Kategori: Publikationer
Cutaneous penetration of topical formulations in healthy and diseased skin, investigated by in vivo microdialysis technique and tape stripping methodology
Nickel sensitization, hand eczema, and loss-of-function mutations in the filaggrin gene
Denne oversigtsartikel teoretiserer om en mulig sammenhæng mellem nikkelallergi, håndeksem og en arvelig mangel på filaggrin-proteiner. "Bypass"-teorien introduceres som forklaring på tidligere tiders nogle gange modstridende resultater vedrørende arveligheden af nikkelallergi. Det foreslås, at penetration af huden ved piercing "bypasser" filaggrin-proteinernes beskyttelse mod nikkelallergi og eksem, og at det er forklaring på, at det er svært at studere arveligheden af nikkelallergi.
Decreasing trends in methyldibromo glutaronitrile contact allergy – following regulatory intervention
Allergiopgørelser fra det danske nationale allerginetværk (Dansk Kontaktdermatitis Gruppe) viser at hyppigheden af allergi over for konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile (MG) var 4,5 % i 2003, 3,9 % i 2004, 3,5 % i 2005, 2,5 % i 2006 og 2,6 % i 2007 af de eksempatienter, der blev testet. Der er således tegn på at forekomsten af MG-allergi falder i Danmark. Dette skyldes et øget offentligt fokus på stoffets allergifremkaldende egenskaber samt at stoffet er blevet forbudt i den type kosmetiske produkter, der har vedvarende kontakt med huden (stay-on kosmetik). Der er stadig mange som har allergi over for stoffet, men hyppigheden forventes fortsat at falde idet stoffet fra juni 2008 også er blevet forbudt i wash-off produkter.
Nye biologiske laegemidler til behandling af kroniske inflammatoriske sygdomme
Drug-elicited systemic allergic (contact) dermatitis – update and possible pathomechanisms
Denne artikel gennemgår den eksisterende litteratur indenfor området ”systemisk kontakteksem forårsaget af lægemidler”. Det systemiske kontakt eksem opstår typisk når en allergisk person bliver eksponeret for det pågældende allergen via luftvejene (inhalation), via tarmsystemet (tabletter), gennem huden (plaster), eller gennem blodbanen (intravenøs behandling). Artiklen opsummerer de lægemidler der kan medføre systemisk kontakteksem og giver endvidere en liste over mulige årsagsmekanismer til sygdommen.