Dette review gennemgår alle befolkningsstudier, der via spørgeskema eller helbredsundersøgelse har bestemt forekomsten af håndeksem i befolkningen samt risikofaktorer.

 

Studier udført i perioden 1964-2007 viste at punktprævalensen var 4%, 1-års prævalensen 10% og livsstidsprævalensen 15%.

 

Den mediane incidens rate var 5.5 tilfælde/1000 personår (kvinder = 9.6 og mænd = 4.0). En høj incidensrate var associeret til kvindeligt køn, kontaktallergi, atopisk eksem og vådt arbejde.

 

Det konkluderes at håndeksem er en multifaktoriel sygdom, og at der både er genetiske og miljømæssige risikofaktorer.

Metyl 2-octynoate (M2O) er et parfumestof, som anvendes i kosmetiske produkter og hvis allergiske egenskaber har været kendte siden 1935. Det er et af de 26 parfumestoffer som skal deklareres med dets specifikke navn på etiketten af kosmetiske produkter ifølge EU Kosmetik Direktivet.

 

Formålet med studiet er at rapportere vores erfaring med epikutantestning af M2O. Både i Frankrig på CHU Saint Jacues, dermatologiske afd. og i Danmark på Gentofte Hospital , dermatologisk afd. har man testet med M2O.

 

I alt blev 230 eksem patienter under udredning for allergi, epikutantestet med M2O 1% i Danmark og 120 med M2O 2 % i Frankrig. Resultatet var at nogle blev aktivt sensibiliseret, to (0,87 %) i den danske gruppe og 1 (0,83 %) i den franske gruppe. Der blev ikke observeret nogle allergiske reaktioner blandt danskerne, men 2 (1,67 %) i den franske gruppe.

 

Konklusionen på studiet er, at allergisk kontakt eksem overfor M2O blev hyppigt observeret, når man epikutantester med 2 %. Denne dosis kan dog fører til den alvorlige bivirkning aktiv sensibilisering, som også blev observeret ved testning med 1 %. Når man skal epikutanteste med M2O bør koncentrationen være lavere end 1 %, men en sikker koncentration er endnu ikke bestemt.

 

Heisterberg MV, Vigan M, Johansen JD. Active sensitization and contact allergy to Methyl 2-octynoate. Contact Dermatitis.

Denne leder til tidsskriftet British Journal of Dermatology debaterer den mulige sammenhæng mellem kontaktallergi overfor metaller som nikkel, krom og kobolt og det at få en komplikation efter at have fået sat et metal implantat ind i kroppen (fx kunstig hofte og kunstigt knæ). Det argumenteres at dette område skal overvåges nøje i fremtiden.

Igennem en 2-årig periode undersøgte sygeplejersker medbragte metalgenstande fra 70 eksempatienter med nikkelallergi. I alt 151 genstande blev undersøgt, og 66 (43 %) frigav nikkel ved anvendelse af dimethyl glyoxim-testen. Næsten alle genstandene var indkøbt efter EU's nikkeldirektiv blev indført. Kun to smykker var købt i udlandet og et smykke var arvet.

En spørgeskemaundersøgelse, som involverede 333 patienter i forbindelse med deres første besøg hos en hudlæge viste, at patienterne i gennemsnit havde ventet 3 måneder fra deres symptomer debuterede til de gik til egen læge og yderligere 3 måneder før de kom til hudlægen. En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de patienter, som havde opsøgt deres egen læge tidligt i forløbet havde den bedste prognose i forhold til dem, som først senere gik til egen læge. Ventetiden mellem egen læge og hudlægen syntes at have mindre klar betydning. Dog havde patienter med en ventetid på under 1 måned en bedre prognose sammenlignet med dem, som måtte vente mere end et år.

Denne undersøgelse viste, at forekomsten af kromallergi faldt blandt eksempatienter fra 3,6 % i 1985 til 1 % i 1995 og atter steg til 3,3 % i 2007. Det initiale fald skyldtes et fald i forekomsten af allergi og eksemsygdom over for krom i cement, hvorimod den efterfølgende stigning skyldtes en stigning i forekomsten af eksem over for krom i lædervarer.

Dette studie viste, at forekomsten af kontaktallergi faldt fra 15,5% i 1990 til 10,0% i 2006 blandt voksne danskere i alderen 18-69 år.

 

Årsagen til faldet skyldtes primært at forekomsten af kontaktallergi faldt overfor thiomersal, kobolt, gummi, Peru balsam, MCI/MI og krom.