International vurdering af Videncenter for Allergi
Et panel af anerkendte forskere fra England, Tyskland og Sverige har vurderet Videncentrets videnskabelige produktion og forebyggende indsats over for allergi i perioden oktober 2001-oktober 2011.
Videncentret havde i den periode offentliggjort 254 videnskabelige arbejder og afsluttet 14 ph.d.-studier. Mange af videncentrets resultater har været anvendt til forebyggelse i EU-sammenhæng, som nationale anbefalinger og har ført til et øget videnniveau om allergi over for kemiske stoffer og dermed forbedret information og mulighed for forebyggelse.
Ekspertpanelet konkluderede blandt andet: Centret har en unik profil og er et 'Centre of Excellence', ikke blot i Danmark men også på europæisk plan. Det er en enestående institution, der fortsat tilvejebringer mærkbare fordele for samfundet udmøntet i sygdomsreduktion, forbedret livskvalitet og bevaret arbejdsevne for borgerne.
Læs hele evalueringen på engelsk (pdf)
Læs rapport over videncentrets resultater