Filaggrin – andet end bare hudbarriere?
Huden er kroppens største organ, og den afgrænser den enkelte organisme fra omverdenen. For at kunne beskytte os mod bakterier, svampe, vira, kemiske påvirkninger og andre substanser vi møder på vores vej, må huden besidde nogle specifikke egenskaber. Blandt andet indeholder huden to meget vigtige strukturelle proteiner kaldet keratin og filaggrin. Disse proteiner er vigtige for den mekaniske barriere i det yderste, forhornede lag af huden, og filaggrin og dets nedbrydningsprodukter er også vigtige for den kemiske barriere.
Omkring 10% af den europæiske befolkning har en mutation i det gen, der koder for filaggrin-proteinet. Det betyder at de har en nedsat mængde af den funktionelle del af filaggrin. Disse mennesker vil derfor have en svækket hudbarriere, og de har bl.a. øget risiko for at udvikle atopisk eksem. 0,1% er homozygote bærere af mutationen, hvilket vil sige at de slet ikke danner den funktionelle del af proteinet.
Da typen af immunceller der befinder sig i huden er vigtig i udviklingen af forskellige inflammatoriske hudsygdomme, undersøgte vi om der var en anderledes sammensætning af en særlig undertype af hvide blodlegemer, kaldet T lymfocytter (T-celler) i huden hos mus, der mangler filaggrin. Derudover undersøgte vi om selve udviklingen af T-celler, som foregår i thymus (brisselen), er anderledes i disse mus sammenlignet med mus der har funktionelt filaggrin.
Vi fandt flere T-celler af undertypen γδ T-celler, der producerer det inflammatoriske protein IL-17A i huden hos mus, som mangler filaggrin. Derudover fandt vi ud af at filaggrin-proteinet faktisk er udtrykt i thymus i normale mus. Endelig kunne vi vise at der blev udviklet flere γδ T-celler i thymus, der producerer IL-17A i mus med filaggrin-mutationer.
Vores fund får os til at spekulere på om filaggrin-proteinet derfor ikke kun er et vigtigt barriereprotein i huden, men også spiller en rolle i thymus, hvor T-celleudviklingen finder sted. Dermed tror vi at individer med filaggrin-mutationer både er påvirkede pga. manglende hudbarriere (udefra), men også pga. en ændret udvikling af immunceller (indefra). På sigt kan viden om samspillet mellem T-celleudvikling og hudens immunologi give os en forståelse af hvordan visse sygdomme opstår, og dermed kan denne viden bidrage til udvikling af nye lægemidler.