Kontaktallergi involverer både det medfødte og det tilpassede immunsystem. Involvering af mange forskellige celler i den kontaktallergiske reaktion gør, at det er sandsynligt, at kontaktallergi kan influere på udviklingen af andre sygdomme.

 

I et tidligere registerstudie blev der fundet en omvendt sammenhæng mellem diabetes type 1 og kontaktallergi (OR: 0,63). Denne tilsyneladende beskyttende effekt af kontaktallergi over for type 1 diabetes blev i det aktuelle studie afprøvet i et dyrestudie, hvor mus, som spontant udvikler diabetes, blev behandlet med små doser af forskellige allergifremkaldende stoffer på huden.

 

Det blev fundet, at gentagne behandlinger med et af de allergifremkaldende stoffer (PPD) reducerede udviklingen af diabetes hos musene. Forsøget blev yderligere suppleret med en række studier af effekten på immunsystemet. Fundene åbner også for nye perspektiver for tidlig behandling/forebyggelse af diabetes.

Liposomer har de sidste 20 år fundet anvendelse i kosmetiske produkter. Ved at indkapsle kosmetiske ingredienser og lægemidler i liposomer og andre mikro- og nanopartikler er det muligt at øge behandlingseffekten.

 

Hvordan denne indkapsling påvirker risiko for udvikling af allergisk kontakteksem er hidtil ikke undersøgt men et meget relevant spørgsmål, da hudprodukter, der anvender denne teknologi, forekommer med større hyppighed i markedet.

 

Forsøg på mus har vist, at to forskellige kontaktallergener bliver mere potente ved indkapsling i en bestemt type liposomer, såkaldte ethosomer.

Denne korte artikel beskriver de første erfaringer, man har på hudafdelingen, Gentofte Hospital med genotypning for defekt i filaggringenet, et gen der koder for et protein der er vigtigt for hudens barriere funktion.

 

128 patienter med eksem er indtil videre blevet genotypet, og ca. hver femte havde en mutation i filaggringenet. Patienter, der havde gendefekten, havde øget forekomst af håndeksem, atopisk eksem og astma.

Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. havde til formål at undersøge betydningen af en håndteringsstrategi karakteriseret ved undertrykkelse af negative følelser (repressiv coping), samt forskelle i evnen til at identificere og verbalisere følelser (alexitymi) ved duft- og kemikalieoverfølsomhed.

I alt 1024 personer med enten selvrapporteret eller læge diagnosticeret duft- og kemikalieoverfølsomhed indgik i undersøgelsen. Af de 1024 besvarede 71,5 % spørgeskemaet.

Spørgeskemaet indeholdt bl.a. mål for angst, social ønskværdighed, alexitymi og negative følelsesmæssige reaktioner.

Resultaterne pegede ikke på en sammenhæng mellem ovennævnte faktorer og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Antagelsen om en betydning af repressiv coping og alexithymi ved duft- og kemikalieoverfølsomhed kunne således ikke underbygges. Derimod sås en sammenhæng med negative følelsesmæssige reaktioner.

 

Undersøgelsen kan ikke sige noget om årsags- og virkningsforhold i forhold til den nærmere betydning af resultaterne, men understøtter den nuværende viden omkring en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og følelsesmæssige reaktioner.

Specifikke ændringer i arvemassen (filaggrinmutationer) kan føre til, at man mangler proteinet filaggrin i de øverste hudlag. Mangel på filaggrin øger risikoen for at få børneeksem og gør også huden mere sårbar over for udefrakommende stoffer.

 

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, om disse filaggrinmutationer også havde betydning for forekomsten af kontaktallergi, multiple kontaktallergier, håndeksem, samt om de påvirker forløbet af eksemsygdom.

 

Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem filaggrinmutationer og nikkelallergi, multiple kontaktallergier eller håndeksem. Derimod var personer med filaggrinmutationer yngre, når de første gang fik eksem samt havde tendens til, at eksemsygdommen alt i alt varede længere.

En ny undersøgelse, der sammenligner nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)-testen med en kemisk analyse, viser, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

 

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel. Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 

Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange.

Ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelsen i Glostrup, blev en eventuel sammenhæng mellem håndeksem og filaggrin genotype undersøgt.

 

Filaggrin genet koder for et protein, der er vigtigt for hudens barrierefunktion. 3.335 personer blev genotypet og svarede på et spørgeskema. Der blev fundet en positiv sammenhæng mellem det at have en filaggringendefekt og rapportere håndeksem blandt personer med atopisk eksem, mens der ikke var nogen sammenhæng for personer uden atopisk eksem.

Personer med flere end tre kontakt allergier er ofte meget plagede af deres allergier. Det er uvist om personer med mange allergier er mere sårbare overfor at udvikle allergi, og om de reagerer anderledes, når de har en allergi.

 

I artiklen er en gruppe af personer med mange allergier og en gruppe af raske eksperimentelt forsøgt tilført en allergi med et stof, der er ufarligt og ikke mødes naturligt i miljøet.

 

Gruppen af personer med mange allergier fik ikke nemmere allergi end de raske, til gengæld reagerede de lidt kraftigere, og der skulle ikke så meget til for at udløse allergien. 

På basis af 8 patienter med filaggrin-genmutationer foreslås det, at håndeksem blandt disse patienter har en distinkt morfologi. Eksemet sidder typisk på hånd- og fingerrygge. Det er fissureret, der er sparsom involvering af håndflader og håndled med nogen aktivitet.