Contamination versus preservation of cosmetics: a review on legislation, usage, infections, and contact allergy

Mikroorganismer kan forurene kosmetiske produkter der indeholder vand. Dette kan medføre, at produktet bliver ødelagt eller forbrugeren kan blive syg af mikroorganismerne. Sygdomsfremkaldende bakterier såsom Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa er ofte fundet i forurenet kosmetik. For at undgå forurening tilsætter producenterne af kosmetik konserveringsmidler. I EU og USA er det gennem lovgivning reguleret, hvor meget konserveringsmiddel der må tilsættes kosmetisk produkter. Derudover er alle konserveringsmidler blevet evalueret med henblik på forbrugersikkerhed. Der er mange forskellige konserveringsmidler tilgængelige på markedet, men parabener, formaldehyd, formaldehyd fraspaltere og methylchloroisothiazolinone/ methylisothiazolinone (Kathon) er de hyppigst brugte konserveringsmidler.

 

Konserveringsmidler er en af hovedårsagerne til kontaktallergi overfor kosmetiske produkter. Koncentrationen af konserveringsmidler i samme produkttype kan variere meget, og det indikerer, at nogle produkter kan være overkonserveret. Da udvikling af kontakt allergi blandt andet er koncen-trationsafhængigt vil overkonserverede produkter potentielt kunne medfører flere tilfælde af kontaktallergi.Kun enkelte studier har undersøgt den antimikrobielle effekt af konservering i kosmetik, men resultaterne indikerer at det er muligt at konservere effektivt med koncentrationer der ligger langt under det maksimalt tilladte. Denne artikel beskriver kosmetiklovgivningen i EU og USA, forbruget af konserveringsmidler, forekomsten af mikroorganismer i kosmetik og hyppigheden af kontakt allergi overfor nogle af de mest brugte kosmetiske konserveringsmidler.

Patch test dose-response study: polysensitized individuals do not express lower elicitation thresholds than single/double-sensitized individuals

I studiet undersøges, om personer med mange allergier over for kemiske stoffer er mere følsomme ved udsættelse for de enkelte kemiske stoffer end personer, som kun er allergiske over for ét-to stoffer. Forsøgsdeltagere blev udsat for forskellige koncentrationer af de kemiske stoffer, de var allergiske overfor. For de kemiske stoffer nikkel, konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile og sort farvestof (ppd) reagerede personer med mange allergier på de samme koncentrationer, men ikke på lavere koncentrationer, som personer med kun én-to allergier. Det vil sige, at man ikke kunne påvise en forskel på grupperne med hensyn til følsomhedsgrad.

1 62 63 64 65 66 99