Kategori: Publikationer
Filaggrin haploinsufficiency among patients with dermatitis from a tertiary referral centre: early findings and possible phenotype
Denne korte artikel beskriver de første erfaringer, man har på hudafdelingen, Gentofte Hospital med genotypning for defekt i filaggringenet, et gen der koder for et protein der er vigtigt for hudens barriere funktion.
128 patienter med eksem er indtil videre blevet genotypet, og ca. hver femte havde en mutation i filaggringenet. Patienter, der havde gendefekten, havde øget forekomst af håndeksem, atopisk eksem og astma.
Repressive coping and alexithymia in idiopathic environmental intolerance
Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. havde til formål at undersøge betydningen af en håndteringsstrategi karakteriseret ved undertrykkelse af negative følelser (repressiv coping), samt forskelle i evnen til at identificere og verbalisere følelser (alexitymi) ved duft- og kemikalieoverfølsomhed.
I alt 1024 personer med enten selvrapporteret eller læge diagnosticeret duft- og kemikalieoverfølsomhed indgik i undersøgelsen. Af de 1024 besvarede 71,5 % spørgeskemaet.
Spørgeskemaet indeholdt bl.a. mål for angst, social ønskværdighed, alexitymi og negative følelsesmæssige reaktioner.
Resultaterne pegede ikke på en sammenhæng mellem ovennævnte faktorer og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Antagelsen om en betydning af repressiv coping og alexithymi ved duft- og kemikalieoverfølsomhed kunne således ikke underbygges. Derimod sås en sammenhæng med negative følelsesmæssige reaktioner.
Undersøgelsen kan ikke sige noget om årsags- og virkningsforhold i forhold til den nærmere betydning af resultaterne, men understøtter den nuværende viden omkring en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og følelsesmæssige reaktioner.
Filaggrin null mutations and association with contact allergy and allergic contact dermatitis: results from a tertiary dermatology clinic
Specifikke ændringer i arvemassen (filaggrinmutationer) kan føre til, at man mangler proteinet filaggrin i de øverste hudlag. Mangel på filaggrin øger risikoen for at få børneeksem og gør også huden mere sårbar over for udefrakommende stoffer.
Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, om disse filaggrinmutationer også havde betydning for forekomsten af kontaktallergi, multiple kontaktallergier, håndeksem, samt om de påvirker forløbet af eksemsygdom.
Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen sammenhæng mellem filaggrinmutationer og nikkelallergi, multiple kontaktallergier eller håndeksem. Derimod var personer med filaggrinmutationer yngre, når de første gang fik eksem samt havde tendens til, at eksemsygdommen alt i alt varede længere.
Sensitivity and specificity of the nickel spot (dimethylglyoxime) test
En ny undersøgelse, der sammenligner nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)-testen med en kemisk analyse, viser, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.
Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.
Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel. Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.
Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange.
Delay in medical attention to hand eczema: a follow-up study
En spørgeskemaundersøgelse, som involverede 333 patienter i forbindelse med deres første besøg hos en hudlæge viste, at patienterne i gennemsnit havde ventet 3 måneder fra deres symptomer debuterede til de gik til egen læge og yderligere 3 måneder før de kom til hudlægen. En opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at de patienter, som havde opsøgt deres egen læge tidligt i forløbet havde den bedste prognose i forhold til dem, som først senere gik til egen læge. Ventetiden mellem egen læge og hudlægen syntes at have mindre klar betydning. Dog havde patienter med en ventetid på under 1 måned en bedre prognose sammenlignet med dem, som måtte vente mere end et år.
The influence of allergic rhinitis on asthma
The prevalence of chromium allergy in Denmark is currently increasing as a result of leather exposure
Denne undersøgelse viste, at forekomsten af kromallergi faldt blandt eksempatienter fra 3,6 % i 1985 til 1 % i 1995 og atter steg til 3,3 % i 2007. Det initiale fald skyldtes et fald i forekomsten af allergi og eksemsygdom over for krom i cement, hvorimod den efterfølgende stigning skyldtes en stigning i forekomsten af eksem over for krom i lædervarer.