gruppe har udviklet til klassifikation af håndeksem i kliniske og aethiologiske typer. Studiet omfatter 710 håndeksempatienter, der er set i dermatologisk speciallægepraksis i løbet af 1 år. Der blev ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem håndeksemets årsag (aethiologi) og udseende (morfologi), hvorfor der altid skal gennemføres en eksponeringsanalyse og allergitest. En særlig type af håndeksem-det hyper-keratotiske palmare eksem- blev identificeret som en særlig undertype, der ofte sås hos ældre mænd og ofte opstået uden der kunne påvises en relation til miljøpåvirkninger.
Kontaktallergi og psoriasis er hudsygdomme forårsagede af inflammatoriske mekanismer, der involverer immunsystemet. Psoriasis opfattes desuden som en autoimmun sygdom. Nylige studier har peget på en invers relation mellem kontaktallergi og autoimmune sygdomme.
Formålet med dette studie var at undersøge potentialet for haptensensibilisering og reaktion på challenge hos patienter med autoimmun sygdom. I et sensibiliseringsstudie med anvendelse af det stærke hapten Diphenylcyclopropenone (DPCP) gennemgik fire grupper af patienter induktion og challenge: psoriasis, diabetes type I, mono-allergi og raske kontroller. Sensibiliseringsratioer for patienter med psoriasis og diabetes type I var signifikant lavere end raske kontroller, med odds ratioer på 0,18 (CI 95 % 0,039 – 0,85) P=0,031 og 0,74 (95 % CI 0,548 – 1,008) P= 0,056 respektive. Der fandtes en trend mod lavere reaktivitet i psoriasisgruppen. Mekanismer bag den fundne lavere reaktivitet hos psoriasispatienter undersøgtes ved hjælp af hudbiopsier fra challenge-reaktioner. Disse blev undersøgt for mulige nedregulerende forhold i elicitationsfasen. Ved immunhistokemisk farvning fandtes der ingen regulatoriske FOXP3+ T-celler i challenge-reaktionerne fra deltagere med negative reaktioner ej heller signifikante ændringer i mRNA ekspression med microarray analyse. Dette indikerer, at negativ reaktion ikke var grundet en aktiv nedregulering i challenge-områderne hos patienter med psoriasis eller raske kontroller.
Studiet bidrager med evidens til at støtte teorien om, at kontaktallergi og autoimmune sygdomme er invers relaterede og demonstrerer, at patienter med autoimmune sygdomme har et nedsat potentiale for udvikling af kontaktallergi. Flere studier er nødvendige for at kortlægge årsagen til denne sammenhæng.
Denne artikel viser udviklingen i kontaktallergi over for lokalbedøvelsesmidlerne lidokain og benzokain over tid i Danmark. Forekomsten af allergi over for disse midler er relativt lav. Det kan konkluderes, at lidokain ikke behøver være i standardserien, og at benzokain snarere bør være i de serier, der påsættes ved mistanke om allergi over for behandlingsmidler og lignende.
Filaggrinmutationer er associerede med allergi over for luftbårne proteiner. I dette studie undersøges, om filaggrinmutationer også var en risikofaktor for allergi over for latexprotein fra gummihandsker blandt 20 latexallergiske og 24 ikke-latexallergiske tandlæger/tandlægeassistenter. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem filaggrinmutationer og latexallergi i dette studie.
Udvidet beskrivelse af en poster præsenteret til det 11. IDS-møde i Korea:
Gentagen behandling med kontaktallergen hæmmer udviklingen af diabetes i NOD-mus, og yderligere undersøgelser har vist, at der sker en øgning i antallet af NKT-celler i de pankreatiske lymfeknuder et døgn efter påføring på musene.
Kombinationer af konserveringsmidler kan nedsætte forbruget af allergifremkaldende konserveringsmidler. I studiet undersøgte vi en række forskellige kombinationer med phenoxyethanol og et af allergifremkaldende konserveringsmidler diazolidinyl urea, methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone (MCI/MI) eller methylisothiazolinone (MI). Undersøgelsen omhandlede test for synergi mellem de forskellige konserveringsmidler og challenge test af udvalgte kombinationer i en creme.
Eksperimenterne viste, at der ikke var nogen forringelse af konserveringsmidlernes effekt når de blev kombineret med phenoxyethanol. Ved at kombinere de enkelte konserveringsmidler med phenoxyethanol var det tilstrækkeligt med 10 til 20 gange lavere koncentrationer end de maksimalt tilladte koncentrationer i EU for konserveringsmidlerne diazolidinyl urea, MCI/MI og MI. Da udvikling af kontaktallergi blandt andet er afhængigt af de doser, man udsættes for, vil lavere koncentrationer af konserveringsmidler potentielt kunne reducere antallet af allergiske reaktioner over for konserveringsmidler.