Polyethylen glycol, også kendt med synonymerne PEG og macrogol, er polymerer med varierende molekylvægt. De bruges hyppigt som fyldstoffer i lægemidler, kosmetik og hygiejneprodukter på grund af deres mange forskellige egenskaber, såsom øget opløselighed, konsistensregulering og forsinket absorption af en aktiv ingrediens. Herudover bruges polyethylen glycol (PEG) også i de mRNA-baserede vacciner mod covid-19, som har medført øget fokus på allergi over for PEG.

PEG allergi er meget sjælden men beskrevet med stigende hyppighed over de seneste år.

Formålene med denne artikel var at optimere udredning og diagnostik af patienter med allergi over for polyethylen glycol (PEG) ved at evaluere priktest over tid, vurdere krydssensibiliseringsmønstre med strukturelt lignende polymerer samt evaluere in vitro-testen histamine release test (HR-test) som diagnostisk redskab ved mistanke om allergi over for PEG.

I denne artikel indgår 10 patienter, der alle er diagnosticerede med PEG allergi gennem de seneste 10 år på Klinik for Allergi på Gentofte Hospital. Alle patienterne har oplevet akut indsættende, allergiske reaktioner med symptomer der spænder over milde symptomer med rødme og kløe til alvorlige symptomer med angioødem eller hjertestop i forbindelse med anafylaktiske reaktioner, selv ved meget lille eksponering for PEG.

Vi fandt, at alle patienter, der testede positiv på priktest med PEG med lav molekylvægt (LMV), også testede positiv for PEG med høj molekylvægt (HMV). Priktest reaktivitet for PEG kan mindskes over tid, idet patienter med længere interval, siden diagnosen blev stillet, var negativ for LMV PEG i priktest og primært positiv for HMV PEG.

Desuden fandt vi, at alle patienter, der blev testet med de strukturelt lignende poloxamerer var positive herfor, mens knap 1/3 var positive for polysorbat 80.

Tre af de inkluderede patienter reagerede med systemiske reaktioner i forbindelse med priktest. Da selv minimale mængder af PEG kan udløse systemiske reaktioner, er det ønskværdigt med en diagnostisk test, hvor patienten ikke eksponeres for allergenet. In vitro-testen histamine release test (HR-test) blev derfor vurderet i dette studie, men resultaterne viste, at denne test ikke kan anbefales som diagnostisk redskab ved PEG allergi.

Den bedste og sikreste måde for patienten at blive diagnosticeret med allergi over for PEG er ved at bruge priktest som en del af udredningen. Der er dog stor risiko for at inducere systemiske reaktioner, såfremt man ikke bruger de rette koncentrationer og går forsigtigt frem. I dette studie har vi derfor udviklet en udredningsalgoritme for priktest som kan bruges diagnostisk. Denne udredningsalgoritme indeholder en trinvis tilgang med stigende molekylvægt og -koncentrationer af PEG, som også tager højde for at patienten eventuelt kun tester positiv for HMV PEG efter mange år. Således kan titreret priktest med stigende koncentrationer af HMV PEG også være diagnostisk, selvom LMV PEG tester negativ. Ved at bruge denne udredningsalgoritme minimeres behovet for andre tests, såsom intradermal testning eller oral provokation, hvor patienten eksponeres for allergenet med høj risiko for anafylaksi.

Original overskrift: Optimizing investigation of suspected allergy to polyethylene glycols.

Vi har set et stigende antal patienter henvist til vores afdeling med ansigtseksem og mistanke om allergi overfor deres briller/brillestænger. Vi ville derfor forsøge at finde frem til hvilke allergifremkaldende stoffer der var årsag til denne stigning.

Fra januar 2017 til marts 2021 blev 19 patienter henvist til vores afdeling med mistanke om allergi over for deres briller. Af de 19 patienter fandt vi at 7 patienter reagerede på farvestoffer anvendt i deres briller. Seks ud af 7 patienter havde udviklet eksem bag ørerne, 5/7 af patienterne havde udviklet eksem i tindingen, hvor brillestangen er i kontakt med huden og 4/7 patienter havde udviklet eksem over næseryggen.

Vi fandt at 3 patienter var allergiske for farvestoffet Solvent Orange 60 og 2 patienter var allergiske for farvestoffet Solvent Yellow 14 og 2 patienter var allergiske for både Solvent Orange 60 og for Solvent Yellow 14.

Patienter der henvises med mistanke om allergi overfor deres briller bør derfor testes med Solvent Yellow 14, og Solvent Orange 60, men også med Solvent Red 179, da den måske kan kryds reagere med Solvent Orange 60 (ingen af vores patienter er dog blevet testet med denne farve, da vi først blev bekendt med denne under tilblivelsen af denne artikel).

Original overskrift: Allergic contact dermatitis to dyes used in the temple of spectacles

Forældre til børn med vaccinationsgranulomer og aluminium kontakt allergi oplever, at deres børn kan reagere med kløe og udslæt på huden når de bruger aluminium-holdige solcremer. Aluminium tilsættes til mange solcremer for at gøre cremen mindre klumpende, mere smørbar og som en del af det fysiske filter der beskytter mod solens stråler.

Formålet med dette studie var at undersøge, om en lille men gentagen mængde aluminium-holdig solcreme smurt på ryggen, kunne føre til udslæt/eksem på huden hos alumnium-allergiske børn.

I studiet indgik 16 børn i alderen 2-9 (gennemsnitsalder 5 år), alle med vaccinationsgranulomer og en positiv lappetest for aluminium. Vi designede studiet så det imiterede hverdagsbrug af solcreme. 2 gange dagligt i 14 dage eller indtil der kom et udslæt, skulle børnene have smurt to forskellige solcremer på to separate hudområder på ryggen. I det ene område var det en solcreme med aluminium, i et andet område en solcreme uden aluminium.

Der var ét barn der udviklede et kløene udslæt på hudområdet smurt med aluminium-holdig solcreme. Ingen børn reagerede på at få smurt den aluminium-frie solcreme på huden.

Ud fra studiet kan det konkluderes, at gentagen brug af aluminium-holdige solcremer hos nogle børn med aluminium kontakt allergi kan give lokalt udslæt.

Original overskrift: Does aluminium in sunscreens cause dermatitis in children with aluminium contact allergy – a Repeated Open Application Test study

Frisører udgør en stor undergruppe i servicesektoren. De udsættes regelmæssigt for forskellige stoffer, der kan have toksiske egenskaber. Denne systematiske gennemgang vil indsamle og vurdere den tilgængelige viden om en række ingredienser, som findes i hår og neglekosmetiske produkter, som kan give hud-, luftvejs-, eller systemiske sygdomme. I forlængelse heraf, laves en systematisk gennemgang af håndeksems epidemiologi hos frisører. Litteraturen indsamles fra elektroniske databaser (Medline, Web of Science core collection), Cochrane registret og fra The Scientific Committee on Consumer Safety of the European Commission og The MAK Commission of the German Research Council.

Original overskrift: Protocol for a systematic review on systemic and skin toxicity of important hazardous hair and nail cosmetic ingredients in hairdressers

Det ene formål med denne artikel var at karakterisere patienter med allergisk ansigtseksem og kosmetik-induceret allergisk ansigtseksem og evaluere lappetestreaktioner på 27 udvalgte kosmetiske allergener.

Blandt 8740 patienter over 18 år som var lappetestet på hudafdelingen på Gentofte Hospital fra 2010 til 2019 var 2292 (26,2%) diagnosticeret med ansigtseksem og af disse havde 701 (30,6%) kosmetik-induceret ansigtseksem. Risikofaktorer for ansigtseksem var kvindeligt køn og atopisk eksem. Risikofaktorer for kosmetik-induceret ansigtseksem var kvindeligt køn og alder > 40 år. Atopisk eksem var forbundet med en lavere risiko for at udvikle kosmetik-induceret ansigtseksem. De mest almindelige kosmetik-relevante allergener var parfumestoffer og konserveringsmidler.

Det andet formål var at evaluere en screeningstestserie med naturlige ingredienser (bestående af lappetest og hudpriktest) som tidligere udviklet af denne gruppe (Bruusgaard-Mouritsen MA, Johansen JD, Zachariae C, Kirkeby CS, Garvey LH. Natural ingredients in cosmetic products-A suggestion for a screening series for skin allergy. Contact Dermatitis. 2020 Oct;83(4):251-270). Screeningstestserie blev testet på 66 patienter med ansigtseksem.

De kosmetik-relevante naturlige ingredienser, der hyppigst forårsagede en positiv lappetest, var linalool hydroperoxider, propolis og limonene hydroperoxider. Kartoffel og peanut var de hyppigste priktest-positive kosmetik-relevante naturlige ingredienser, dog uden nogen relation til brugen af ​​kosmetiske produkter.

De 66 patienter udfyldte også et spørgeskema omhandlende deres ansigtseksem samt brug af kosmetiske produkter med naturlige ingredienser. Ansigtseksem påvirkede næsten alle patienters livskvalitet og forårsagede begrænsninger i deres daglige liv. I alt foretrak 43 patienter (65,2%) kosmetiske produkter som var mærket “naturlige” af sundere (65,2%), mindre allergifremkaldende (50%) og/eller af miljømæssige (34,8%) årsager. Original overskrift: Facial contact dermatitis caused by cosmetic-relevant allergens

I marts 2014 vedtog EU kommissionen en ny regulering, der begrænser det maksimalt tilladte indhold af hexavalent krom i læderprodukter til 3 mg/kg. Da kromudløst allergisk kontakteksem er velkendt som en langvarig og svær hudsygdom, ønskede vi i dette spørgeskemastudie at undersøge hvorvidt sygdomsbyrden ændrede sig for patienter med kromallergi sammenlignet med en kontrolgruppe af patienter uden allergi overfor krom. Alle patienter var lappetestet på afdelingen for Allergi, Hud- og Kønssygdomme i perioden 2003-2018. 172 patienter med kromallergi blev køns- og aldersmatchet med 587 kontrolpatienter. Et spørgeskema blev tilsendt alle inkluderede patienter i august 2019. Estimater for sygdomsbyrde – herunder arbejdsevne, livskvalitet og sværhedsgrad af eksem – var sammenlignelige for kromallergikere diagnosticeret i perioden 2003-2012 versus 2013-2018. Estimaterne var også sammenlignelige for selvrapporterede læderudløst eksem blandt patienter med kromallergi diagnosticeret i perioden 2003-2012 versus 2013-2018 (71.0% versus 66.2%, P=0.5). Sammenlignet med kontrolpatienter, rapporterede patienter med kromallergi fortsat oftere aktuel håndeksem (OR= 1.98, 95% CI: 1.13-3.49) og fodeksem (OR= 3.82, 95% CI: 2.07-7.08) i perioden 2013-2018. Vi fandt således ingen tegn på bedring i sygdomsbyrde eller læderudløst eksem blandt patienter med kromallergi 5 år efter vedtagelsen af EU-reguleringen.

Original overskrift: No immediate effect of regulatory reduction of chromium in leather among adult chromium allergic patients

Ansigtseksem og opblussen af uerkendt hydsygdom efter brug af ansigtsmasker hos sundhedsarbejdere er efter COVID-19 pandemien et tiltagende problem. I sjældne tilfælde vil brug af ansigtsmasker ligeledes kunne give kontaktallergi. I denne opgørelse blev det undersøgt hvilke hudsygdomme sygeplejersker, læger og jordmødre oplevede efter brug af ansigtsmasker.

Flere oplevede at ansigtsmaskerne irriterede huden mekanisk, samt at deres erkendte (som uerkendte) hudsygdom, for eksempel rosacea, blussede op efter en arbejdsdag. Desuden blev samtlige patienter lappetestet med specialiserede lappetest serier, ansigtsmaskerne og ekstrakter lavet på ansigtsmaskerne. En enkelt kirurgisk sygeplejerske oplevede at hun var blev allergisk over for nikkel, formodentlig pga. metalafstiveren til næseryggen i ansigtsmasken som med en nikkelspottest viste sig at indeholde nikkel. Desuden oplevede en læge at hun fik et allergisk kontakteksem pga. brug af FFP3-masker på et Corona-afsnit, hvor det desværre ikke var muligt at finde frem til allergenet. 

Original overskrift: Facial dermatoses in healthcare professionals induced by the use of protective masks during the COVID-19 pandemic

Patienter med atopisk eksem har en markant anderledes sammensætning af mikroorganismer i huden end hudraske kontroller, særligt på halsen, i albuebøjninger og knæhaser. Ved atopisk eksem fandt vi lavere diversitet af bakterier, særligt på læsionel hud, med højere forekomst af bakterierne Stapylococcus aureus, S. epidermidis, Moraxella osloensis, Micrococcus luteus og lavere forekomst af S. hominis og Cutibacterium samt svampen Malassezia. Samtidig var der øget mængde af visse bakteriofager (PHL041, PHL092, CNPH82, PH15, Ipla5, Ipla7), som mistænkes at kunne hhv. ødelægge fredelige bakterier som Cutibacterium samt give Staphylococcus virulens gener.

Original overskrift: Skin dysbiosis in the microbiome in atopic dermatitis is site-specific and involves bacteria, fungus and virus

Der findes meget få nye befolkningsundersøgelser, som har undersøgt forekomsten af erhvervsbetinget kontakteksem.

Formålet med denne undersøgelse var at bestemme forekomsten (IR’er) af erhvervsbetinget eksem og udvikling heraf mellem 2007 og 2018 i kendte risikoerhverv.

Data om alle anerkendte tilfælde af erhvervsbetinget eksem  blev brugt til at beregne IR’er som antallet af anerkendte erhvervsbetinget eksem -sager pr. 10 000 arbejdere om året.

Studiet viser at medianalderen ved anmeldelse af erhvervsbetinget eksem var under 30 år for flere af de undersøgte erhverv. Frisører og kosmetologer, bagere, tandlæger og tandklinikassistenter og vindmølleindustrien havde de højeste samlede IR’er for erhvervsbetinget eksem. Vi fandt en statistisk signifikant stigning i IR’erne for erhvervsbetinget eksem for personale i børnehaver/vuggestuer.

Medianalderen ved anmeldelse af erhvervsbetinget eksem var lav for flere af erhvervene, hvilket tyder på behov for yderligere forebyggende strategier blandt unge. Baseret på IR’erne for erhvervsbetinget eksem bør fremtidens forebyggende indsats rettes mod frisører og kosmetologer, bagere, tandlæger og tandklinikassistenter og i vindmølleindustrien. Desuden sås en statistisk signifikant stigning i IR’er for erhvervsbetinget eksem blandt personalet i børnehaver/vuggestuer viser der er behov for yderligere forebyggende strategier også på dette område.

Original overskrift: Incidence rates of occupational contact dermatitis in Denmark between 2007 and 2018 – A population-based study

Krom og kobolt er potente metalallergener. Det har dog vist sig svært at identificere de underliggende eksponeringer, der føre til en udvikling af allergi overfor disse. Studier i nikkel har vist at øreringe og piercingsmykker er en kritisk eksponering. Det er muligt det samme er gældende for krom og kobolt.

304 øreringe blev tilfældigt indkøbt fra det danske marked og undersøgt for indholdet af krom og kobolt ved XRF spektrometri. Der findes på nuværende tidspunkt to hurtige undersøgelser (spot test) til at teste for frigivelsen af krom eller kobolt. Øreringene blev testet med disse to spot tests, og den præcise frigivelse af krom og kobolt blev undersøgt i 100 øreringe i en laboratorieundersøgelse i kunstig sved (EN 1811).

Krom fandtes i 54.6% (166/304) og kobolt i 72% (219/304) af øreringene. Krom frigivelse blev fundet i 59/100 og kobolt frigivelse i 29/100 af testede øreringe, men dog i lave mængder. Spot testene viste sig ikke følsomme nok til at undersøge frigivelsen af krom og kobolt i øreringe og piercingsmykker.

Øreringe og piercingsmykker kan i nogen tilfælde være en kilde til udviklingen af krom og kobolt allergi.

Original overskrift: Chromium and cobalt release from metallic earrings from the Danish market