Søgeresultater for: nikkel

Test af nikkeltest

Nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)- testen, er et billigt og nemt redskab til at afsløre nikkelholdige produkter, men er ofte blevet mistænkt for at være unøjagtig.

 

En ny undersøgelse, der sammenligner DMG-testen med en kemisk analyse, viser imidlertid, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

 

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

 

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel.

 

Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 

Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange så meget nikkel.

 

Thyssen JP et al.

Sensitivity and specificity of the nickel spot (dimethylglyoxime) test.

Contact Dermatitis 2010: 62: 279-288.

Mobiltelefoner må ikke frigive (for meget) nikkel

Europa-Kommissionen har sammen med medlemsstaterne besluttet, at mobiletelefoner er omfattet af nikkeldirektivet. Det betyder, at mobiletelefoner er underlagt de samme regler som smykker, og at der er en grænse for hvor meget nikkel, der må frigives fra mobilen.

Miljøstyrelsen har rejst sagen i EU på baggrund af undersøgelser foretaget af Videncenter for Allergi, der viste at flere forbrugere havde fået allergisk nikkeleksem i ansigtet forårsaget af mobiltelefon. Videncenteret har også dokumenteret, at ca. hver femte mobiltelefon på det danske marked frigav nikkel i et omfang, der kunne give allergisk eksem.

Denne ændring er trådt i kraft og det betyder, at der ikke må sælges mobiltelefoner, som ikke overholder lovgivningen.

Har man allerede en mobiltelefon, kan man undersøge, om den frigiver for meget nikkel fra de blanke metalområder ved hjælp af et nikkeltestsæt fra apoteket. Man kan også henvende sig til producenten eller forhandleren.

Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel på nikkelfrigivelse fra identiske mærker/typer af telefoner, da de forskellige komponenter af telefonen kan være produceret forskelligt. Det nytter derfor heller ikke at teste demoversionen i en butik. Det er kun ved at få oplysninger om/teste den mobil, man bruger, man kan være sikker på om nikkel frigives.

Head-sets er også omfattet af nikkeldirektivet.

Nikkelallergi og mobiltelefoner

Blanke metaldele på mobiltelefoner kan i visse tilfælde frigive nikkel og være årsag til nikkeleksem. 

 

Hvad er symptomerne?

Nikkeleksemet viser sig som eksempletter i ansigtet på øret og/eller den ene kind. Eksemet starter, der hvor ansigtet er i kontakt med blankt metal fra mobilen. Eksempletterne kan derfor sidde både ved/på øret og længere nede af kinden afhængigt af hvor metallet, der frigiver nikkel er. Efterhånden kan eksemet blive mere udbredt i ansigtet, hvis årsagen ikke fjernes. Eksemet er kløende.

 

Hvordan finder jeg ud af om min mobiltelefon frigiver nikkel?

Man kan ikke se på det blanke metal om det frigiver nikkel. Man må derfor spørge producenten/forhandleren eller selv teste sin telefon for nikkelfrigivelse.

 

Hvor hyppigt er det?

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af nikkeleksem forårsaget af mobiltelefoner. Disse rapporter kommer fra Frankrig, Italien og Østrig. I de fleste tilfælde har der været tale om personer, som anvendte deres mobiltelefon i et betydeligt omfang dagligt.
 

I det danske netværk af hudlæger, der overvåger allergi i Danmark er der indtil videre registeret enkelte patienter med allergisk nikkeleksem efter mobilbrug. Problemet er formentlig af større omfang end hvad, der hidtil er registret, da hverken læger eller forbrugere har været opmærksom på denne mulige årsag til allergisk nikkeleksem.

 

Videncenter for Allergi er derfor i gang med en undersøgelse af nikkelfrigivelse fra mobiltelefoner på det danske marked. Den vil være færdig i slutningen af året. De foreløbige data viser, at nikkelfrigivelse ikke er ualmindelig fra blanke metaldele på mobiltelefoner på det danske marked.

Genkendelse og håndtering af allergisk kontakteksem: Fokus på hovedallergener.

Lappetest er the golden standard indenfor diagnosticering af allergisk kontakteksem. Identifikation og undgåelse af allergener er afgørende i behandlingen af denne sygdom. Hvert år identificeres nye allergener. Forfatterne diskuterer allergener, der er almindelige, varige, nye, endnu ikke anerkendte og kontroversielle for praktiserende allergologer og dermatologer. Dette kliniske Review omfatter en gennemgang af parfume, konserveringsmidler, gummi, akrylater, metaller og medicin, deres almindelige eksponeringskilder, uoverensstemmelser i diagnosen og patch-testning, håndtering og hvordan man undgår disse allergener. Denne gennemgang vil også indeholde praktiske aspekter af diagnose og håndtering og information, der kan bruges som vejledning for læger og patienter om nikkel, MCI/MI, parfumestoffer, de mest almindelige allergener der er positive ved lappetest.

Original overskrift: “Recognizing and managing allergic contact dermatitis: Focus on major allergens”

Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2023

I 2023 har Videncenter for Allergi haft 3 post.doc- og 6 ph.d.-projekter om blandt andet parfume, nikkel, gummikemikalier, immunologi, lovgivning og arbejdsbetinget eksem. Der er afsluttet 3 Ph.d.-studier i 2023. Et om arbejdsbetinget eksem, udvikling og afprøvning af et tysk-inspireret forebyggelsesprogram, et andet om nikkelallergi og den sidste var et fælles ph.d.-projekt med Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet vedrørende kemiske stoffers potentielle påvirkning af immunsystemets udvikling.

Videncentret har offentliggjort 21 videnskabelige artikler om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse.

Videncentret har haft en stor foredrags- og undervisningsaktivitet med mere end 30 foredrag/undervisningsseancer forestået af medarbejdere. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.

Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2022-2025 i kraft af Kemiindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Kontaktallergener i afrikanske lande: En gennemgang af offentliggjorte lappetestundersøgelser

Kun få undersøgelser om kontaktallergi i afrikanske lande er blevet offentliggjort. Formålet med denne undersøgelse var at give et overblik over de mest almindelige kontaktallergener som blev fundet ved brug af lappetest i afrikanske lande baseret på en gennemgang af den eksisterende litteratur. Nikkel, kobolt, krom, parfume mix og p-tert-butylphenol-formaldehyd-resin var de dominerende kontaktallergener, der var ansvarlige for 40-90% af de positive lappetest-testreaktioner. Denne undersøgelse indikerer, at en målrettet indsats rettet mod forebyggelse, undgåelse og regulering af identificerede kontaktallergener kunne reducere sygdomsbyrden ved kontaktallergi betydeligt i nogle afrikanske lande.

Original overskrift: Contact allergens in African countries: A review of published patch test studies

Arbejdsbetinget kontakteksem udløst af eksponering over for kobolt fra en metalmøtrik

Kobolt er et sølvskinnende metal kendt for sin hårdhed og slidstyrke. Kobolt er den anden hyppigste form for metal-kontaktallergi, efter nikkel. Man finder ofte koboltallergi, men sjældent årsagen til hvor patienten har fået allergien.

I denne kasuistik beskriver vi et sjældent tilfælde af en automekanikerassistent med arbejdsrelateret allergisk kontakteksem på grund af hudeksponering over for kobolt fra en metalmøtrik.

Original overskrift: Occupational allergic contact dermatitis due to cobalt from a metal nut

Kontaktallergi overfor metaller blandt metalarbejdere: En systematisk gennemgang og metaanalyse

Håndeksem er hyppigt forekommende blandt metalarbejdere. Trods daglig kontakt med metalgenstande, er det uklart i hvilket omfang metalallergener (kobolt, krom og nikkel) medvirker til eksemsygdom i denne gruppe. Vi ønskede derfor at give et skøn over forekomsten af metalallergi blandt metalarbejdere og sammenholde dette med tilsvarende resultater for 13,382 lappetestede mandlige eksempatienter fra det europæiske overvågningssystem for kontaktallergier (ESSCA). I alt blev 29 studier inkluderet (22 fra Europa), svarende til 5,691 individer. Forekomsten af kontaktallergi overfor kobolt, krom og nikkel var hhv. 8.2% , 8.0% og 11.0% blandt lappetestede metalarbejdere med eksem. De tilsvarende resultater fra ESSCA var betydeligt lavere og på hhv. 3.9% , 4.4% og 6.7% for hhv. kobolt, krom og nikkel.

Original overskrift: Contact allergy to metals in metalworkers: A systematic review and meta-analysis

Ansigtseksem hos sundhedspersonale under COVID-19 pandemien.

Ansigtseksem og opblussen af uerkendt hydsygdom efter brug af ansigtsmasker hos sundhedsarbejdere er efter COVID-19 pandemien et tiltagende problem. I sjældne tilfælde vil brug af ansigtsmasker ligeledes kunne give kontaktallergi. I denne opgørelse blev det undersøgt hvilke hudsygdomme sygeplejersker, læger og jordmødre oplevede efter brug af ansigtsmasker.

Flere oplevede at ansigtsmaskerne irriterede huden mekanisk, samt at deres erkendte (som uerkendte) hudsygdom, for eksempel rosacea, blussede op efter en arbejdsdag. Desuden blev samtlige patienter lappetestet med specialiserede lappetest serier, ansigtsmaskerne og ekstrakter lavet på ansigtsmaskerne. En enkelt kirurgisk sygeplejerske oplevede at hun var blev allergisk over for nikkel, formodentlig pga. metalafstiveren til næseryggen i ansigtsmasken som med en nikkelspottest viste sig at indeholde nikkel. Desuden oplevede en læge at hun fik et allergisk kontakteksem pga. brug af FFP3-masker på et Corona-afsnit, hvor det desværre ikke var muligt at finde frem til allergenet. 

Original overskrift: Facial dermatoses in healthcare professionals induced by the use of protective masks during the COVID-19 pandemic

Krom- og koboltfrigivelse fra øreringe på det danske marked.

Krom og kobolt er potente metalallergener. Det har dog vist sig svært at identificere de underliggende eksponeringer, der føre til en udvikling af allergi overfor disse. Studier i nikkel har vist at øreringe og piercingsmykker er en kritisk eksponering. Det er muligt det samme er gældende for krom og kobolt.

304 øreringe blev tilfældigt indkøbt fra det danske marked og undersøgt for indholdet af krom og kobolt ved XRF spektrometri. Der findes på nuværende tidspunkt to hurtige undersøgelser (spot test) til at teste for frigivelsen af krom eller kobolt. Øreringene blev testet med disse to spot tests, og den præcise frigivelse af krom og kobolt blev undersøgt i 100 øreringe i en laboratorieundersøgelse i kunstig sved (EN 1811).

Krom fandtes i 54.6% (166/304) og kobolt i 72% (219/304) af øreringene. Krom frigivelse blev fundet i 59/100 og kobolt frigivelse i 29/100 af testede øreringe, men dog i lave mængder. Spot testene viste sig ikke følsomme nok til at undersøge frigivelsen af krom og kobolt i øreringe og piercingsmykker.

Øreringe og piercingsmykker kan i nogen tilfælde være en kilde til udviklingen af krom og kobolt allergi.

Original overskrift: Chromium and cobalt release from metallic earrings from the Danish market

1 2 3 4 5 6 … 19