Denne oversigtsartikel teoretiserer om en mulig sammenhæng mellem nikkelallergi, håndeksem og en arvelig mangel på filaggrin-proteiner. "Bypass"-teorien introduceres som forklaring på tidligere tiders nogle gange modstridende resultater vedrørende arveligheden af nikkelallergi. Det foreslås, at penetration af huden ved piercing "bypasser" filaggrin-proteinernes beskyttelse mod nikkelallergi og eksem, og at det er forklaring på, at det er svært at studere arveligheden af nikkelallergi.

Mobiltelefoni er udbredt i Danmark. Der har i de senere år været rapporteret gentagne tilfælde af nikkeleksem som følge af hudkontakt med mobiltelefoner. Vi kontaktede 5 store producenter af mobiltelefoner på det danske markede for at foretage dimethylglyoxime (DMG)-testning af et tilfældigt udvalg af deres mobiltelefoner. DMG-testen er en hurtig nikkeltest, hvor der anvendes en vatpind, der kan vise, om der frigives nikkel i mængder, der kan give allergi og eksem. Vi fandt, at 5 telefoner ud af 15 (33,3 %) fra firma 1 og 3 ud af 26 (11,5 %) telefoner fra firma 2 frigav nikkel i mængder, der kan give eksem. Vi foreslår, at man overvåger omfanget af mobiltelefonudløst nikkelallergi og eksem i de næste par år. 

Denne artikel gennemgår alle publicerede studier i perioden 1966-2007 der har foretaget lappetest på almindelige mennesker fra baggrundsbefolkningen. De fleste studier kommer fra USA og Vesteuropa. Den mediane forekomst af kontaktallergi over for mindst ét allergen var 21,2 % (12,5-40,6 %) og det vægtede gennemsnit var 19,5 %. De hyppigste allergener var nikkel, thimerosal (konserveringsmiddel i vacciner) og fragrance mix (parfume). Den mediane forekomst af nikkel var 8,6 % (0,7-27,8 %).

I hudprøver for nikkelallergikere undersøgtes hvilke gener, der aktiveredes, når nikkel appliceredes på huden i sammenligning med hos raske.

Genekspressionen studeredes over tid. 74 gener blev fundet at være opregulerede. Formålet med studiet var at opnå videre indsigt i de biologiske processer og regulering af provokation af allergisk eksem.

Som led i en større undersøgelse blev 270 personer med og uden håndeksem lappetestet med TRUE Test i 1997-98 og igen i 2005-06. I 2005-06 havde 27,4 % mindst en positiv lappetest og 7,4 % havde to positive lappetests. Hyppigheden af positiv lappetest hos mænd og kvinder var henholdsvis 10 % og 36 %. Den højere hyppighed hos kvinder skyldtes overvejende allergi over for nikkel og parfume. Hyppigheden hos personer med og uden håndeksem var henholdsvis 31 % og 18 %. 74 % af de reaktioner, som var positive i 1997-98, var fortsat positive i 2005-06.

Der ses en høj forekomst af nikkelallergi i forskellige befolkningsgrupper. Regulering af eksponeringen for nikkel ved hjælp af lovgivning, har vist sig at være effektiv til at nedsætte forekomsten af nikkelallergi. Eksperimentelle studier med andre allergener har vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem den allergiske reaktivitet ved lappetesten og ved den gentagne åbne eksponeringstest (ROAT).

Formålet med dette forsøg var, at undersøge ved hvilke koncentrationer af nikkel, allergiske personer reagerer, i en lappetest og en ROAT. Derefter blev disse koncentrationer sammenlignet.

20 nikkel allergiske personer blev testet med en fortyndingsrække på 19 koncentrationer i en lappetest. Samtidig blev de testet med en fortyndingsrække på 3 i en ROAT, der varede op til 21 dage. 18 personer uden nikkelallergi medvirkede som kontrolgruppe for ROAT'en.

Den koncentration de allergiske personer reagerede på i ROAT'en (µg nikkel/ cm2 per applikation) var signifikant lavere end den koncentration de allergiske personer reagerede på I lappetesten. Derimod var den koncentration de allergiske personer reagerede på I ROAT'en, når man så på den akkumulerede mængde af nikkel efter 1 uge, 2 uger og 3 uger, ikke signifikant forskellig fra den koncentration, der blev reageret på i lappetesten.

Eksperimentel sensibilisering afhænger af mængden af allergen per hud-areal-enhed, og er stort set uafhængig af det eksponerede areal. (Sensibilisering: den fase hvor man bliver allergisk). Formålet med dette eksperimentelle studie var at undersøge om dette også gælder for elicitering af nikkel allergi. (elicitering: den fase hvor en allergisk reaktion fremkaldes hos en person der allerede har allergien).

20 nikkel allergiske personer deltog i en lappetest og en gentagen åben test (ROAT). Nikkel blev påført på store og små områder. De varierende parametre var: areal, total dosis og dosis per areal enhed.

I lappetesten var der, ved en af de lave koncentrationer (15 µg nikkel/cm2), signifikant højere score på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Ved højere koncentrationer af nikkel var der ingen signifikant forskel. Ved ROAT'en ved den lave koncentration (6,64 µg nikkel/cm2), var latensperioden indtil en reaktion fremkom, signifikant kortere på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Man fandt også at dosis-respons for ROAT'en (dosis per applikation) var signifikant lavere end dosis-repsons for lappetesten.

Ud fra dette kan det konkluderes at ved elicitering af nikkel allergi, har størrelsen af det eksponerede areal, og derved den totale mængde påførte allergen en betydning ved nogle koncentrationer af nikkel, selvom der er påført den samme mængde per areal enhed.

I artiklen foretages en historisk gennemgang af 6 betydende kontaktallergi epidemier (nikkel, krom, hårfarve og 3 forskellige konserveringsmidler). Epidemierne har en række fællestræk: De opdages initial i forbindelse med eksem blandt arbejdere, senere ses ophobede tilfælde blandt forbrugere og først når epidemien er etableret i samfundet gøres der tiltag fra industriel og administrativ side. Der er enkelte succeshistorier set med forbruger og erhvervs øjne mens andre epidemier fortsat ikke er løst.

Videncenter for allergi har samlet resultaterne fra en række tidligere undersøgelser af nikkelindtagelse hos eksempatienter med nikkelallergi. Resultaterne er samlet i en såkaldt modificeret meta-analyse, som giver en model for hvilke mængder af nikkel som kan udløse en allergisk reaktion ved indtagelse.

Studiet viser, at mængden af nikkel er afgørende for, hvor mange, der får en allergisk reaktion ved at indtage nikkel. Ud fra den samlede model anslås, at 1 % af de mest følsomme eksempatienter med nikkelallergi vil reagere på en normal daglig kost, der indeholder mellem 0,22 og 0,35 milligram nikkel, mens 10 % af de mest følsomme nikkelallergiske eksempatienter kan reagere, når den daglige indtagelse af nikkel er høj, mellem 0,55 og 0,89 milligram, og overskrider de mængder som almindeligvis indtages.

Studiet understøtter at nikkel i almindelig kost kan have betydning for vedligeholdelse af eksemsygdom hos nogle eksempatienter. Dette vil dreje sig om relativt få patienter og de allerfleste vil ikke have nogen problemer ved indtagelse af normal kost.