Hyppige årsager til kontaktallergi og metodologiske aspekter ved lappetestning

Der sker løbende en udvikling i, hvilke stoffer der hyppigt forårsager kontaktallergi, som følge af introduktion af nye kemikalier, ændringer i produkters sammensætning og ændrede brugsmønstre. For effektivt at forstå og håndtere kontaktallergi er det afgørende at overvåge ændringer i allergifremkaldende stoffer, såsom konserveringsmidler og akrylater, og at undersøge faktorer, der kan forbedre den diagnostiske metode. Dette forskningsprojekt sigter mod at identificere og analysere disse aspekter for at give viden, der kan fremme forebyggelse og diagnostik af kontaktallergi.

En af de hyppigste årsager til kontaktallergi er konserveringsmidler. Disse anvendes i en lang række produkter for at forhindre vækst af mikroorganismer. Vi vil i dette forskningsprojekt undersøge udviklingen i kontaktallergi over for konserveringsmidler over de sidste ti år for at identificere, hvilke konserveringsmidler der udløser allergiske reaktioner, og hvordan dette ændrer sig over tid. Ved at overvåge disse ændringer kan vi opdage stigninger i allergiudbrud forårsaget af nye og eksisterende konserveringsmidler og iværksætte forebyggende foranstaltninger.

Akrylater er limstoffer, som anvendes i bl.a. kunstige negle og plastfyldning i tænder. Tidligere var kontaktallergi over for akrylater primært arbejdsbetinget, men i de senere år er der sket en stigning i forekomsten af kontaktallergi over for 2-hydroxyethyl methakrylat (HEMA) relateret til brug af kunstige negle og gelneglelak. For at forså stigningen i kontaktallergi over for HEMA vil vi undersøge tendenser i kontaktallergi over for HEMA over tid samt eksponeringsmønstre hos patienter, der udvikler kontaktallergi over for disse stoffer.

Epicutantestning (lappeprøver) anvendes til at diagnosticere kontaktallergi. Plastre, der indeholder almindelige og/eller sjældne allergener, påsættes på patientens øvre ryg. En lappetestaflæsning kan være positiv eller negativ, men en tvivlsom reaktion er en aflæsning, der ikke kan klassificeres som enten positiv eller negativ. Selvom tvivlsomme reaktioner er almindelige, er der ingen enighed om, hvordan de skal fortolkes. I dette forskningsprojekt vil vi derfor identificere mønstre i relevansen af tvivlsomme reaktioner for at forbedre deres diagnostiske værdi.

Forskningen varetages af læge og ph.d.-studerende Rebekka Søgaard fra Videncenter for Allergi.