Occupational hand eczema caused by nickel and evaluated by quantitative exposure assessment

En ny teknik blev taget i brug til vurdering af nikkeludsættelse på arbejdspladsen hos seks patienter med formodet arbejdsbetinget håndeksem og nikkelallergi. Patienternes hænder blev aftørret med en svag opløsning af salpetersyre (acid wipe sampling) efter to timers arbejde, som sædvanligt. Der var tale om udsættelse for nøgler, elektriske komponenter, synåle, køkkenredskaber og håndholdt værktøj.

 

I alle tilfælde blev der fundet højere niveauer af nikkel på de områder af hænderne, der var i kontakt med genstandene end fra et kontrolområde på overarmen. I alle tilfælde gik eksemet væk, efter at kontakten med de nikkelfrigivende genstande ophørte.

Association between filaggrin null mutations and concomitant atopic dermatitis and contact allergy

Filaggrin null mutationer øger risikoen for atopisk eksem, men det er ikke alle personer med atopisk eksem, der har en filaggrin null mutation. De undergrupper af atopisk eksem, der hænger sammen med dét at have en filaggrin null mutation er ikke fuldt klarlagt, og sammenhængen til undergruppen af patienter med både atopisk eksem OG kontaktallergi har ikke tidligere været undersøgt.

 

430 individer fra en hospitalspopulation og 3335 individer fra den generelle befolkning blev undersøgt for forekomsten af filaggrin null mutationer, atopisk eksem og kontaktallergi. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem dét at have en filaggrin null mutation og undergruppen af patienter med BÅDE atopisk eksem OG kontaktallergi.

Hand eczema in hairdressers: a Danish register-based study of the prevalence of hand eczema and its career consequences

Frisører har en høj forekomst af erhvervsbetinget håndeksem, og mange frisører bliver kun få år i faget. I dette studie undersøges, hvor hyppigt håndeksem forekommer, og om det er en årsag til at forlade frisørfaget. Undersøgelsen blev foretaget blandt frisører uddannet i perioden 1985-2007.

 

Resultaterne viste, at en meget stor andel af frisørerne havde forladt faget efter en kort karriere. Mange havde haft håndeksem, og håndeksem havde betydning for, om de valgte at forlade faget.

Pragmatic approach to the clinical work-up of patients with putative allergic disease to metallic orthopaedic implants before and after surgery

Dette review gennemgår den videnskabelige evidens for sammenhængen mellem metalallergi og komplikationer efter indsættelse af ortopædiske proteser, primært kunstige hofter og knæ. Der synes ikke at være en overbevisende sammenhæng på befolkningsniveau, men der synes i enkelttilfælde at være en klar kausal sammenhæng. På basis af fornuft, evidens og konsensus foreslås kliniske kriterier, læger kan anvende til at bestemme kausal sammenhæng i de enkelte tilfælde.  

Can exposure limitations for well-known contact allergens be simplified? An analysis of dose-response patch test data

I artiklen analyseres data fra 16 allerede publicerede artikler om dosis-respons relationer for otte forskellige allergifremkaldende stoffer.

 

Den dosis som mediant udløste reaktion hos 10 % af de allergiske patienter var 0.8 µg/cm2 og varierede med en faktor 7, hvis tre studier, hvor resultaterne af forklarlige grunde faldt anderledes ud, blev udeladt.

 

Der blev således fundet en lille variation i den dosis, som kan provokere eksem hos de 10 % mest følsomme allergikere. Denne viden kan anvendes til eventuelt at fastsætte generelle grænseværdier for allergifremkaldende stoffer, der allerede har givet anledning til allergi hos mange mennesker.

Healthy worker effect in hairdresser apprentices

Når frisørelever starter på deres uddannelse, har færre af dem oplevet at have eksem på hænder eller underarme og færre har eller har haft børneeksem sammenlignet med andre unge mennesker fra baggrundsbefolkningen. De er altså mere hudraske når de starter på deres uddannelse end en sammenlignelig gruppe af unge mennesker.

Prevalence of and factors influencing sensitization to corticosteroids in a Danish patch test population

Kortikosteroider bruges blandt andet til at behandle allergisk kontakteksem, men paradoksalt kan man også udvikle allergi over for kortikosteroider. Hyppigheden af kortikosteroid-allergi varierer mellem forskellige undersøgelser blandt andet pga. regionale forskelle i brug og tilgængelighed af diverse kortikosteroid-præparater.

 

Dette studium havde til formål at undersøge hyppigheden af kortikosteroid-allergi i Danmark samt at karakterisere patienter med denne allergi. To procent af alle undersøgte patienter havde en kortikosteroid-allergi. Kroniske hudsygdomme som atopisk eksem og staseeksem var risikofaktorer for gruppe A kortikosteroid-allergi. Dette skyldes mest sandsynligt et mere udtalt forbrug af gruppe A kortikosteroid-holdige præparater blandt patienter med disse sygdomme, da disse præparater ikke er receptpligtige og derfor nemt tilgængelige. Herudover viste studiet, at sygdomsvarighed frem for sygdomme i sig selv var af betydning for udvikling af kortikosteroid-allergi over for gruppe B kortikosteroider.

Classification of hand eczema: clinical and aetiological types. – Based on the Guideline of the Danish Contact Dermatitis Group

I studiet afprøves den guideline som Dansk Kontaktdermatitis Gruppe har udviklet til klassifikation af håndeksem i kliniske og aethiologiske typer. Studiet omfatter 710 håndeksempatienter, der er set i dermatologisk speciallægepraksis i løbet af 1 år. Der blev ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem håndeksemets årsag (aethiologi) og udseende (morfologi), hvorfor der altid skal gennemføres en eksponeringsanalyse og allergitest. En særlig type af håndeksem-det hyper-keratotiske palmare eksem- blev identificeret som en særlig undertype, der ofte sås hos ældre mænd og ofte opstået uden der kunne påvises en relation til miljøpåvirkninger.

Impaired hapten sensitization in patients with autoimmune disease

Kontaktallergi og psoriasis er hudsygdomme forårsagede af inflammatoriske mekanismer, der involverer immunsystemet. Psoriasis opfattes desuden som en autoimmun sygdom. Nylige studier har peget på en invers relation mellem kontaktallergi og autoimmune sygdomme.

 

Formålet med dette studie var at undersøge potentialet for haptensensibilisering og reaktion på challenge hos patienter med autoimmun sygdom. I et sensibiliseringsstudie med anvendelse af det stærke hapten Diphenylcyclopropenone (DPCP) gennemgik fire grupper af patienter induktion og challenge: psoriasis, diabetes type I, mono-allergi og raske kontroller. Sensibiliseringsratioer for patienter med psoriasis og diabetes type I var signifikant lavere end raske kontroller, med odds ratioer på 0,18 (CI 95 % 0,039 – 0,85) P=0,031 og 0,74 (95 % CI 0,548 – 1,008) P= 0,056 respektive. Der fandtes en trend mod lavere reaktivitet i psoriasisgruppen. Mekanismer bag den fundne lavere reaktivitet hos psoriasispatienter undersøgtes ved hjælp af hudbiopsier fra challenge-reaktioner. Disse blev undersøgt for mulige nedregulerende forhold i elicitationsfasen. Ved immunhistokemisk farvning fandtes der ingen regulatoriske FOXP3+ T-celler i challenge-reaktionerne fra deltagere med negative reaktioner ej heller signifikante ændringer i mRNA ekspression med microarray analyse. Dette indikerer, at negativ reaktion ikke var grundet en aktiv nedregulering i challenge-områderne hos patienter med psoriasis eller raske kontroller.

 

Studiet bidrager med evidens til at støtte teorien om, at kontaktallergi og autoimmune sygdomme er invers relaterede og demonstrerer, at patienter med autoimmune sygdomme har et nedsat potentiale for udvikling af kontaktallergi. Flere studier er nødvendige for at kortlægge årsagen til denne sammenhæng.

Prevalence of benzocaine and lidocaine patch test sensitivity in Denmark: temporal trends and relevance

Denne artikel viser udviklingen i kontaktallergi over for lokalbedøvelsesmidlerne lidokain og benzokain over tid i Danmark. Forekomsten af allergi over for disse midler er relativt lav. Det kan konkluderes, at lidokain ikke behøver være i standardserien, og at benzokain snarere bør være i de serier, der påsættes ved mistanke om allergi over for behandlingsmidler og lignende.

1 49 50 51 52 53 100