Dette studie undersøgte hvorvidt der findes en sammenhæng mellem tobaksrygning og selv-rapporteret håndeksem. Der blev anvendt spørgeskema data fra en stor befolkningsundersøgelse fra Glostrup (n=3471).

 

Studiet viste at forekomsten af håndeksem var højere blandt personer der røg eller tidligere har røget tobak når grupperne blev sammenlignet med ikke-rygere (tidligere rygere (OR = 1.13; CI = 0.90-1.40), nuværende rygere under 15 cig/dag (OR = 1.51; CI = 1.14-2.02) og nuværende rygerere over 15 cig/dag (OR = 1.38; CI = 0.99-1.92).

 

Der fandtes ingen sammenhæng mellem håndeksem og alkoholindtag.

Konserveringsmidlet methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone 3:1 har været på markedet i over 30 år og bliver brugt i alt fra maling, lak og rengøringsmidler til kosmetik. Samtidigt er det blandt konserveringsmidler en af de hyppigste årsager til kontaktallergi.

 

I 2005 blev methylisothiazolinone (MI) alene tilladt som konserveringsmiddel i kosmetik og rengøringsmidler; nogle år inden blev det tilladt i industriprodukter.

 

I dette studie udført 2010 undersøgte vi prævalensen og årsagerne til kontaktallergi over for MI. Fra maj 2006 til februar 2010 blev 2536 patienter lappetestet med MI på Gentofte Hospital som det eneste sted i landet.

 

I alt 37 patienter (1,5 %) var allergiske over for MI. Relevant eksponering for MI blev fundet i 24 af de 37 patienter, hovedsageligt fra kosmetiske (12) og arbejdsrelaterede (11) produkter.

 

Blandt patienterne med arbejdsrelateret eksponering var fem malere. På trods af, at MI alene kun har været på markedet i nogle få år, er prævalensen af kontaktallergi allerede på samme niveau som andre allergifremkaldende konserveringsmidler.

Resume under udarbejdelse

Kontaktallergi involverer både det medfødte og det tilpassede immunsystem. Involvering af mange forskellige celler i den kontaktallergiske reaktion gør, at det er sandsynligt, at kontaktallergi kan influere på udviklingen af andre sygdomme.

 

I et tidligere registerstudie blev der fundet en omvendt sammenhæng mellem diabetes type 1 og kontaktallergi (OR: 0,63). Denne tilsyneladende beskyttende effekt af kontaktallergi over for type 1 diabetes blev i det aktuelle studie afprøvet i et dyrestudie, hvor mus, som spontant udvikler diabetes, blev behandlet med små doser af forskellige allergifremkaldende stoffer på huden.

 

Det blev fundet, at gentagne behandlinger med et af de allergifremkaldende stoffer (PPD) reducerede udviklingen af diabetes hos musene. Forsøget blev yderligere suppleret med en række studier af effekten på immunsystemet. Fundene åbner også for nye perspektiver for tidlig behandling/forebyggelse af diabetes.

En spørgeskemaundersøgelse, som involverede 333 patienter i forbindelse med deres første besøg hos en hudlæge viste, at patienterne i gennemsnit havde ventet 3 måneder fra deres symptomer debuterede til de gik til egen læge og yderligere 3 måneder før de kom til hudlægen. En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de patienter, som havde opsøgt deres egen læge tidligt i forløbet havde den bedste prognose i forhold til dem, som først senere gik til egen læge. Ventetiden mellem egen læge og hudlægen syntes at have mindre klar betydning. Dog havde patienter med en ventetid på under 1 måned en bedre prognose sammenlignet med dem, som måtte vente mere end et år.

Denne undersøgelse viste, at forekomsten af kromallergi faldt blandt eksempatienter fra 3,6 % i 1985 til 1 % i 1995 og atter steg til 3,3 % i 2007. Det initiale fald skyldtes et fald i forekomsten af allergi og eksemsygdom over for krom i cement, hvorimod den efterfølgende stigning skyldtes en stigning i forekomsten af eksem over for krom i lædervarer.

Nikkelallergi er hyppigt forekommende blandt frisører. Vi undersøgte hvorvidt sakse og hæklepinde til brug ved hårfarvning frigav for meget nikkel samt forekomsten af nikkelallergi blandt frisører lappetestet på Gentofte Hospital. Undersøgelsen viste at 1 af 200 sakse og 7 af 13 hæklepinde undersøgt ved besøg hos Købehavnske frisører frigav nikkel ved undersøgelse med dimethylglyoxime testning. Endvidere var forekomsten af nikkelallergi højere blandt midaldrende kvindelige frisører end yngre kvindelige frisører hvilket kan være en effekt af den danske nikkelforordning.

Denne artikel viser udviklingen af nikkel- og koboltallergi blandt kvindelige eksempatienter fra Gentofte Hospital i perioden 1985-2007. Der sås et fald blandt kvinder i alderen 5-30 år (27,6 % i 1985 til 16,8 % i 2007) mens der sås en stigning blandt kvinder i alderen 31-49 år. Stigningen blev tilskrevet en kohorteeffekt. Forekomsten af koboltallergi fulgte forekomsten af nikkelallergi, pånår blandt 5-30 årige hvor der sås en flad og stabil udvikling frem for et fald.