Dimethyl fumarate
En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at en ud af 302 (0,3 %) undersøgte sko indeholdt det stærkt allergifremkaldende svampemiddel dimethyl fumarate.
Dimethyl fumarate kan give svære allergiske eksemer. Siden maj 2009 har det været forbudt i EU at sælge varer med dimethyl fumarate i. Forbuddet blev indført, efter at der i Europa var konstateret mange tilfælde af allergi over for primært møbler og senere sko med dimethyl fumarate i.
De fleste tilfælde af skoallergi er rapporteret fra Sydeuropa.
I Danmark er der indtil nu konstateret relativt få tilfælde, hvilket dels kan skyldes andre skovaner, dels at tilfælde overses, da ikke alle hudlæger tester for denne allergiform.
Den nye undersøgelse viser, at forbrugere stadig kan være udsat for dimethyl fumarate og skal være opmærksom på, om de får udslæt af deres sko.
Læs mere