Et spørgeskema vedrørende slimhindesymptomer relateret til kemiske stoffer blev udsendt til 1189 personer, som tidligere havde deltaget i en befolkningsundersøgelse. Undersøgelsen fandt at personer med positive lappeprøver rapporterede slimhindesymptomer over for forskellige luftbårne kemiske stoffer hyppigere end personer uden kontaktallergi, således at rapporteringen steg statistisk signifikant med antallet af positive lappeprøver.

Nikkel er det hyppigste kontaktallergen i den kvindelige befolkning. Derfor er det vigtigt at kende nikkel-grænseværdierne for udløsning af en allergisk reaktion hos personer med nikkelallergi. Grænseværdien for udløsning af en allergisk reaktion er afhængig af eksponeringsmåden, dvs. om eksponeringen fx. er åben, lukket, penetrerende, gentagen eller oral. De fleste eksponeringsstudier undersøger grænseværdien ved den lukkede engangs-eksponering (lappetesten). Målet for denne oversigtsartikel var at undersøge de dosis-respons studier der er udført ved brug af lappetest-metoden og foretage en statistisk analyse af disse studier og sammenligne resultatet med studier der er udført på andre nikkel-eksponeringsmåder. Den statistiske analyse viste, at ved lappetestmetoden ville 5 % af en allergisk population forventes at reagerer på 0,44 μg nikkel/cm², mens 10 % ville forventes at reagere på 1,04 μg nikkel/cm². Ved den enkelte åbne eksponering, reagerede 7,8 % på en koncentration, der var ca. 6 gange højere end den koncentration 10 % ville reagere på ved lappetestmetoden. Studier foretaget med en kombineret eksponering overfor nikkel og en irritant, viste både en forøgelse og en nedsat følsomhed for nikkel. Grænseværdien ved den penetrerende eksponering (øreringe) var lavere end grænseværdien ved lappetesten. Sammenligning af grænseværdi mellem forskellige studier er dog problematisk, idet der er en del forskelligheder mellem studierne, men et studie hvor de samme nikkel allergiske personer bliver eksponeret for forskellige nikkel eksponeringsmetoder, kunne give værdifuld viden om sammenhængen mellem grænseværdierne ved de forskellige eksponeringsformer.