De fleste kosmetiske produkter indeholder konserveringsmidler. Allergier over for konserveringsmidler er almindelige, og historisk er skiftende kontaktallergiepidemier forårsaget af konserveringsmidler blevet observeret.

 

I dette studium undersøges udviklingen i forekomsten af konserveringsmiddelallergi i Danmark over en 24-årig periode (1985-2008).

Resultaterne viser, at udviklingen af kontaktallergi over for konserveringsmidler i Danmark afspejler forekomsten i andre europæiske centre, der udfører lappetest, og at den er uafhængig af køn og aldersgruppe.

 

Udbredelsen var højere blandt kvinder og i alderen 41-60 år. Formaldehydallergi var vedholdende udbredt over perioden. Den samlede prævalens af konserveringsmiddelallergi steg betydeligt over årene (P (trend) = 0,001). Den samlede byrde af konserveringsstofallergi synes således at stige, og indførelse af nye konserveringsmidler kan føje til byrden af kontaktallergi.

Denne undersøgelse viste, at forekomsten af kromallergi faldt blandt eksempatienter fra 3,6 % i 1985 til 1 % i 1995 og atter steg til 3,3 % i 2007. Det initiale fald skyldtes et fald i forekomsten af allergi og eksemsygdom over for krom i cement, hvorimod den efterfølgende stigning skyldtes en stigning i forekomsten af eksem over for krom i lædervarer.

En spørgeskemaundersøgelse, som involverede 333 patienter i forbindelse med deres første besøg hos en hudlæge viste, at patienterne i gennemsnit havde ventet 3 måneder fra deres symptomer debuterede til de gik til egen læge og yderligere 3 måneder før de kom til hudlægen. En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de patienter, som havde opsøgt deres egen læge tidligt i forløbet havde den bedste prognose i forhold til dem, som først senere gik til egen læge. Ventetiden mellem egen læge og hudlægen syntes at have mindre klar betydning. Dog havde patienter med en ventetid på under 1 måned en bedre prognose sammenlignet med dem, som måtte vente mere end et år.

Dette studie viste, at forekomsten af kontaktallergi faldt fra 15,5% i 1990 til 10,0% i 2006 blandt voksne danskere i alderen 18-69 år.

 

Årsagen til faldet skyldtes primært at forekomsten af kontaktallergi faldt overfor thiomersal, kobolt, gummi, Peru balsam, MCI/MI og krom. 

Nikkelallergi er hyppigt forekommende blandt frisører. Vi undersøgte hvorvidt sakse og hæklepinde til brug ved hårfarvning frigav for meget nikkel samt forekomsten af nikkelallergi blandt frisører lappetestet på Gentofte Hospital. Undersøgelsen viste at 1 af 200 sakse og 7 af 13 hæklepinde undersøgt ved besøg hos Købehavnske frisører frigav nikkel ved undersøgelse med dimethylglyoxime testning. Endvidere var forekomsten af nikkelallergi højere blandt midaldrende kvindelige frisører end yngre kvindelige frisører hvilket kan være en effekt af den danske nikkelforordning.

Denne artikel viser udviklingen af nikkel- og koboltallergi blandt kvindelige eksempatienter fra Gentofte Hospital i perioden 1985-2007. Der sås et fald blandt kvinder i alderen 5-30 år (27,6 % i 1985 til 16,8 % i 2007) mens der sås en stigning blandt kvinder i alderen 31-49 år. Stigningen blev tilskrevet en kohorteeffekt. Forekomsten af koboltallergi fulgte forekomsten af nikkelallergi, pånår blandt 5-30 årige hvor der sås en flad og stabil udvikling frem for et fald.

Aseptic lymphocyte-dominated vasculitis-associated lesion (ALVAL) blev først beskrevet i 2005 af Willert et al. Histologisk karakteriseres det af et diffust, perivaskulært lokaliseret lymfocytinfiltrat med nekrose. På samme tid observerede man, at nogle patienter fik tilbagefald efter total hoftealloplastik, hvor man havde anvendt metal-på-metal protese. Reoperation med plastprotese løste problemet. Dette tydede på, at patienterne var blevet sensibiliseret over for metallet i proteserne.

 

Vi beskriver her en patient med formodet ALVAL-reaktion, hvor sensibilisering over for kobolt muligvis opstod efter total hoftealloplastik med metalprotese.