Methyldibromo glutarnoitrile (MDBGN) er tilladt i rinse-off produkter, som sæbe, i koncentrationer op til 1000 ppm. Der er imidlertid patienter, som klart har fået deres allergi ved brug af rinse-off produkter, specielt flydende håndsæber.

I et studiet blev eksempatienter med allergi over for MDBGN bedt om at anvende en flydende håndsæbe med 1000 ppm MDBGN på et veldefineret område på den ene underarm, medens en sæbe uden MDBGN anvendtes på den anden arm, i et randomiseret og dobbeltblindt design. Resultatet var at 37% af testpersonerne udviklede allergisk eksem ved anvendelse af sæben med MDBGN daglig i op til 4 uger.

Det betyder at grænsen for sæbeprodukter på 0.1% er diskutabel, hvad angår flydende håndsæbe, idet den udsættelse som har været anvendt i studiet, er langt mindre end det ofte vil være tilfældet i hverdagen.

Det anbefales at grænsen for brug af MDBGN i rinse-off produkter revurderes.

I år 2002 var der registreret over 200 forskellige kemiske hårfarvestoffer i EU Kommissionen. Ved hjælp af en computermodel, der bygger på allergidata fra dyr, blev hårfarvernes evne til at fremkalde allergi forudsagt. Det viste sig at 3 ud af 4 farvestoffer var stærkt til moderat allergifremkaldende og heri blandt var også de mest anvendte farver:

 

toluene-2,5-diamine

resorcinol
p-phenylenediamine (ppd)
4-amino-2-hydroxytoluene
p-aminophenol

Farvestoffet 4-amino-2-hydroxytoluene er yderst sparsomt beskrevet ind til nu selvom det var det 4. mest anvendte hårfarvestof i år 2002. I dag er det kun farvestoffet ppd der bruges rutinemæssigt, når en hudlæge skal undersøge om en patient har hårfarveallergi. Forfatterne giver en liste over farvestoffer som det kunne være hensigtsmæssige at teste med.

Et spørgeskema vedrørende slimhindesymptomer relateret til kemiske stoffer blev udsendt til 1189 personer, som tidligere havde deltaget i en befolkningsundersøgelse. Undersøgelsen fandt positive og statistisk signifikante sammenhænge mellem rapporteringen af slimhindesymptomer over for parfume og forekomsten af parfumekontaktallergi, håndeksem, kvinder og psykisk sårbarhed.

En oversigt over arbejdsbetingede hudlidelser, deres årsager, udredning, behandling og anmeldelse.

Oak moss absolut er et naturekstrakt udvundet af egemos. Det består af flere hundrede enkeltstoffer og har en kraftig allergifremkaldende effekt. Allergi over for oak moss ses findes hos ca. 25% af de parfumeallergiske personer og det er det parfumestof, der hyppigst er årsag til allergi.

På den bagrund iværksattes forskning til at bestemme hvilket/hvilke stoffer i oak moss, der er allergifremkaldende. Ved en kombination af allergitest på oak moss allergiske patienter og kemisk fraktionering og analyse identificerede stofferne: chloroatranol og atranol som de stærkeste allergi fremkaldende stoffer i oak moss, herudover fandt man at stoffet methyl-betaorcinol carboxylate også gav allergiske reaktioner. Sidstnævnte er med til at give duften.
Der er formentlig flere end de nævnte stoffer, som er tilstede i oak moss, som er allergifremkaldende. 

Parfumerede deodoranter er en hyppig årsag til parfumeallergi. Deodoranter anvendes i et fugtig, lukket miljø i armhulen, hvor der ofte (hos kvinder) er skadet hud som følge af barbering. Disse faktorer kan øge risikoen for at allergi opstår. To parfumestoffer, kendt som allergifremkaldende, Hydroxycitronellal og kanelaldehyd (cinnamal) studeres i forskellig koncentration i deodoranter. Personer med kendt allergi over for et af disse parfumestoffer fik udleveret deodoranter tilsat parfumestoffet i stigende, men realistiske mængder. Der inkluderedes en kontrolgruppe uden allergi over for parfume.

Alle eller næsten alle forsøgspersoner med allergi over for et af parfumestofferne udviklede allergisk eksem i armhulen ved brug af deodoranten med parfume. Ingen af kontrol personerne reagerede. 

Parfumerede deodoranter er en hyppig årsag til parfumeallergi. Deodoranter anvendes i et fugtig, lukket miljø i armhulen, hvor der ofte (hos kvinder) er skadet hud som følge af barbering. Disse faktorer kan øge risikoen for at allergi opstår. To parfumestoffer, kendt som allergifremkaldende, Hydroxycitronellal og kanelaldehyd (cinnamal) studeres i forskellig koncentration i deodoranter. Personer med kendt allergi over for et af disse parfumestoffer fik udleveret deodoranter tilsat parfumestoffet i stigende, men realistiske mængder. Der inkluderedes en kontrolgruppe uden allergi over for parfume.

Alle eller næsten alle forsøgspersoner med allergi over for et af parfumestofferne udviklede allergisk eksem i armhulen ved brug af deodoranten med parfume. Ingen af kontrol personerne reagerede.

Det blev vist, at anvendelse af fugtighedscreme på rask hud dagligt i en uge, øgede hudreaktionen på nikkel efterfølgende hos nikkelallergiske personer i forhold udsættelse på et hudområde, der ikke var forbehandlet med fugtighedscreme.