Eksperimentel sensibilisering afhænger af mængden af allergen per hud-areal-enhed, og er stort set uafhængig af det eksponerede areal. (Sensibilisering: den fase hvor man bliver allergisk). Formålet med dette eksperimentelle studie var at undersøge om dette også gælder for elicitering af nikkel allergi. (elicitering: den fase hvor en allergisk reaktion fremkaldes hos en person der allerede har allergien).

20 nikkel allergiske personer deltog i en lappetest og en gentagen åben test (ROAT). Nikkel blev påført på store og små områder. De varierende parametre var: areal, total dosis og dosis per areal enhed.

I lappetesten var der, ved en af de lave koncentrationer (15 µg nikkel/cm2), signifikant højere score på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Ved højere koncentrationer af nikkel var der ingen signifikant forskel. Ved ROAT'en ved den lave koncentration (6,64 µg nikkel/cm2), var latensperioden indtil en reaktion fremkom, signifikant kortere på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Man fandt også at dosis-respons for ROAT'en (dosis per applikation) var signifikant lavere end dosis-repsons for lappetesten.

Ud fra dette kan det konkluderes at ved elicitering af nikkel allergi, har størrelsen af det eksponerede areal, og derved den totale mængde påførte allergen en betydning ved nogle koncentrationer af nikkel, selvom der er påført den samme mængde per areal enhed.

Studiet undersøger, på baggrund af en patientdatabase og Landspatientregisteret, om der er en sammenhæng mellem kontaktallergi og inflammatorisk tarmsygdom.

 

Studiet finder en invers sammenhæng mellem kontaktallergi og morbus Crohn.

I artiklen foretages en historisk gennemgang af 6 betydende kontaktallergi epidemier (nikkel, krom, hårfarve og 3 forskellige konserveringsmidler). Epidemierne har en række fællestræk: De opdages initial i forbindelse med eksem blandt arbejdere, senere ses ophobede tilfælde blandt forbrugere og først når epidemien er etableret i samfundet gøres der tiltag fra industriel og administrativ side. Der er enkelte succeshistorier set med forbruger og erhvervs øjne mens andre epidemier fortsat ikke er løst.

Forekomsten af fire allergifremkaldende duftstoffer: isoeugenol, hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC), atranol og chloroatranol blev undersøgt i 25 populære parfumer på det danske marked. 

Isoeugenol var i 56 % af produkterne, HICC i 72 %, atranol i 59 % og chlororatranol i 36%.
Det konkluderedes, at der stadig er en udbredt udsættelse for potente allergifremkaldende duftstoffer i parfumer.