Octocrylene (solfilter)
Der er en lang række rapporter om kontaktallergi og fotokontaktallergi over for solfiltret octocrylene. Handelsnavnet for octocrylene er Uvinul N 539 T.
Børn synes i overvejende grad – men ikke udelukkende – at have klassisk kontaktallergi, mens de fleste voksne har fået påvist fotokontaktallergi.
Hos voksne synes der at være en sammenhæng med fotokontaktallergi over for ketoprofen, som ofte forudgår octocryleneallergien. I Danmark findes ketoprofen i Fastum gel.
Der er desuden ofte krydsallergi til parfume (stoffet cinnamal) og solfiltret benzophenone-3.
Octocrylene findes som lappetestmateriale i 10 % i pet. fra Chemotechique (art.nr.O-009).
Man bør ved mistanke om allergisk reaktion på solcremer således som udgangspunkt teste for både kontaktallergi og fotokontaktallergi.
Artikler om emnet
- Karlsson I, Vanden Broecke K, Mårtensson J, Goossens A, Börje A. Clinical and experimental studies of octocrylene’s allergenic potency. Contact Dermatitis. 2011 Jun;64(6):343-52.
- Avenel-Audran M, Dutartre H, Goossens A, Jeanmougin M, Comte C, Bernier C, Benkalfate L, Michel M, Ferrier-Lebouëdec MC, Vigan M, Bourrain JL, Outtas O, Peyron JL, Martin L. Octocrylene, an emerging photoallergen. Arch Dermatol. 2010 Jul;146(7):753-7
14. juni 2011