Impact of self-reported multiple chemical sensitivity on everyday life – a qualitative study

Formålet med undersøgelsen var at beskrive, hvilken indvirkning duft – og kemikalieoverfølsomhed (MCS) har på dagligdagen. Herunder hvilke strategier MCS ramte bruger for at håndtere hverdagen, samt erfaringer fra møder med sundhedsvæsnet.

 

Undersøgelsen er baseret på data fra to fokus-gruppe interview. Deltagerne, der alle tidligere havde henvendt sig til Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed, var inviteret på grundlag af; 1) køn, 2) alder, 3) mindst et års ”erfaring” med MCS og 4) aktuel job situation. Fokus-gruppe interviewene fulgte en interview-guide og blev optaget og nedskrevet ordret.

 

Grupperne, der bestod af 6 kvinder og 6 mænd, havde en aldersspredning på mellem 27 og 78 år. Fem var i arbejde på tidspunktet for interviewene og syv var enten på sygedagpenge eller havde fået tildelt førtidspension.

 

MCS har stor indvirkning på dagligdagen både hvad angår livsstil, sociale relationer og arbejdsvilkår. At undgå dufte og almindeligt forekommende kemiske stoffer, var den mest anvendte håndteringsstrategi, hvilket bl.a. indebærer et duft-frit hjem og begrænsning af sociale aktiviteter. Møder med sundhedsvæsnet var generelt præget af oplevelser af ikke, at blive anerkendt som syg.

 

Dette er den første danske pilot undersøgelse, der på grundlag af fokus-gruppe interview peger på, at MCS har stor indvirkning på dagligdagen. For bedre at forstå de vilkår MCS ramte lever under og hvilke håndteringsstrategier der anvendes for at klare hverdagen, er der behov for yderligere undersøgelser af de individuelle konsekvenser, samt de sociale og psykologiske faktorer der kan være forbundet med MCS.