Når frisørelever starter på deres uddannelse, har færre af dem oplevet at have eksem på hænder eller underarme og færre har eller har haft børneeksem sammenlignet med andre unge mennesker fra baggrundsbefolkningen. De er altså mere hudraske når de starter på deres uddannelse end en sammenlignelig gruppe af unge mennesker.
Kortikosteroider bruges blandt andet til at behandle allergisk kontakteksem, men paradoksalt kan man også udvikle allergi over for kortikosteroider. Hyppigheden af kortikosteroid-allergi varierer mellem forskellige undersøgelser blandt andet pga. regionale forskelle i brug og tilgængelighed af diverse kortikosteroid-præparater.
Dette studium havde til formål at undersøge hyppigheden af kortikosteroid-allergi i Danmark samt at karakterisere patienter med denne allergi. To procent af alle undersøgte patienter havde en kortikosteroid-allergi. Kroniske hudsygdomme som atopisk eksem og staseeksem var risikofaktorer for gruppe A kortikosteroid-allergi. Dette skyldes mest sandsynligt et mere udtalt forbrug af gruppe A kortikosteroid-holdige præparater blandt patienter med disse sygdomme, da disse præparater ikke er receptpligtige og derfor nemt tilgængelige. Herudover viste studiet, at sygdomsvarighed frem for sygdomme i sig selv var af betydning for udvikling af kortikosteroid-allergi over for gruppe B kortikosteroider.
Dette studie forsøgte at påvise en sammenhæng mellem den tidligere påviste øgede sensibilieringsgrad for ethosomformuleringerne og den perkutane absorption/penetration. Disse studier er udført på kadaverhud med brug af Franz-celler.
Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem penetrationsdybden eller den perkutane absorption og sensibiliseringsgraden med allergenerne formuleret med og uden ethosomer. Tværtimod ser det ud til, at allergenets penetrationsdybde ikke spiller nogen rolle for sensibiliseringspotentialet. Den hastighed hvormed allergenet blev frigivet fra ethosomerne synes at spille en rolle for sensibiliseringspotentialet.
Kontaktallergi involverer både det medfødte og det tilpassede immunsystem. Involvering af mange forskellige celler i den kontaktallergiske reaktion gør, at det er sandsynligt, at kontaktallergi kan influere på udviklingen af andre sygdomme.
I et tidligere registerstudie blev der fundet en omvendt sammenhæng mellem diabetes type 1 og kontaktallergi (OR: 0,63). Denne tilsyneladende beskyttende effekt af kontaktallergi over for type 1 diabetes blev i det aktuelle studie afprøvet i et dyrestudie, hvor mus, som spontant udvikler diabetes, blev behandlet med små doser af forskellige allergifremkaldende stoffer på huden.
Det blev fundet, at gentagne behandlinger med et af de allergifremkaldende stoffer (PPD) reducerede udviklingen af diabetes hos musene. Forsøget blev yderligere suppleret med en række studier af effekten på immunsystemet. Fundene åbner også for nye perspektiver for tidlig behandling/forebyggelse af diabetes.
Liposomer har de sidste 20 år fundet anvendelse i kosmetiske produkter. Ved at indkapsle kosmetiske ingredienser og lægemidler i liposomer og andre mikro- og nanopartikler er det muligt at øge behandlingseffekten.
Hvordan denne indkapsling påvirker risiko for udvikling af allergisk kontakteksem er hidtil ikke undersøgt men et meget relevant spørgsmål, da hudprodukter, der anvender denne teknologi, forekommer med større hyppighed i markedet.
Forsøg på mus har vist, at to forskellige kontaktallergener bliver mere potente ved indkapsling i en bestemt type liposomer, såkaldte ethosomer.
Denne korte artikel beskriver de første erfaringer, man har på hudafdelingen, Gentofte Hospital med genotypning for defekt i filaggringenet, et gen der koder for et protein der er vigtigt for hudens barriere funktion.
128 patienter med eksem er indtil videre blevet genotypet, og ca. hver femte havde en mutation i filaggringenet. Patienter, der havde gendefekten, havde øget forekomst af håndeksem, atopisk eksem og astma.
Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. havde til formål at undersøge betydningen af en håndteringsstrategi karakteriseret ved undertrykkelse af negative følelser (repressiv coping), samt forskelle i evnen til at identificere og verbalisere følelser (alexitymi) ved duft- og kemikalieoverfølsomhed.
I alt 1024 personer med enten selvrapporteret eller læge diagnosticeret duft- og kemikalieoverfølsomhed indgik i undersøgelsen. Af de 1024 besvarede 71,5 % spørgeskemaet.
Spørgeskemaet indeholdt bl.a. mål for angst, social ønskværdighed, alexitymi og negative følelsesmæssige reaktioner.
Resultaterne pegede ikke på en sammenhæng mellem ovennævnte faktorer og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Antagelsen om en betydning af repressiv coping og alexithymi ved duft- og kemikalieoverfølsomhed kunne således ikke underbygges. Derimod sås en sammenhæng med negative følelsesmæssige reaktioner.
Undersøgelsen kan ikke sige noget om årsags- og virkningsforhold i forhold til den nærmere betydning af resultaterne, men understøtter den nuværende viden omkring en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og følelsesmæssige reaktioner.
Specifikke ændringer i arvemassen (filaggrinmutationer) kan føre til, at man mangler proteinet filaggrin i de øverste hudlag. Mangel på filaggrin øger risikoen for at få børneeksem og gør også huden mere sårbar over for udefrakommende stoffer.
Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, om disse filaggrinmutationer også havde betydning for forekomsten af kontaktallergi, multiple kontaktallergier, håndeksem, samt om de påvirker forløbet af eksemsygdom.
Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem filaggrinmutationer og nikkelallergi, multiple kontaktallergier eller håndeksem. Derimod var personer med filaggrinmutationer yngre, når de første gang fik eksem samt havde tendens til, at eksemsygdommen alt i alt varede længere.