Ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelsen i Glostrup, blev en eventuel sammenhæng mellem kontaktallergi og filaggrin genotype undersøgt. Filaggrin genet koder for et protein der er vigtigt for hudens barrierefunktion. 3335 personer blev genotypet og testet for kontaktallergi. 8.1% af befolkningen havde en mutation i filaggringenet. Der fandtes ingen sammenhæng mellem det at have kontaktallergi og være filaggrin gendefekt. Der fandtes en positiv og signifikant sammenhæng mellem filaggrin gendefekt og nikkelallergi blandt personer der aldrig har fået lavet huller i ørerne. Huller i ørerne viste sig at være en betydelig stærkere risikofaktor for udvikling af nikkelallergi set i forhold til filaggrin genotype.

Resumé under udarbejdelse.

Formaldehyd og formaldehydfraspaltere bliver ofte brugt som konserveringsmidler i forbrugerprodukter.

 

Vi undersøgte formaldehydeksponeringen i forskellige forbrugerprodukter indleveret af patienter med allergi over for formaldehyd. Derudover undersøgte vi, om der var en sammenhæng mellem allergi over for formaldehyd og formaldehydfraspaltere.

 

Vi fandt, at patienter med allergi over for en formaldehydfraspalter ofte også var allergiske over for formaldehyd. I alt 75 % af patienterne med formaldehydallergi brugte et eller flere produkter med formaldehyd i. Kosmetik og rengøringsmidler var de produktgrupper, der oftest indeholdt formaldehyd.

Dette studie undersøgte, hvorvidt der findes en sammenhæng mellem tobaksrygning og selvrapporteret håndeksem.

 

Der blev anvendt spørgeskema data fra en stor befolkningsundersøgelse fra Glostrup (n=3471). Studiet viste at forekomsten af håndeksem var højere blandt personer, der røg eller tidligere har røget tobak når grupperne blev sammenlignet med ikke-rygere (tidligere rygere (OR = 1.13; CI = 0.90-1.40), nuværende rygere under 15 cig/dag (OR = 1.51; CI = 1.14-2.02) og nuværende rygerere over 15 cig/dag (OR = 1.38; CI = 0.99-1.92).

 

Der fandtes ingen sammenhæng mellem håndeksem og alkoholindtag.

Dette lille pilotstudie med 10 patienter, der havde sent opstået trombedannelse i coronare metalstents (defineret som mere end et år efter stentning) viste, at denne tilstand ikke skyldtes metalallergi.

Fragrance mix II (FMII) er en relativ ny screeningsmarkør til diagnosticering parfumeallergi. Den har været anvendt i Danmark siden 2005. Formålet med studiet var at undersøge hvorvidt FM II bidrager til de øvrige parfume screeningsmarkører der bliver anvendt. Medlemmer af Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe havde epikutantestet 12 302 individer i perioden 2005 til 2008.

FM II gav et positivt resultat hos 4,5 %. I alt havde 1298 (10,6 %) en positiv reaktion for et eller flere at de testede parfumestoffer. FM II identificerede yderligere 202 individer med en parfumeallergi, som ikke ville være blevet diagnosticeret af de øvrige parfumemarkører. Konklusionen er at fragrance mix II bidrager væsentligt til identificering af individer med parfumeallergi.

Dette review gennemgår alle befolkningsstudier, der via spørgeskema eller helbredsundersøgelse har bestemt forekomsten af håndeksem i befolkningen samt risikofaktorer.

 

Studier udført i perioden 1964-2007 viste at punktprævalensen var 4%, 1-års prævalensen 10% og livsstidsprævalensen 15%.

 

Den mediane incidens rate var 5.5 tilfælde/1000 personår (kvinder = 9.6 og mænd = 4.0). En høj incidensrate var associeret til kvindeligt køn, kontaktallergi, atopisk eksem og vådt arbejde.

 

Det konkluderes at håndeksem er en multifaktoriel sygdom, og at der både er genetiske og miljømæssige risikofaktorer.

En spørgeskemaundersøgelse, som involverede 333 patienter i forbindelse med deres første besøg hos en hudlæge viste, at patienterne i gennemsnit havde ventet 3 måneder fra deres symptomer debuterede til de gik til egen læge og yderligere 3 måneder før de kom til hudlægen. En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de patienter, som havde opsøgt deres egen læge tidligt i forløbet havde den bedste prognose i forhold til dem, som først senere gik til egen læge. Ventetiden mellem egen læge og hudlægen syntes at have mindre klar betydning. Dog havde patienter med en ventetid på under 1 måned en bedre prognose sammenlignet med dem, som måtte vente mere end et år.

Denne undersøgelse viste, at forekomsten af kromallergi faldt blandt eksempatienter fra 3,6 % i 1985 til 1 % i 1995 og atter steg til 3,3 % i 2007. Det initiale fald skyldtes et fald i forekomsten af allergi og eksemsygdom over for krom i cement, hvorimod den efterfølgende stigning skyldtes en stigning i forekomsten af eksem over for krom i lædervarer.