Filaggrin er et protein, som findes i de yderste lag af huden. Proteinet har stor betydning for hudens barrierefunktion og for hudens evne til at binde vand. Personer, som har en defekt i genet for filaggrin, har en nedsat mængde eller fuldstændig mangel på filaggrin i huden, hvilket giver sig til udtryk i varierende grad af hudtørhed. Det er tidligere vist, at en defekt i genet for filaggrin medfører en øget risiko for atopisk eksem. Artiklen beskriver en undersøgelse, hvor en eventuel sammenhæng mellem ovennævnte gendefekt for filaggrin og håndeksem eller kontaktallergi blev undersøgt. Der fandtes ingen sammenhæng mellem gendefekten og håndeksem eller kontaktallergi. Undersøgelsen bygger imidlertid på et lille materiale, hvorfor yderligere undersøgelser er nødvendige.

I hudprøver for nikkelallergikere undersøgtes hvilke gener, der aktiveredes, når nikkel appliceredes på huden i sammenligning med hos raske.

Genekspressionen studeredes over tid. 74 gener blev fundet at være opregulerede. Formålet med studiet var at opnå videre indsigt i de biologiske processer og regulering af provokation af allergisk eksem.

Studiet sammenligner blodprøver, fra 17 patienter med slimhindesymptomer over for parfume med blodprøver fra 20 raske kontrolpersoner, ved at undersøger de basofile granulocytters reaktivitet over for parfume tilsat i 6 koncentrationer.

Ved de 3 højeste parfumekoncentrationer udviste blodcellerne hos begge grupper dosisrespons effekt ved frigivelse af histamin. Patienternes blodceller frigav dog væsentligt mere histamin ved den højest tilsatte parfumekoncentration i forhold til kontrolpersonernes. Den øgede reaktivitet kunne ikke overføres med serum til donor basofilocytter, hvorfor mekanismen ikke kan tilskrives IgE antistoffer.

 

Studiets fund er interessant idet subjektive symptomer relateret til parfume kobles med et målbart cellulært respons over for parfumestoffer (patienterne reagerede anderledes i dette studie).

 

Fundet har dog i første omgang ingen diagnostisk værdi for patienter med disse symptomer, men vil muligvis kunne øge den medicinske forståelse for symptomerne ved at besvare nogle af de væsentlige spørgsmål som studiet rejser:

 

1) kan fundet reproduceres, dvs. genfindes i andre grupper af patienter med lignende symptomer

2) frigiver de basofile granulocytter andre signalstoffer ved tilstedeværelsen af parfume og ses dette i højere grad hos patienter i forhold til kontrolpersoner

3) hvad er den biologiske mekanisme for det basofile parfumerespons som jo ikke er antistofmedieret

4) er det enkeltstoffer i parfume som forårsager det basofile respons eller er det effekten af parfumestoffer i kombination

5) vil mastceller i hud og slimhinder også udvise et øget respons over for parfumestoffer hos patienter med slimhindesymptomer over for parfume

Denne artikel gennemgår alle publicerede studier i perioden 1966-2007 der har foretaget lappetest på almindelige mennesker fra baggrundsbefolkningen. De fleste studier kommer fra USA og Vesteuropa. Den mediane forekomst af kontaktallergi over for mindst ét allergen var 21,2 % (12,5-40,6 %) og det vægtede gennemsnit var 19,5 %. De hyppigste allergener var nikkel, thimerosal (konserveringsmiddel i vacciner) og fragrance mix (parfume). Den mediane forekomst af nikkel var 8,6 % (0,7-27,8 %).

Forekomsten af kontaktallergi i baggrundsbefolkningen er traditionelt blevet undersøgt via store omkostningsrige epidemiologiske studier. En ny og anderledes metode indbefatter at man kombiner klinisk epidemiologiske data med den WHO definerede ”lægemiddelanvendelighed forskningsmetode”. Metoden forkortes på engelsk til CE-DUR. Kort fortalt baserer metoden sig på information om det samlede salg af lappetest i det pågældende land (her Danmark), antallet af danskere der har en sygehistorie der indikerer lappetestning og endelig tal for hyppigheden af positive lappetest i Danmark blandt patienter. Ved hjælp af simpel matematik kombineres disse tal og herudaf kan man bestemme hyppigheden af kontaktallergi i befolkningen. Vi fandt at 10 års hyppigheden af kontaktallergi i befolkningen var mellem 7.3 og 12.9% blandt voksne danskere over 18 år. Dette tal passede fint med resultater fra de tidligere Glostrup undersøgelser. Det konkluderes at metoden er anvendelig til fremtidig overvågningsbrug.