Årsager til håndeksem hos danske frisører
Håndeksem er et stort problem blandt frisører, da deres arbejde er hårdt mod huden. I Danmark er vi derfor begyndt at undervise frisørelever i beskyttelse af huden, hvilket har vist sig at kunne forbygge håndeksem. For bl.a. at kunne forbedre denne undervisning har vi spurgt frisører, der blev udlært mellem 2008 og 2018, hvad de selv mener årsagen er til deres håndeksem.
Vi fandt, at 29.4% mente at handskebrug kunne have været årsagen til deres håndeksem. Andre hyppige årsager var fx hårvask (91.6%), rengøring i salonen (33.7%) og hårfarve (30%). Det kan være et problem, at så mange frisører tror at handsker er skyld i deres håndeksem, da frisører dermed kan begynde at sætte spørgsmålstegn ved de ellers positive effekter af korrekt handskebrug. Dette kan måske lede til mindre brug af handsker i faget. Derfor er det vigtigt, at man i det førnævnte undervisningsprogram lægger vægt på vigtigheden og fordelene i at bruge handsker korrekt.
Original overskrift: Glove use as self-reported reason for hand eczema among Danish hairdressers