Overvågning af forekomsten af ​​kontaktallergi hos patienter, der er lappetestet, er et dokumenteret værktøj til løbende at vurdere hvilke ​​kontaktallergener, der skal være i basisserien.

I dette studie var formålet at præsentere aktuelle resultater fra det europæiske overvågningssystem for kontaktallergier (ESSCA), hvor 13 lande er repræsenteret.

I 4 år 2015-2018 blev data fra 51.914 patienter der var lappetestet med den europæiske basisserie analyseret. Kontaktallergi over for nikkel var hyppigst (17,6% positive) efterfulgt af kontaktallergi over for parfumemix I (6,9%), methylisothiazolinon (MI; 6,2%) og Myroxyolon pereirae-harpiks (Peru balsam; 5,8%).

Undersøgelsen viste at forekomsten af ​​MI-kontaktallergi var faldet betydeligt efter lovgivningsmæssig indgriben. Der sås vedvarende høje niveauer af allergi over for metaller, parfumestoffer, andre konserveringsmidler og gummikemikalier; der er brug for yderligere forskning og potentielt en forebyggende indsats.

Resultater med de nationale tilføjelser til basisserien giver vigtig information om stoffer, der muligvis kan overvejes medtaget i den europæiske basisserie.

Original overskrift: Patch test results with the European baseline series and additions thereof in the ESSCA network, 2015-2018

Skæreolier er en velkendt årsag til arbejdsbetinget kontakteksem. I dette markedsstudie har vi indsamlet 80 brugte og ubrugte skæreolier fra 8 forskellige maskinfabrikker med henblik på at bestemme indholdet af metallerne nikkel, krom og kobolt.

For at undersøge dette blev der brugt en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-enhed til at screene efter metaller i skæreolierne. Alle prøver blev også analyseret for koncentrationer af nikkel, krom og kobolt ved brug af grafitovns atomabsorptionsspektroskopi

Grafitovn atomabsorptionsspektroskopi viste, at 13 ud af 80 olier (16.3%) indeholdt > 1 mg/kg (ppm) nikkel (6.4-17.7 mg/kg), 3 ud af 80 (3.8%) indeholdt > 1 mg/kg krom (1.4-3.1 mg/kg) og 1 ud af 80 (1.3%) indeholdt 1.3 mg/kg kobolt. Sammenlignelige niveauer af nikkel blev påvist i brugte (6.4-17.7 mg/kg) og ubrugte skæreolier (9.1-17.3 mg/kg). Screening med XRF viste nikkel i 8 skæreolier (2.5-15.5 mg/kg), men kun en af prøverne med 3.0 (± 0.5) mg/kg indeholdt 9.9 (±0.02) mg/kg nikkel ved grafitovn atomabsorptionsspektroskopi. Der blev ligeledes fundet 6 (±1.5) mg/kg og 5 (±1.5) mg/kg kobolt i to af prøverne XRF-screening, som efterfølgende viste sig at indeholde 0.1 (±0.01) mg/kg og 0.08 (±0.01) mg/kg kobolt ved grafitovn atomabsorptionsspektroskopi.             

Der blev fundet betydelige niveauer af nikkel, krom og kobolt i nogle af de brugte og også i de ubrugte skæreolier, hvilket indikerer, at disse kan repræsentere en kilde til metalallergi. Vi fandt at XRF-enheden er en dårlig screeningstest for disse metaller i skæreolier.

Original overskrift: Metals in used and unused metalworking fluids: x-ray fluorescence spectrometry as a screening test.

Nikkel, kobolt og krom udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem forårsaget af metaller. I dette studie har vi inkluderet 13475 voksne patienter (> 18 år), som er blevet lappetestet på mistanke om allergisk kontakteksem på hud-og allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital i løbet af 2002-2017. Forekomsten af koboltallergi var 3.3%, mens den for isoleret koboltallergi (uden samtidig allergi over for krom og/eller nikkel) var 1.5%. Vi fandt en signifikant faldende prævalens for isoleret koboltallergi ved sammenligning af perioderne 2006-2009 (2.4%) og 2014-2017 (1.1%), dog uden at have en forklaring på dette. Smykker (6.3%) og læder (6.0%) udgjorde de hyppigst forekommende eksponeringskilder, og vi fandt en betydelig stigning i lædereksponering blandt patienterne ved sammenligning af perioderne 2002-2009 (3.7%) og 2010-2017 (8.3%). Den kliniske relevans for koboltallergi var lav og således på kun 20%, hvorfor eksponeringskilden til allergien var ukendt i hovedparten af tilfældene. Det manglende kendskab til relevante eksponeringskilder er således også hovedårsagen til den fortsat manglende lovgivning mod brugen af dette metal i industrien og forbrugsprodukter.  

Original overskrift: Causative exposures and temporal development of cobalt allergy in Denmark between 2002 and 2017.

Formålet med denne oversigt var at belyse de seneste resultater især om nye og gamle allergener, tendenser, diagnose og årsager til kontaktallergi.

Vi fandt at nikkel stadig er den hyppigste årsag til kontaktallergi hos kvinder og at piercinger stadig er en risikofaktor. Lande med en lang historie med regulering af kontaktallergener havde den laveste forekomst af kontaktallergi over for nikkel og krom i Europa. Blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi er terpener, som oxideres fx limonene, linalool og i nogle lande: geraniol. Methylisothiazolinon er stadig årsag til betydelige problemer på grund af skjulte eksponeringer. Allergi over for akrylater er et stigende problem, og 2-hydroxyethylmethacrylat blev inkluderet i 2019-opdateringen af ​​basisserien, da der ses mange tilfælde af allergi forårsaget af neglelak baseret på akrylater og lim (isobornylacrylat) i insulinpumper. Mere end 10 nye allergener er blevet beskrevet, som skal overvejes ved diagnosticering af kontaktallergi. Allergisk kontakteksem er et hyppigt problem, det er også en udfordring at diagnosticere på grund af mange potentielle allergener. De hyppigste allergener er de samme, og nye væsentlige årsager findes især inden for akrylater

Original overskrift: Highlights in allergic contact dermatitis 2018/2019