Kontaktallergi over for parfumemix I og parfumemix II blandt europæiske eksempatienter: En systematisk gennemgang
Parfumestoffer er en hyppig årsag til kontaktallergi over hele verden. Eksponeringen for parfumestoffer varierer afhængigt af køn, alder og muligvis land, påvirket af tilgængeligheden af kosmetik, miljøforhold og kulturelle vaner.
Formålet med studiet var at gennemgå og indsamle viden om forekomsten af allergi over for parfumemix I (FM I) og parfumemix II (FM II) hos europæiske eksempatienter, der systematisk blev testet med lappeprøver.
I alt blev 4134 publikationer om lappeprøveresultater fra europæiske eksempatienter, udgivet fra 1981 til 2022, systematisk gennemgået i henhold til en tidligere registreret og offentliggjort PROSPERO-protokol.
Konklusion på studiet viste at forekomsten af positive lappeprøveresultater for både FM I og FM II er fortsat høj. Allergi er også udbredt blandt børn. Strengere regulering og mærkning af kosmetiske produkter spiller en vigtig rolle i at forhindre eksponering og allergi over for parfumestoffer.
Original overskrift: Contact sensitization to fragrance mix I and fragrance mix II among European dermatitis patients: A systematic review