Formålet med denne oversigtsartikel var at gennemgå den tilgængelige viden om luftbåren eksponering overfor sundhedsskadelige stoffer i frisørfaget. Videnskabelige artikler udgivet fra 2000 til 2021 blev indsamlet og 23 relevante artikler fundet. De hyppigst fundne stoffer som blev målt i frisørsaloner var formaldehyd, ammoniak, toloune samt andre organiske stoffer. Artiklen konkludere at frisører er udsat for en lang række sundhedsskadelige stoffer, i nogle tilfælde over tilladte grænseværdier. Dette var dog afhængigt af den enkelte salon, ventilationsforhold, antallet af kunder og de produkter som blev brugt.

Original overskrift: Occupational Exposure of Hairdressers to Airborne Hazardous Chemicals: A Scoping Review

Dette studie fandt 6 relevante artikler. Afhængig af hvilken opgave der udføres, er frisører 4 til 78 gange mere eksponerede overfor kosmetiske hårprodukter, sammenlignet med forbrugere. Relevante produkter i denne sammenhæng er shampoo, conditioner, oxidative og ikke-oxidative hårfarver samt blegeprodukter. Forbrugereksponering er ikke repræsentativ for eksponeringen blandt frisører.

Original overskrift: Differences between hairdressers and consumers in skin exposure to hair cosmetic products: a review

Håndeksem er en almindelig inflammatorisk hudlidelse. Sundhedsbehandlere har brug for løbende opdateret information om håndtering af håndeksem, for at sikre den bedste behandling af patienterne.

Formålet var at opdatere den europæiske ekspertgruppes (ESCD) retningslinjer for diagnose, forebyggelse og behandling af håndeksem.

Evidensen for behandling og de forebyggende interventioner blev vurderet og den opdaterede vejledning skal forbedre håndteringen af håndeksem.

Original overskrift: Guidelines for diagnosis, prevention and treatment of hand eczema

Nikkel spot-testen (DMG-test) er hyppigt anvendt til at undersøge om en metalgenstand frigiver nikkel. I testen dryppes en DMG-opløsning på en vatpind, der gnides på en genstand. Hvis der er frigivet nikkel fra genstanden, vil DMG-molekylet reagere og danne en synlig rød farve. Testen er hurtig og specifik, men er dog blevet kritiseret for ikke at være sensitiv nok – særligt på genstande med lav nikkelfrigivelse. 

Kobber er hyppigt anvendt i mange almindelige metallegeringer. I dette studier viser vi at tilstedeværelsen af kobber kan maskere en potentiel positiv nikkel spot-test. Dette sker da kobber også kan reagere med DMG-molekylet og danne en brunlig farve, hvorved en potentiel rød farve ikke vil kunne skelnes. Dette er særligt gældende for genstande med lav nikkelfrigivelse. 

Det konkluderes at testen stadig er anvendelig i undersøgelser om nikkel-frigivelse, men at en misfarvning, andet end rød, skal tolkes som et tvivlsomt resultat og må ikke betegnes som negativt, idet genstanden stadig kan have nikkel-frigivelse. 

Original overskrift: Copper release from metals may mask positive nickel spot test results

Kontakteksem er en velkendt sygdom, forårsaget af gentagen hudkontakt med allergener eller hudirriterende stoffer, hvilket resulterer i allergisk kontakteksem og/eller irritativt eksem. Der er gjort forsøg på at identificere biomarkører til at kunne skelne mellem irritative og allergiske lappetestreaktioner, hvilket kan hjælpe med at stille diagnosen. Nogle lovende markører er for nylig blevet identificeret, men verifikation og validering i det kliniske mangler stadig at blive udført. Nye årsager til allergisk kontakteksem findes konstant. I dette review blev 10 nye kontaktallergener fra de seneste år identificeret, flere var relateret til anti-age produkter. Hyppige allergener, der forårsager sygdom i befolkningen, såsom konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI), er blevet reguleret i EU og der er set et betydeligt fald i antallet af disse tilfælde, mens høje rater stadig forekommer i andre lande såsom Nordamerika. Andre hyppige årsager til allergisk kontakteksem er parfumestoffer, terpener og akrylater, der anvendes i medicinsk udstyr til kontrol af diabetes. Disse stoffer er årsag til uløste problemer. Nylige fremskridt inden for immunologi har åbnet for en bedre forståelse af kompleksiteten af ​​kontakteksem, især allergisk kontakteksem. Sygdommen kan være mere uensartet end vi tidligere har forstået og med flere undertyper. Med den hurtigt udviklende molekylære forståelse af sygdommen er der et betydeligt potentiale for udvikling af nye lægemidler til personlig behandling af kontakteksem.

Original overskrift: Novel insights into contact dermatitis

Dette studie fandt 60 relevante studier. Et samlet estimat viste at 38.2% af frisører på et tidspunkt har haft håndeksem, 20.3% har haft det inden for de sidste 12 måneder og 7.7% har det på det tidspunkt de bliver spurgt/undersøgt. Livstidsprævalensen hos færdiguddanede frisører og frisørelever er næsten identisk, tydende på tidlig debut. Den samlede incidensrate var 51.8 nyopståede tilfælde af håndeksem/1000 personår. Samlet set viser dette studie at håndeksem er en hyppig lidelse blandt frisører og de samlede estimater er markant højere end hvad der er rapporteret blandt den generelle befolkning.

Original overskrift: Prevalence and incidence of hand eczema in hairdressers – a systematic review and meta-analysis of published literature from 2000-2021

Det diskuteres stadig, om risikoen for allergisk kontakteksem er ændret hos patienter med atopisk eksem. I denne artikel er den nyere litteratur om risikoen for allergisk kontakteksem hos patienter med atopisk eksem gennemgået og sat ind i en klinisk kontekst.

Allergisk kontakteksem bør overvejes hos patienter med atopisk eksem ved forværring af eksem eller en atypisk morfologi og general eksem på trods af relevant behandling. Der bør lægges særlig vægt på den øgede risiko for allergisk kontakteksem over for allergener, der findes i produkter til lokalbehandling.

Original overskrift: Allergic Contact Dermatitis in Patients with Atopic Dermatitis

Når patienter diagnosticeres for kontaktallergi via en lappe-test re-eksponeres patienter for et bredt panel af kontakt allergener på ryggen og derfor på et hudområder som typisk ikke tidligere har været eksponeret for et allergen.  Symptomer er drevet af kroppens T-celler og viser sig typisk 2-4 dage efter eksponering via lokal rødme, kløe og mulig blæredannelse såfremt patienten er allergisk. Derfor er kontaktallergi klassisk defineret som en ”langsom” type IV allergitype – modsat de hurtige type I allergier som igangsættes af kroppens antistoffer hvor reaktionen vil opstå inden for få minutter til få timer heriblandt fødevareallergier og høfeber. Mange patienter oplever dog at syptomer på kontaktallergi opstår allerede inden for få timer efter re-eksponering.

Vi har i dette studie undersøgt hvorvidt det skyldes lokal dannelse af immunhukommelse som ved senere re-eksponering vil kunne starte inflammationen hurtigere. Vi sensibilisere derfor mus på hhv. maven og ørene og så senere re-eksponere musene udelukkende på ørene for at undersøge det inflammatoriske respons.

I Studiet så vi at der dannes T-celler lokalt i det yderste epidermale hud lag, som ved re-eksponering hurtigt alarmerer og rekruttere leukocytter (neutrophile celler) fra cirkulationen som her er den primære årsag til symptomerne. Dette ses ikke når musene re-eksponeret på et nyt hudområde og derfor følger inflammationen det klassiske langsomme type IV respons. Vi så yderligere at vi kunne fjerne det hurtigere respons ved at hæmme signaleringen mellem T-cellerne og de cirkulerende leukocytter. 

Original overskrift: CD8 + tissue-resident memory T cells recruit neutrophils that are essential for flare-ups in contact dermatitis

Der er ikke identificeret biomarkører, der kan klassificere undertyper af håndeksem. Hudbiopsier er ” the golden standard” for undersøgelse af huden, men den invasive teknik er ikke altid hensigtsmæssigt, når man undersøger hud fra følsomme områder. Fremskridt indenfor brugen af hudtapestrip til molekylære undersøgelser gør det muligt med en ikke invasiv undersøgelse af håndeksem.

Ved at bruge hel transkriptom-sekventering (WTS) blev den molekylære profil af håndeksem i forhold til forskellige lokaliseringer på hænderne, årsager og kliniske undertyper undersøgt.

Tredive voksne danske håndeksem-patienter, 12 med og 18 uden atopisk eksem, samt 16 raske kontrolpersoner blev inkluderet. Tapestripprøverne blev indsamlet fra eksemhud, hud uden synligt eksem og sund hud. Total RNA blev ekstraheret og WTS blev udført.

Konklusionen på studiet blev at hudtape kunne bruges til at vurdere genekspressionsprofilen for håndeksem på forskellige områder af hænderne. Hudtape-metoden identificerede nye molekylære markører, der var lovende  i forhold  til identifikation af undertyper af håndeksem.

Original overskrift: The transcriptome of hand eczema assessed by tape stripping

Arbejdsbetinget håndeksem er hyppigt hos frisører. Artiklen er et prospektivt kohortestudie af frisører uddannet i Danmark fra 1985-2007. Et spørgeskema blev sendt i 2009 og i 2020. Livstidsprævalensen af håndeksem var 45.2 ved opfølningen i 2020. Incidensraten af arbejdsbetinget eksem var var 42.8/1000 personår ved baseline og 3.4/10000 personår i opfølgningsperioden. 63.1% havde debut i løbet af elevtiden og >90% havde haft debut efter 8 år i faget. Ca. 1/3 af frisører med håndeksem har persisterende og ofte svært eksem. Risikofaktorer for en dårlig prognose er tidligere atopisk eksem at have haft en positiv lappetest og vedvarende tilknytning til faget.

Original overskrift: Long-term follow-up of hand eczema in hairdressers: a prospective cohort study of Danish hairdressers graduating from 1985-2007