Denne artikel viser udviklingen af nikkel- og koboltallergi blandt kvindelige eksempatienter fra Gentofte Hospital i perioden 1985-2007. Der sås et fald blandt kvinder i alderen 5-30 år (27,6 % i 1985 til 16,8 % i 2007) mens der sås en stigning blandt kvinder i alderen 31-49 år. Stigningen blev tilskrevet en kohorteeffekt. Forekomsten af koboltallergi fulgte forekomsten af nikkelallergi, pånår blandt 5-30 årige hvor der sås en flad og stabil udvikling frem for et fald.

Aseptic lymphocyte-dominated vasculitis-associated lesion (ALVAL) blev først beskrevet i 2005 af Willert et al. Histologisk karakteriseres det af et diffust, perivaskulært lokaliseret lymfocytinfiltrat med nekrose. På samme tid observerede man, at nogle patienter fik tilbagefald efter total hoftealloplastik, hvor man havde anvendt metal-på-metal protese. Reoperation med plastprotese løste problemet. Dette tydede på, at patienterne var blevet sensibiliseret over for metallet i proteserne.

 

Vi beskriver her en patient med formodet ALVAL-reaktion, hvor sensibilisering over for kobolt muligvis opstod efter total hoftealloplastik med metalprotese.

Vi undersøgte hyppigheden af smykker og hårspænder købt fra 36 forskellige Københavnske butikker der frigav for meget nikkel. I alt 22 % af 354 produkter frigav nikkel ved undersøgelse med dimethylglyoxime testen (19,3 % af hårspænder, 14,8 % af øreringe og 12,9 % af halskæder frigav nikkel). Fire af otte butikker, der solgte smykker til børn, solgte smykker og hårspænder, der frigav nikkel (79 % af hårspænder til børn frigav nikkel). Trods EU's nikkeldirektiv er nikkelfrigivende smykker fortsat hyppigt forekommende i Danmark.

Artiklen undersøger lokalisation og udbredelse af eksem hos patienter med multiple kontaktallergier. Særligt håndeksem var hyppigt forekommende og var positivt associeret med det at have mul-tiple kontaktallergier. Særlig opmærksomhed på forekomsten af multiple kontaktallergier er tilrådeligt hos patienter med håndeksem med henblik på at forebygge udviklingen af kontaktallergi eller for at dokumentere multiple kontaktallergier som en ætiologisk faktor.

Der rapporteres om tre danske kvinder, som udviklede svære eksemforandringer efter anvendelse af kosmetiske produkter; "shower creams". To af dem udviklede også infektion i eksemet. Produkterne er beregnet til at skulle vaskes af huden, men fordi de misforstod produkternes formål lod de gentagne gange produktet forblive på huden uden at vaske dem af.

 

Det er velkendt, at kosmetiske produkter, der er beregnet til at blive vasket af umiddelbart efter brug f.eks. shampoo og sæber, er sammensat anderledes end produkter, der er beregnet til at forblive i kontakt med huden f.eks. cremer. De ingredienser, der er mest problematiske for huden i produkter, der er beregnet til at skulle vaskes af, såfremt man ikke vasker produkter af umiddelbart efter brug, er detergenterne (sæbestofferne). Detergenterne kan forårsage irritativt kontakteksem såfremt de gentagne gange er i vedvarende kontakt med huden i længere tid, hvilket var tilfældet hos disse tre kvinder.

 

Ifølge EU-lovgivning må et kosmetisk produkt ikke forårsage skade på menneskers helbred, når produktet anvendes under normale og fornuftige forhold, i særdeleshed i betragtning af produkters præsentation, etikette og instruktioner for anvendelse og bortskaffelse. For at leve op til dette regulativ er det nødvendigt, at de kosmetiske produkters funktion og anvendelse klart og tydeligt fremgår af navnet og emballagen på produktet. Det er misvisende at kalde noget for "cream", når det er en sæbe, og det ikke kan forventes, at alle danskere kan forstå det engelsk ord "shower". Endvidere kan emballering hos visse producenter være misvisende, da sæbe- og cremebeholderne næsten er identiske og dermed let kan forveksles med hinanden.

 

Efter at de tre kvinder undlod at anvende produkterne, blev behandlet med steroid creme og de to med infektion i eksemet med antibiotika, forsvandt eksemforandringerne. Det er uheldigt, at det ikke fremgår klart og tydeligt på alle kosmetiske produkter, hvad formålet og anvendelsen af produktet er, således at det er klart for alle. Der eksisterer højst sandsynligt flere tilfælde end de tre rapporterede kvinder, som misforstår kosmetiske produkters anvendelse, da kun de allersværeste tilfælde med eksem henvises til hudafdelinger på et universitetshospital.