Vacciner med aluminium kan hos nogle børn forårsage små kløende knuder på injektionsstedet, kendt som vaccinationsgranulomer. I dette studie undersøgte vi risikofaktorer for udvikling af disse granulomer.

Studiet var et dansk registerstudie med 553 932 børn født i Danmark fra 1. januar 2009 til 31. december 2018, alle vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Af disse børn havde 1901 vaccinationsgranulomer.

Studiet viste, at risikoen for at udvikle granulomer, ikke var den samme for alle vacciner eller for alle børn.

Det havde en betydning hvilken type af aluminiumforbindelse vaccinen indeholdt, med aluminium hydroxid givende flere granulomer end aluminium fosfat. Ligeledes havde det betydning hvor meget aluminium der var i, med dosis over 1 mg pr vaccinationsaftale givende en større risiko for at udvikle granulomer end en dosis under 1 mg. Der sås flere granulomer efter 12 måneders vaccinerne end efter dem givet ved 3 og 5 måneder.

Det viste sig også, at piger udviklede hyppigere granulomer end drenge, og børn der var født for tidligt sjældnere end børn født til tiden udviklede vaccinationsgranulomer.  Mødrene spillede også en rolle; børn af mødre født uden for Danmark og af unge mødre under 20 år, havde mindre risiko end henholdsvis børn født af danske mødre og børn født af mødre over 20 år.

Børn med søskende der også havde oplevet granulomer, havde en kraftig forøget risiko for selv at udvikle de små knuder. Dette kan skyldes både en genetisk disposition og dét at familien allerede havde kendskab til tilstanden.

Original overskrift: Risk factors for granulomas in children following immunisation with aluminium adsorbed vaccines: A Danish population-based cohort study

Denne oversigtartikel gennemgik den tilgængelige viden om persulfaters respiratoriske effekter hos frisører og i dyremodeller. Artikler udgivet fra 2000 til 2021 blev gennemgået og 42 artikler blev inkluderet i studiet. Risikoestimater fra prospektive studier af god kvalitet, viste en op til 3,9 gange øget risiko for luftvejssymptomer hos frisører >40 år generelt, sammenlignet med kontroller. Ydermere havde frisører en 20 gange øget risiko for at udvikle luftvejssymptomer pga. specifikt pga. blegemidler, sammenlignet med kontroller. Oversigtartiklen konkluderer at det er nødvendigt med præventive tiltag, til at reducere inhalation af persulfater skal reevalueres.

Original overskrift: Respiratory toxicity of persulphate salts and their adverse effects on airways in hairdressers: a systematic review

Arbejdsbetinget håndeksem er en almindelig arbejdsrelateret sygdom hos frisører. Der er rapporteret om høje frafaldsprocenter under læretiden og karrierelængden for frisører der har forladt faget, er blevet anslået til at være mindre end 10 år. Dette er delvist blevet tilskrevet håndeksem, men den nøjagtige indvirkning af håndeksem på karrierelængden er ukendt.

Dette studie fandt at håndeksem reducerer frisørers karrierelængde. Sammenlignet med frisører uden håndeksem øges risikoen for at forlade faget med 20% ved at have håndeksem og med 90%, hvis håndeksemet er tilstede ’næsten hele tiden’. Det svarer til en reduktion af karrierelængden med henholdsvis 2 og 7 år.

Frisører med håndeksem ’næsten hele tiden’ er en sårbar gruppe karakteriseret ved en høj forekomst af atopisk dermatitis (børneeksem) og en høj forekomst af kontaktallergier.

Original overskrift: Occupational hand eczema reduces career length in hairdressers: a prospective cohort study of Danish hairdressers graduating from 1985 to 2007

Arbejdsbetinget håndeksem er hyppigt og rammer ofte unge personer i begyndelsen af deres arbejdsliv. Prognosen er dårlig, og mange bliver nødt til at omskoles, hvilket fører til høje omkostninger for både den enkelte person og samfundet. I Tyskland er der for mange år siden implementeret en systematisk multidiciplinær metode til at forebygge arbejdsbetinget eksem. Dette systematiske review inkluderede 19 studier med 5527 patienter som evaluerede det Tyske sekundære- og/eller tertiære præventions program (SIP og/eller TIP). Studiet viste, at SIP og TIP mindskede sværhedsgraden af sygdom, øget livskvaliteten og hjalp de fleste personer til at blive i sit arbejde. Det vil være ønskværdigt at implementere en lignende metode i Europa.

Original overskrift: Evaluation of the secondary and tertiary prevention strategies against occupational contact dermatitis in Germany: a systematic review

Ved risikovurdering af kosmetik vurderes eksponeringen hos en ”almindelig forbruger” og ikke den erhvervsmæssige eksponering hos frisører.

Denne gennemgang har til formål at samle og vurdere videnskabelig litteratur om hudtoksiciteten af ​​cysteaminhydrochlorid (cysteamin HCl; CAS-nr. 156-57-0), polyvinylpyrrolidon (PVP; CAS-nr. 9003-39-8), PVP-copolymerer (CAS-nr. 28211) -18-9), natriumlaurethsulfat (SLES; CAS-nr. 9004-82-4), cocamid-diethanolamin (cocamid DEA; CAS-nr. 68603-42-9) og cocamidopropylbetain (CAPB; CAS-nr. 61789-40 -0). I alt blev der identificeret 298 artikler, hvoraf 70 blev inkluderet. En metaanalyse viste at frisører har en 1,7 gange øget risiko for at udvikle kontaktallergi over for CAPB sammenlignet med kontroller, der ikke er frisører. Frisører har muligvis have en højere risiko for at sensibilisering overfor cysteamin HCl sammenlignet forbrugere. Med hensyn til cocamid DEA bør det toksiske potentiale af dette stof ikke overses. Originale artikler om PVP, PVP-copolymerer og SLES mangler. Denne systematiske gennemgang indikerer, at de nuværende standarder ikke effektivt adresserer de erhvervsmæssige risici forbundet med frisørers brug af hårkosmetik. Det betydelige irritations- og/eller allergifremkaldende potentiale af stoffer der anvendes i hårkosmetik, bør foranledige en revurdering af den nuværende risikovurderingspraksis

Original overskrift: Skin Toxicity of Selected Hair Cosmetic Ingredients: A Review Focusing on Hairdressers

Patienten var blevet sensibiliseret over for 2-hydroxyethylmethakrylat (HEMA) gennem sit arbejde som negleteknikker, hvor hun lavede kunstige negle. I forbindelse med at patienten fik lavet flere tandplastfyldninger simultant, udviklede hun lokalt kontakt eksem i ansigtet, samt et systemisk kontakteksem udløst af HEMA i tandfyldningerne. Det er vigtigt at tandfyldninger hærdes fuldstændigt og at undgå kontaminering af mundhulen med HEMA monomere.

Original overskrift: Local and systemic contact dermatitis elicited by dental plastic fillings in a patient allergic to 2-hydroxyethyl methacrylate

Vi rapporterer 2 cases af kontaktdermatit i ansigt, på hals og hænder, opstået efter intensiveret brug af håndsprit under Covid-19 pandemien. Patienterne havde positiv epikutantest (+1) for tetrahydropropyl ethylendiamin (THPE), som var indeholdt i de benyttede håndsprit fra deres arbejde. THPE allergi er sjældent rapporteret, men vi mistænker den er hyppigere end hidtil antaget. Dette fordi THPE ikke er inkluderet i den Europæiske standartserie til epikutantestning, hvorfor mange centre kan have overset allergien og fejlagtigt stillet diagnosen irritativ kontaktdermatit. Vi vil derfor opfordre klinikkere til at overveje testning med THPE i forbindelse med udredning af dermatitis på hænder, ansigt og hals.

Original overskrift: Occupational allergic contact dermatitis caused by tetrahydroxypropyl ethylenediamine in hand disinfectants

---

Cytokin profilen for atopisk eksem afhænger af alder, etnicitet samt sværhedsgrad af sygdommen. I dette studie undersøgte vi udvalgte cytokin biomarkører hos børn med atopisk eksem ved hjælp af tapestrips og hudbiopsier for at se om niveauerne afhang af filaggrin genotype, sværhedsgrad samt fødevarer allergier.

Studiet inkluderede femogtyve børn i alderen 2-14 år med atopisk eksem. Hudbiopsier blev taget fra læsionel hud og tapestrips blev taget fra læsionel samt ikke-læsionel hud. Fra prøverne undersøgte vi natural moisturizing factor (NMF) samt niveauet af 17 immunmarkører på mRNA niveau for hudbiopsier og protein niveau for tape strips. Derudover blev alle børn undersøgt for almindelige filaggrin mutationer. Vi fandt at stratum corneum tapestrip prøver kan bruges til at identificere biomarkører der er associeret med sværhedsgrad af sygdommen, fødevare allergi og almindelige filaggrin mutationer. Hudbiopsierne viste en robust Th2 signatur men associerede ikke med sværhedsgrad

Original overskrift: Assessment of biomarkers in pediatric atopic dermatitis by tape strips and skin biopsies

Dette studie fandt 6 relevante artikler, der samlet viste at frisører og kosmetikere har en 9 gange øget risiko for at have kontaktallergi over for HEMA, sammenlignet med kontroller som ikke frisører eller kosmetikere. Ingen studier gav information om kontaktallergi overfor ECA. Forbrugereksponering er ikke repræsentativ for eksponeringen blandt frisører.

Original overskrift: Allergic contact dermatitis caused by 2-hydroxyethyl methacrylate and ethyl cyanoacrylate contained in cosmetic glues among hairdressers and beauticians who perform nail treatments and eyelash extension as well as hair extension applications: a systematic review

Arbejdsbetinget eksem er den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdom i mange vestlige lande inkl. Danmark. Sygdommen har alvorlige konsekvenser, og tidligere studier har vist nedsat livskvalitet, øget arbejdsløshed og tab af indkomst efter anerkendelse af den arbejdsbetingede sygdom. Sygdommen udvikler sig ofte allerede under uddannelsen i højrisiko erhverv, hvorfor særligt unge mennesker er udsatte.

Formålet med studiet var at undersøge de erhvervsmæssige årsager samt de langsigtede konsekvenser af arbejdsbetinget eksem på unge menneskers liv.

I januar 2021 blev et spørgeskema sendt til 6251 arbejdere, der havde fået anerkendt deres arbejdsbetingede eksem mellem 2010-2019, og som var under 35 år på anmeldetidspunktet. Svarprocenten var 47%.

Vigtigste resultater

De hyppigste udløsende erhverv var sundhedsarbejder, køkkenarbejder, pædagog, og frisør eller kosmetolog. Spørgeskemaet blev sendt 1-11 år efter anerkendelsen af det arbejdsbetingede eksem, og på dette tidspunkt svarede 76% at de stadig havde eksem, og 77% af disse svarede de havde eksem over halvdelen af tiden de sidste 3 måneder. 61% evaluerede deres eksem som moderat til meget slemt. 53% havde skiftet arbejde siden deres anmeldelse, og 42.5% havde mistet deres arbejde pga. deres arbejdsbetingede eksem. Allergisk arbejdsbetinget eksem øgede risikoen for ansigts- eller fodeksem, jobtab, ændring i arbejdsopgaver, problemer med at finde arbejde, fald i indkomst og at have følelsen af at være begrænset i sine jobmuligheder.

Original overskrift: Occupational contact dermatitis among young people in Denmark – A survey of causes and long-term consequences