Der rapporteres om tre danske kvinder, som udviklede svære eksemforandringer efter anvendelse af kosmetiske produkter; "shower creams". To af dem udviklede også infektion i eksemet. Produkterne er beregnet til at skulle vaskes af huden, men fordi de misforstod produkternes formål lod de gentagne gange produktet forblive på huden uden at vaske dem af.

 

Det er velkendt, at kosmetiske produkter, der er beregnet til at blive vasket af umiddelbart efter brug f.eks. shampoo og sæber, er sammensat anderledes end produkter, der er beregnet til at forblive i kontakt med huden f.eks. cremer. De ingredienser, der er mest problematiske for huden i produkter, der er beregnet til at skulle vaskes af, såfremt man ikke vasker produkter af umiddelbart efter brug, er detergenterne (sæbestofferne). Detergenterne kan forårsage irritativt kontakteksem såfremt de gentagne gange er i vedvarende kontakt med huden i længere tid, hvilket var tilfældet hos disse tre kvinder.

 

Ifølge EU-lovgivning må et kosmetisk produkt ikke forårsage skade på menneskers helbred, når produktet anvendes under normale og fornuftige forhold, i særdeleshed i betragtning af produkters præsentation, etikette og instruktioner for anvendelse og bortskaffelse. For at leve op til dette regulativ er det nødvendigt, at de kosmetiske produkters funktion og anvendelse klart og tydeligt fremgår af navnet og emballagen på produktet. Det er misvisende at kalde noget for "cream", når det er en sæbe, og det ikke kan forventes, at alle danskere kan forstå det engelsk ord "shower". Endvidere kan emballering hos visse producenter være misvisende, da sæbe- og cremebeholderne næsten er identiske og dermed let kan forveksles med hinanden.

 

Efter at de tre kvinder undlod at anvende produkterne, blev behandlet med steroid creme og de to med infektion i eksemet med antibiotika, forsvandt eksemforandringerne. Det er uheldigt, at det ikke fremgår klart og tydeligt på alle kosmetiske produkter, hvad formålet og anvendelsen af produktet er, således at det er klart for alle. Der eksisterer højst sandsynligt flere tilfælde end de tre rapporterede kvinder, som misforstår kosmetiske produkters anvendelse, da kun de allersværeste tilfælde med eksem henvises til hudafdelinger på et universitetshospital.

Formålet med undersøgelsen var at beskrive, hvilken indvirkning duft – og kemikalieoverfølsomhed (MCS) har på dagligdagen. Herunder hvilke strategier MCS ramte bruger for at håndtere hverdagen, samt erfaringer fra møder med sundhedsvæsnet.

 

Undersøgelsen er baseret på data fra to fokus-gruppe interview. Deltagerne, der alle tidligere havde henvendt sig til Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed, var inviteret på grundlag af; 1) køn, 2) alder, 3) mindst et års ”erfaring” med MCS og 4) aktuel job situation. Fokus-gruppe interviewene fulgte en interview-guide og blev optaget og nedskrevet ordret.

 

Grupperne, der bestod af 6 kvinder og 6 mænd, havde en aldersspredning på mellem 27 og 78 år. Fem var i arbejde på tidspunktet for interviewene og syv var enten på sygedagpenge eller havde fået tildelt førtidspension.

 

MCS har stor indvirkning på dagligdagen både hvad angår livsstil, sociale relationer og arbejdsvilkår. At undgå dufte og almindeligt forekommende kemiske stoffer, var den mest anvendte håndteringsstrategi, hvilket bl.a. indebærer et duft-frit hjem og begrænsning af sociale aktiviteter. Møder med sundhedsvæsnet var generelt præget af oplevelser af ikke, at blive anerkendt som syg.

 

Dette er den første danske pilot undersøgelse, der på grundlag af fokus-gruppe interview peger på, at MCS har stor indvirkning på dagligdagen. For bedre at forstå de vilkår MCS ramte lever under og hvilke håndteringsstrategier der anvendes for at klare hverdagen, er der behov for yderligere undersøgelser af de individuelle konsekvenser, samt de sociale og psykologiske faktorer der kan være forbundet med MCS.

Kontaktallergi er hyppigt hos patienter med håndeksem. Blandt 799 patienter med håndeksem, som blev udredt med den europæiske standardserie, fik 45,6 % påvist minimum én allergi. De hyppigst forekommende allergier blandt kvinder var; nikkel, parfume og kobolt mens rækkefølgen blandt mænd var; parfume, nikkel og krom. Svært håndeksem var associeret med allergi over for formaldehyde, methyldibromo glutaronitrile, krom og sesquiterpene lactone mix. For mænd var nikkelallergi også associeret med svært håndeksem. Efter 6 måneders opfølgning viste den kliniske undersøgelse, at patienter med kromallergi havde en dårligere prognose i forhold til patienter med andre allergier. I denne gruppe havde 73,3 % af patienterne et uændret håndeksem eller fik det ligefrem værre.

Denne artikel anvender en matematisk epidemiologisk metode til at korrelere forekomsten af kontaktallergi blandt eksempatienter med forekomsten af kontaktallergi i befolkningen. Endvidere diskuterer den hvordan kontaktallergiepidemier kan kategoriseres i befolkningen.

Studiet havde til formål at undersøge varighed og forløb af eksemsygdom samt risikofaktorer for patienter med mange kontaktallergier. 1120 individer svarede på et spørgeskema. Risikoen for at have mange kontaktallergier var øget, hvis man samtidig havde atopisk eksem (også kaldet børneeksem). Derimod var forekomsten af skinnebenssår ikke en risikofaktor for mange kontaktallergier. Varigheden af eksemsygdom steg med stigende antal af kontaktallergier hos patienter uden atopisk eksem. Hos patienter med atopisk eksem var varigheden af eksemsygdom uafhængig af antallet af kontaktallergier.

Denne artikel beskriver udviklingen af parfumeallergi i Danmark i perioden 1990-2008 ved hjælp af resultaterne fra 3 tværsnitsundersøgelser foretaget i general befolkningen i Glostrup. Der blev observeret en stigning i perioden 1990 til 1998 og denne blev fulgt af et fald til 2008. Der blev fundet en stærk statistisk sammenhæng mellem parfumeallergi og selv-rapporteret eksem over for kosmetiske produkter.