I hudprøver for nikkelallergikere undersøgtes hvilke gener, der aktiveredes, når nikkel appliceredes på huden i sammenligning med hos raske.

Genekspressionen studeredes over tid. 74 gener blev fundet at være opregulerede. Formålet med studiet var at opnå videre indsigt i de biologiske processer og regulering af provokation af allergisk eksem.

Studiet sammenligner blodprøver, fra 17 patienter med slimhindesymptomer over for parfume med blodprøver fra 20 raske kontrolpersoner, ved at undersøger de basofile granulocytters reaktivitet over for parfume tilsat i 6 koncentrationer.

Ved de 3 højeste parfumekoncentrationer udviste blodcellerne hos begge grupper dosisrespons effekt ved frigivelse af histamin. Patienternes blodceller frigav dog væsentligt mere histamin ved den højest tilsatte parfumekoncentration i forhold til kontrolpersonernes. Den øgede reaktivitet kunne ikke overføres med serum til donor basofilocytter, hvorfor mekanismen ikke kan tilskrives IgE antistoffer.

 

Studiets fund er interessant idet subjektive symptomer relateret til parfume kobles med et målbart cellulært respons over for parfumestoffer (patienterne reagerede anderledes i dette studie).

 

Fundet har dog i første omgang ingen diagnostisk værdi for patienter med disse symptomer, men vil muligvis kunne øge den medicinske forståelse for symptomerne ved at besvare nogle af de væsentlige spørgsmål som studiet rejser:

 

1) kan fundet reproduceres, dvs. genfindes i andre grupper af patienter med lignende symptomer

2) frigiver de basofile granulocytter andre signalstoffer ved tilstedeværelsen af parfume og ses dette i højere grad hos patienter i forhold til kontrolpersoner

3) hvad er den biologiske mekanisme for det basofile parfumerespons som jo ikke er antistofmedieret

4) er det enkeltstoffer i parfume som forårsager det basofile respons eller er det effekten af parfumestoffer i kombination

5) vil mastceller i hud og slimhinder også udvise et øget respons over for parfumestoffer hos patienter med slimhindesymptomer over for parfume

Denne artikel gennemgår alle publicerede studier i perioden 1966-2007 der har foretaget lappetest på almindelige mennesker fra baggrundsbefolkningen. De fleste studier kommer fra USA og Vesteuropa. Den mediane forekomst af kontaktallergi over for mindst ét allergen var 21,2 % (12,5-40,6 %) og det vægtede gennemsnit var 19,5 %. De hyppigste allergener var nikkel, thimerosal (konserveringsmiddel i vacciner) og fragrance mix (parfume). Den mediane forekomst af nikkel var 8,6 % (0,7-27,8 %).

Forekomsten af kontaktallergi i baggrundsbefolkningen er traditionelt blevet undersøgt via store omkostningsrige epidemiologiske studier. En ny og anderledes metode indbefatter at man kombiner klinisk epidemiologiske data med den WHO definerede ”lægemiddelanvendelighed forskningsmetode”. Metoden forkortes på engelsk til CE-DUR. Kort fortalt baserer metoden sig på information om det samlede salg af lappetest i det pågældende land (her Danmark), antallet af danskere der har en sygehistorie der indikerer lappetestning og endelig tal for hyppigheden af positive lappetest i Danmark blandt patienter. Ved hjælp af simpel matematik kombineres disse tal og herudaf kan man bestemme hyppigheden af kontaktallergi i befolkningen. Vi fandt at 10 års hyppigheden af kontaktallergi i befolkningen var mellem 7.3 og 12.9% blandt voksne danskere over 18 år. Dette tal passede fint med resultater fra de tidligere Glostrup undersøgelser. Det konkluderes at metoden er anvendelig til fremtidig overvågningsbrug.

Som led i en større undersøgelse blev 270 personer med og uden håndeksem lappetestet med TRUE Test i 1997-98 og igen i 2005-06. I 2005-06 havde 27,4 % mindst en positiv lappetest og 7,4 % havde to positive lappetests. Hyppigheden af positiv lappetest hos mænd og kvinder var henholdsvis 10 % og 36 %. Den højere hyppighed hos kvinder skyldtes overvejende allergi over for nikkel og parfume. Hyppigheden hos personer med og uden håndeksem var henholdsvis 31 % og 18 %. 74 % af de reaktioner, som var positive i 1997-98, var fortsat positive i 2005-06.

Der ses en høj forekomst af nikkelallergi i forskellige befolkningsgrupper. Regulering af eksponeringen for nikkel ved hjælp af lovgivning, har vist sig at være effektiv til at nedsætte forekomsten af nikkelallergi. Eksperimentelle studier med andre allergener har vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem den allergiske reaktivitet ved lappetesten og ved den gentagne åbne eksponeringstest (ROAT).

Formålet med dette forsøg var, at undersøge ved hvilke koncentrationer af nikkel, allergiske personer reagerer, i en lappetest og en ROAT. Derefter blev disse koncentrationer sammenlignet.

20 nikkel allergiske personer blev testet med en fortyndingsrække på 19 koncentrationer i en lappetest. Samtidig blev de testet med en fortyndingsrække på 3 i en ROAT, der varede op til 21 dage. 18 personer uden nikkelallergi medvirkede som kontrolgruppe for ROAT'en.

Den koncentration de allergiske personer reagerede på i ROAT'en (µg nikkel/ cm2 per applikation) var signifikant lavere end den koncentration de allergiske personer reagerede på I lappetesten. Derimod var den koncentration de allergiske personer reagerede på I ROAT'en, når man så på den akkumulerede mængde af nikkel efter 1 uge, 2 uger og 3 uger, ikke signifikant forskellig fra den koncentration, der blev reageret på i lappetesten.

I denne opfølgende undersøgelse bestemtes incidens-raten, det vil sige antal nye tilfælde over tid, for håndeksem. Desuden undersøgtes risikofaktorer for håndeksem. Incidens-raten var 8,8 tilfælde per 1000 person-år. Enæggede tvillinger, som havde en med-tvilling med håndeksem ved undersøgelses start havde en dobbelt så høj risiko for at få håndeksem i opfølgningsperioden i forhold til tveæggede tvillinger, som havde en med-tvilling med håndeksem. Enæggede og tveæggede tvillinger hvis med-tvillinger ikke havde håndeksem havde samme risiko for at udvikle håndeksem. Dette resultat bekræfter, at arvelighed er en risikofaktor for at udvikle håndeksem. Positiv lappetest (kontaktallergi), atopisk eksem og vådt arbejde var også statistisk signifikante risikofaktorer for håndeksem, hvorimod alder, køn, rygning og alkohol ikke var forbundet med en øget risiko.