Kobber-frigivelse fra metalgenstande kan maskere et positivt nikkel spot-test resultat
Nikkel spot-testen (DMG-test) er hyppigt anvendt til at undersøge om en metalgenstand frigiver nikkel. I testen dryppes en DMG-opløsning på en vatpind, der gnides på en genstand. Hvis der er frigivet nikkel fra genstanden, vil DMG-molekylet reagere og danne en synlig rød farve. Testen er hurtig og specifik, men er dog blevet kritiseret for ikke at være sensitiv nok – særligt på genstande med lav nikkelfrigivelse.
Kobber er hyppigt anvendt i mange almindelige metallegeringer. I dette studier viser vi at tilstedeværelsen af kobber kan maskere en potentiel positiv nikkel spot-test. Dette sker da kobber også kan reagere med DMG-molekylet og danne en brunlig farve, hvorved en potentiel rød farve ikke vil kunne skelnes. Dette er særligt gældende for genstande med lav nikkelfrigivelse.
Det konkluderes at testen stadig er anvendelig i undersøgelser om nikkel-frigivelse, men at en misfarvning, andet end rød, skal tolkes som et tvivlsomt resultat og må ikke betegnes som negativt, idet genstanden stadig kan have nikkel-frigivelse.
Original overskrift: Copper release from metals may mask positive nickel spot test results