For bare 30 år siden blev allergisk kontakteksem blandt børn opfattet som sjældent forekommende. Siden har flere studier fra hele verden imidlertid vist, at allergisk kontakteksem ikke blot er en hyppig diagnose i den voksne patientpopulation, men også er særdeles relevant i den pædiatriske. Prævalensen af allergisk kontakteksem blandt børn synes ydermere at være stigende. I 1999 fandt man ved gennemgang af litteraturen en prævalens af allergisk kontakteksem på 14,5-70 % i udvalgte børn.

 

I denne artikel gennemgår vi de undersøgelser, der er publiceret igennem det seneste årti omkring hyppigheden af positive lappeprøver og allergisk kontakteksem i den pædiatriske befolkning, og giver en oversigt over de vigtigste fund.

 

I den aktuelle litteratur blev der rapporteret positive lappeprøver hos 26,6-95,6 % i udvalgte grupper af børn. Den tilhørende relevans var 51,7-100 %. De hyppigste allergener var nikkel, kobolt, thimerosal, og parfume. Vores gennemgang af litteraturen viser, at individuelt tilpasset lappetestning øger antallet af relevante reaktioner. Børn med atopisk dermatitis er lige så hyppigt sensibiliseret over for allergener som børn uden tidligere atopisk dermatitis, og der er ingen forskel forbundet med køn. Børn og voksne kan testes med samme koncentrationer af allergener.

 

Sammenfattende støtter vores resultater formodningen om, at forekomsten af allergisk kontakteksem blandt børn er stigende over tid, alternativt er det udtryk for en øget bevidsthed.

Denne artikel identificerer tre nye genetiske markører for atopisk eksem. Et genome-wide associations-studie baseret på 5.606 personer med atopisk eksem og 20.565 kontroller uden eksem samt en replikationsgruppe på 5.419 individer med atopisk eksem og 19.833 kontroller uden eksem viste, at tre single nucleotid-polymorfier viste signifikant sammenhæng med atopisk eksem. Disse gener koder for proteiner relateret til både hudbarrierens proliferation og differentiering samt immunologiske beredskab.

Studiet beskriver livskvalitet blandt 799 danske patienter med håndeksem set af hudlæger. Patienter med håndeksem havde en væsentlig nedsat livskvalitet, således at de der havde sværest eksem også havde mest påvirket livskvalitet. Livskvaliteten blandt de yngre og de med kontaktallergi var mest nedsat. Seks måneder efter patienterne startede hos hudlægen var livskvaliteten bedret for mere end halvdelen.

Denne oversigtsartikel beskriver status for vores viden vedrørende biomonitering, dvs. måling af kemiske stoffer i biologisk væv, som fx. blod og urin set specielt i forhold til kontaktallergi 

Denne oversigtsartikel opdaterer læseren om palladiumallergi. Palladium findes primært i smykker og ure men også i tandimplantater. Forekomsten af palladiumallergi er høj, pga. krydsreaktivitet til nikkel. Den kliniske relevans af positive lappeprøver med palladium chloride er fortsat svær at vurdere.

I produktionen af neopren tilsættes forskellige acceleratorer, som giver gummiet forskellige egenskaber. En af disse acceleratorer er diethylthiourea.

 

I artiklen gennemgås to cases, hvor patienterne har anvendt to forskellige neoprenprodukter (et par handsker og et par løbesko). Begge patienter reagerede med positiv lappetest for deres neoprenprodukter samt diethylthiourea. Produkterne blev sendt til kemisk analyse hos DMU, hvor man fandt diethylthiourea i koncentrationer fra 76-77 ppm i handskerne og 192-251 ppm i løbeskoene. I begge cases var der tale om arbejdsbetinget kontakteksem.

 

Da begge patienter reagerede på produkterne efter få dages anvendelse, formodes det, at dette er elicitationsniveauet. Om dette er de generelle elicitationskoncentrationer for neoprenprodukter, må fremtidige studier belyse.

Parfumestoffer er en hyppig årsag til allergisk kontakteksem. EU's kosmetikbekendtgørelse kræver, at 26 specifikke parfumestoffer skal deklareres på ingredienslisten af kosmetiske produkter. Vi har foretaget en undersøgelse af hyppigheden af allergi over for de 26 parfumestoffer og vurderet deres betydning i udredning af parfumeallergi.

 

Undersøgelsen er en retrospektiv undersøgelse baseret på data fra Dermato-allergologisk afd, Gentofte UniversitetsHospital. Eksempatienter (n = 1508), der var epikutantestet med de 26 parfumestoffer, blev inkluderet. Resultaterne viste, at 115 (7,6 %) havde en allergi over for et eller flere af de 26 parfumestoffer. De parfumestoffer, som hyppigst var årsag til allergi, var Evernia furfuracea (n = 50), Evernia prunastri (n = 31) og hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (n = 24). Inkluderer man de øvrige screeningsmarkører for parfumeallergi (fragrance mix I, fragrance mix II og Myroxylon pereirae) fandt man, at 196 personer (13,0 %) havde en parfumeallergi. Såfremt de 26 individuelle parfumestoffer ikke var med i udredningen for allergi var 23 personer (11,7 %) ikke blevet identificeret med en parfumeallergi. Størstedelen (75,7 %) af de positive epikutantestreaktioner over for de 26 parfumestoffer var klinisk relevante reaktioner.

 

Konklusion: Allergi over for de 26 individuelle parfumestoffer forekom hos 7,6 % af eksempatienter undersøgt for allergi. Det er af stor værdi at inkluderere de 26 parfumestoffer i udredning af allergi, da det hjælper med at identificere allergier, der ellers ville være gået ubemærket hen. De vigtigste eksponeringer til parfumeallergisk kontakteksem var kosmetik (95,8 %), navnlig cremer, shampoo og parfumer.

Konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) blev omkring år 2000 tilladt i industrielle produkter og i 2005 tilladt i kosmetik. MI er siden 1980'erne blevet brugt i kombination med methylchloroisothiazolinone (MCI), og denne kombination er en af de mest hyppige årsager til kontaktallergi over for konserveringsmidler. Både MI og MCI er sensibiliserende.

 

Prævalensen af MI kontaktallergi er ca. 1,5 %, og allergi over for MI er forbundet med eksponeringer fra arbejde, kosmetiske produkter og husholdningsprodukter. Brugen af MI i industrielle produkter er ikke underlagt nogen lovgivning, og abejdsrelateret kontaktallergi hos malere er rapporteret flere gange. Omkring 1 % af kosmetiske produkter indeholder MI, mens det for husholdningsprodukter er op til 16,5 %.

 

Vi fandt MI i 19 (1,5 %) ud af 1.272 kosmetiske produkter og analyserede indholdet af MI med UV-HPLC-MS. Koncentrationerne af MI lå mellem 2 og 100 ppm MI, og de fleste produkter var "wash-off", såsom shampoo og balsam. Gentagne eksponeringer over for MI viste, at mange patienter med MI-allergi udviklede allergiske reaktioner ved 50 ppm, hvilket er halvdelen af den maksimalt tilladte koncentration af MI i kosmetik.

 

De seneste studier om årsager og prævalens af MI-kontaktallergi kunne være de første tegn på en epidemi af MI-kontaktallergi, og det er vigtigt fortsat at monitorere udviklingen af MI-allergi ved blandt andet at indføre stoffet i den europæiske basisserie.

Denne artikel beskriver kort lovændringer i EU-området, som vil medføre en mere restriktiv fortolkning af de kemiske undersøgelser, der bestemmer nikkelfrigivelse fra forbrugerprodukter som fx smykker.

 

Fra 2011 er det ikke længere tilladt at gange analyseresultatet med 0,1, hvilket tidligere har medført, at smykker, som har frigivet helt op til 0,5 µg nikkel/cm²/uge, har været tilladt. Nu har man i stedet indført et referenceinterval.

Dette studie forsøgte at påvise en sammenhæng mellem den tidligere påviste øgede sensibilieringsgrad for ethosomformuleringerne og den perkutane absorption/penetration. Disse studier er udført på kadaverhud med brug af Franz-celler.

 

Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem penetrationsdybden eller den perkutane absorption og sensibiliseringsgraden med allergenerne formuleret med og uden ethosomer. Tværtimod ser det ud til, at allergenets penetrationsdybde ikke spiller nogen rolle for sensibiliseringspotentialet. Den hastighed hvormed allergenet blev frigivet fra ethosomerne synes at spille en rolle for sensibiliseringspotentialet.