Chlorhexidine allergy: sources of exposure in the health-care setting.
'Klorhexidin bruges i vid udstrækning i sundhedssektoren til at forebygge infektioner.
Nogle klorhexidin-allergiske patienter bliver ved en fejl udsat for klorhexidin når de er på hospitalet formentlig på grund af manglende viden om hvor klorhexidin bruges.
Formålet med dette studie var således at opgøre hvor klorhexidin bruges i sundhedsvæsenet. Ved søgning i Region Hovedstadens Sygehusapoteks system fandt vi, at klorhexidin bliver brugt disse steder:
Produkter brugt i mundhulen (dental gel, mundskyllevæske, trøskebehandling, tablet mod ondt i halsen);
produkter brugt i urinvejene (blæreskyllevæske, uretral-gel);
produkt brugt i vagina (creme);
produkt brugt på huden (huddesinfektionsmiddel, creme, gel, salve, scrub, forbinding);
produkt brugt i øjne (øjendråber).
Disse produkter udgør imidlertid formentlig ikke alle klorhexidin-holdige produkter brugt i sundhedsvæsenet. Således kan der godt være flere produkter med klorhexidin, som ikke formidles gennem sygehusapoteket men gennem Koncern Indkøb (for eksempel centrale vene katetre). Det er dog ikke muligt at lave en søgning for klorhexidin-holdige produkter i Koncern Indkøbs system, det vil kræve en gennemgang af datablad for hvert af de over 100.000 produkter. Det er således umuligt at danne et samlet overblik over produkter med klorhexidin brugt i sundhedsvæsenet.